Deprecated: Required parameter $attr follows optional parameter $output in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php on line 164 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 {"id":6176,"date":"2024-05-27T19:29:21","date_gmt":"2024-05-27T17:29:21","guid":{"rendered":"https:\/\/lixen.dk\/?p=6176"},"modified":"2024-05-27T19:29:22","modified_gmt":"2024-05-27T17:29:22","slug":"christian-groes-om-forstaaelseskloeft-det-er-maend-der-skal-opleve-hvad-det-vil-sige-at-vaere-kvinde-i-den-skov-for-at-sige-det-groft","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/lixen.dk\/christian-groes-om-forstaaelseskloeft-det-er-maend-der-skal-opleve-hvad-det-vil-sige-at-vaere-kvinde-i-den-skov-for-at-sige-det-groft\/","title":{"rendered":"Christian Groes om forst\u00e5elseskl\u00f8ft: \u00bbDet er m\u00e6nd, der skal opleve, hvad det vil sige at v\u00e6re kvinde i den skov, for at sige det groft\u00ab"},"content":{"rendered":"
Illustration: AI-genereret i Microsoft Image Creator af Anna Madsen<\/em><\/p>\n\n\n\n Kvinders frygt for at f\u00e6rdes alene fylder i mediebilledet. Globalt skyldes omtalen s\u00e6rligt en ny TikTok-trend. I Danmark fylder retssagen mod Kors\u00f8r-manden ogs\u00e5 i bevidstheden og skaber utryghed. Denne artikel unders\u00f8ger, hvordan man kan g\u00f8re kvinder tryggere i deres f\u00e6rden og samtidig mindske splittelsen i debatten om emnet.\u00a0<\/strong><\/p>\n\n\n\n I \u00f8jeblikket stiller kvinder verden over hinanden et bestemt sp\u00f8rgsm\u00e5l: \u00bbVille du helst v\u00e6re alene i en skov med en fremmed mand eller en bj\u00f8rn?\u00ab Tendensen opstod som s\u00e5 mange andre p\u00e5 mediet TikTok og skulle vise sig at v\u00e6re kontroversiel. St\u00f8rstedelen af de adspurgte kvinder i mediebilledet foretr\u00e6kker bj\u00f8rnen. <\/p>\n\n\n\n I lyset af retssagen i N\u00e6stved mod den nu 33-\u00e5rige mand fra Kors\u00f8r, der er tiltalt for drab, voldt\u00e6gt og frihedsber\u00f8velse, v\u00e6kker ovenst\u00e5ende sp\u00f8rgsm\u00e5l s\u00e6rlig genklang i mit hoved. <\/p>\n\n\n\n Selv vil jeg undlade at besvare sp\u00f8rgsm\u00e5let. Jeg har, s\u00e5 vidt jeg ved, aldrig v\u00e6ret alene i en skov med en bj\u00f8rn, og jeg f\u00f8ler mig heller ikke tiltrukket af ideen. At m\u00f8de en fremmed mand i en skov har jeg dog pr\u00f8vet. Mange gange, faktisk. Jeg bes\u00f8ger ofte mine for\u00e6ldre, der bor i vestfynske, landlige omgivelser. Deres hus er omgivet af marker, s\u00f8er, buskads og sm\u00e5 stier. P\u00e5 en snoet str\u00e6kning fra Assens til Tommerup huserer et par for l\u00e6ngst pensionerede togskinner, omkranset af en t\u00e6t tr\u00e6all\u00e9. P\u00e5 det n\u00e6rliggende udpluk af stien har jeg g\u00e5et siden, jeg kan huske. Som barn med en for\u00e6lder i h\u00e5nden \u2013 senere alene for at muge ud i tankerne. Om sommeren vokser tr\u00e6kronernes gr\u00f8nne blade s\u00e5 t\u00e6t, at de n\u00e6sten r\u00f8rer hinanden p\u00e5 midten over mit hoved. For min kr\u00f8llede hjerne kan det f\u00f8les som et tidl\u00f8st moment, hvor verden udenfor er fjern og ligegyldig. Jeg koncentrerer mig kun om at koordinere mine skridt, der enten falder p\u00e5 de falmede br\u00e6dder eller gr\u00e6sset, der vokser imellem dem. Samtidig kan den dominerende gr\u00f8nne mur og de glatte br\u00e6dder f\u00f8les som en forhindringsbane, n\u00e5r man opdager, at man ikke er alene. Selvom str\u00e6kningen ikke kan siges at v\u00e6re bef\u00e6rdet, har jeg p\u00e5 mine g\u00e5ture m\u00f8dt utallige m\u00e6nd og kvinder, der ligesom mig nok bare skulle have luft til hjernen. Nogle l\u00f8fter blikket og hilser, mens andre holder fast i deres ret til at v\u00e6re dem selv. Oftest har jeg ikke sk\u00e6nket det en tanke, selvom jeg altid fjerner musikken fra mine \u00f8rer i god tid, inden vi passerer hinanden. Jeg tror, at det er en indlejret rutine for mange kvinder.<\/p>\n\n\n\n Musik ud af \u00f8rene<\/strong><\/p>\n\n\n\n \u00c9n h\u00e6ndelse p\u00e5 str\u00e6kningen er dog skyld i, at det n\u00e6sten skulle tage mig et \u00e5r, f\u00f8r jeg af ren st\u00e6dighed gik turen igen for et par dage siden. Det er i midten af juli, 2023. Som s\u00e5 mange gange f\u00f8r, trasker jeg mod togskinnerne for at sortere i tankerne. Jeg g\u00e5r ikke langs skinnerne l\u00e6nge, f\u00f8r jeg \u00e6nser en mandlig skikkelse et godt stykke bag mig. Selvom han er p\u00e5 beh\u00f8rig afstand, tager jeg som vanligt musikken ud af \u00f8rene. Der g\u00e5r et par minutter, f\u00f8r jeg foretager mit f\u00f8rste sikkerhedstjek ved henkastet at kigge bagud. Skikkelsen, der nu tr\u00e6der betydeligt klarere frem for mine \u00f8jne, er velkl\u00e6dt. Under en jakke er han if\u00f8rt en skjorte kombineret med jeans. Ved sin side b\u00e6rer han en helt firkantet kuffert, som man har set dem i gamle film. Hans page-lange h\u00e5r er str\u00f8get tilbage i en kr\u00f8llet hestehale. Det er i hvert fald s\u00e5dan, jeg husker ham. Det er ikke just den p\u00e5kl\u00e6dning, man forbinder med en l\u00f8betur. Derfor m\u00e6rkes lyden af hans l\u00f8bende f\u00f8dder bag mig som et isbad. Da jeg lidt modvilligt foretager sikkerhedstjek nummer to, er han kun f\u00e5 meter bag mig. Da han ser, at jeg kigger, stopper han op og smiler. Et stort smil. <\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan gentager det sig af et par omgange. Jeg kigger, han stopper, jeg g\u00e5r videre, han l\u00f8ber. Jeg tr\u00e6kker telefonen op af lommen blot for at indkassere telefonsvareren p\u00e5 det \u00f8verste nummer under seneste<\/em>. Jeg h\u00f8rer igen lyden af f\u00f8dder, der n\u00e6rmer sig hurtigere end f\u00f8r, og da jeg igen vender mig mod manden, er der ikke l\u00e6ngere bare tale om et sikkerhedstjek. Han st\u00e5r stirrende ved siden af mig, og jeg ser med det samme, at det p\u00e5 afstand p\u00e6ne t\u00f8j er falmet og uvasket. Smilet er gult og sk\u00e6vt, og mandens pupiller er udvidede. I ren refleks halv-r\u00e5ber jeg til ham, at han skal g\u00e5 v\u00e6k fra mig. Jeg peger stift p\u00e5 ham, som var min pegefinger en tryllestav i en Harry Potter-film, der p\u00e5 nogen m\u00e5de kunne g\u00f8re en forskel. Samtidig tr\u00e6der jeg med det ene ben ind p\u00e5 g\u00e5rdspladsen til den eneste opgr\u00e6nsende ejendom p\u00e5 str\u00e6kningen. Som jeg baner vej gennem perlestenene ved huset, forts\u00e6tter manden videre ad stien, mens han arrigt r\u00e5ber nogle ord, jeg ikke kan identificere. Jeg ringer til politiet, da jeg kommer hjem. Jeg ved stadig ikke helt, hvad jeg havde forventet. Manden har ikke r\u00f8rt mig, og m\u00e5ske ville han endda bare snakke. <\/p>\n\n\n\n Ikke i statistikkerne<\/strong><\/p>\n\n\n\n Frustrationen kammer over for mig, fordi det ikke er f\u00f8rste gang, at jeg er blevet bange. To gange har biler holdt ind, mens jeg har g\u00e5et ture. Den f\u00f8rste bil var en kassebil. Den lavede en decideret u-vending bare for at holde ind ved netop mig. Manden i bilen var tydeligt begejstret. Over hvad, ved jeg ikke. Han ville vide, hvor der mon l\u00e5 et vaccinationscenter. Klokken havde passeret ni om aftenen, og jeg m\u00e5tte v\u00e6re ham svar skyldig. Jeg havde gennemskuet u-vendingen p\u00e5 forh\u00e5nd og havde allerede min far i r\u00f8ret. Anden gang var jeg p\u00e5 vej hjem fra arbejde en sommeraften. En m\u00f8rk bil med indvendigt neonlys trak ind til siden, og f\u00f8reren henvendte sig tydeligt til mig. P\u00e5 engelsk spurgte manden, om jeg havde glemt min k\u00e6reste \u2013 og om han m\u00e5tte se mig n\u00f8gen. Mens jeg hurtigt gik mod det n\u00e6rmeste hus p\u00e5 ruten, igen med min far i r\u00f8ret, blev bilen holdende, og manden observerede min flugt. <\/p>\n\n\n\n Jeg er blevet r\u00e5bt af p\u00e5 en l\u00f8betur, dyttet af p\u00e5 vej hjem fra dagligvarebutikker og chikaneret p\u00e5 flere arbejdspladser med kundekontakt. Det kan lyde af meget, n\u00e5r jeg s\u00e6tter det s\u00e5dan op, men min antagelse er, at jeg ikke er den eneste kvinde, der nemt ville kunne sammens\u00e6tte en liste \u2013 med flere eller f\u00e6rre punkter. Alligevel indg\u00e5r st\u00f8rstedelen af mine episoder ikke i nogen statistik, fordi jeg aldrig er blevet udsat for noget fysisk. Det g\u00f8r dog ikke min angst mindre fysisk. Selvom jeg rationelt ved, at det er et f\u00e5tal af m\u00e6nd, der vil mig noget ondt, rummer min angst ingen nuancer. Jeg m\u00e6rker den hver eneste gang, en bil k\u00f8rer langsomt forbi mig p\u00e5 en let \u00f8de vej. Ogs\u00e5 selvom bilens hastighed udelukkende skyldes min sikkerhed. <\/p>\n\n\n\n Er angst generaliserende?<\/strong><\/p>\n\n\n\n Kvinder, der ligesom jeg har en indgroet frygt for at blive udsat for overgreb, fylder i mediebilledet. I en artikel udgivet p\u00e5 Fyens.dk, fort\u00e6ller en 14-\u00e5rig pige om sin frygt for at g\u00e5 alene. Ligesom jeg blev hun skr\u00e6mt af retssagen i N\u00e6stved mod Kors\u00f8r-manden<\/em>, der i \u00f8jeblikket plastrer mange medier til. Pigen stiller sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, hvorvidt hun ogs\u00e5 b\u00f8r v\u00e6re bange. Hun afsl\u00f8rer dog selv, at det er hun. Hun tager ligeledes stilling til sp\u00f8rgsm\u00e5let om bj\u00f8rnen eller manden, og her er svaret klart. Hun v\u00e6lger bj\u00f8rnen. Artiklen er blevet postet p\u00e5 Facebook, hvor prim\u00e6rt m\u00e6nd har farvet kommentarsporet med kritiske kommentarer. Jeg finder disse kommentarer interessante, da deres ytringer, ligesom pigens, virker til at v\u00e6re repr\u00e6sentative for bredere stemninger. I kommentarsporet eftersp\u00f8rges is\u00e6r nuancering. En af m\u00e6ndene, der \u00f8nsker anonymitet, vil dog gerne udtale sig i sagen: \u00bbJeg er godt klar over, at omtalte sager findes, og at de ogs\u00e5 i min optik er grusomme. Men det er ude af proportioner at blive bange for m\u00e6nd generelt. Der findes tilf\u00e6lde, flere end n\u00e6vnte, men det er jo ikke mainstream m\u00e6nd. Heldigvis, og langt fra\u00ab. Svaret er baseret p\u00e5 en henvendelse, der ogs\u00e5 indeholder et udsnit af min egen beretning. Jeg sp\u00f8rger ham desuden, om m\u00e6nd ikke burde kunne forst\u00e5, at kvinders udtalelser i h\u00f8jere grad er et udtryk for frygt end en generalisering af alle m\u00e6nd. Hertil svarer han: \u00bbTror mere, det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at l\u00e6re at differentiere og f\u00e5 styr p\u00e5 sin angst\/frygt, som jeg mener er \u00e5rsagen til, at det kammer over og bliver til alle\u00ab. Slutteligt pointerer han: \u00bbSom mand vil jeg faktisk hellere beskytte en kvinde end at udnytte hende, og s\u00e5dan tror jeg, at mange ordentlige m\u00e6nd har det\u00ab. <\/p>\n\n\n\n Forst\u00e5elseskl\u00f8ft<\/strong><\/p>\n\n\n\n Jeg kan til dels s\u00e6tte mig ind i de anonymiserede m\u00e6nds pointer. Jeg \u00f8nsker ikke, at min egen fars eller min brors blotte tilstedev\u00e6relse i det offentlige rum skal danne grundlag for frygt. Jeg kan med sikkerhed sige, at de har det p\u00e5 samme m\u00e5de. #NotAllMen<\/em>. S\u00e5 hvordan kan vi itales\u00e6tte kvinders frygt, tage den seri\u00f8st og samtidig undg\u00e5, at alle m\u00e6nd bliver p\u00e5duttet en skurkerolle? <\/p>\n\n\n\n Dette sp\u00f8rgsm\u00e5l har jeg stillet antropolog, foredragsholder og forfatter, Christian Groes. \u00bbDet er meget interessant, at der er en helt eksistentiel kl\u00f8ft mellem k\u00f8nnene p\u00e5 det her punkt\u00ab, starter han ud. If\u00f8lge Christian Groes er der flere bagvedliggende problematikker, der forklarer b\u00e5de kvinders frygt og den splittelse, der kan opst\u00e5 mellem k\u00f8nnene i debatten. \u00bbDer er jo nogle ting, der b\u00e5de handler om psykologi og fysiologi\u00ab, fort\u00e6ller han og forts\u00e6tter: \u00bbDer er en erfaring af og en viden om, at m\u00e6nd i de fleste tilf\u00e6lde er st\u00e6rkere end kvinder rent fysisk\u00ab. Her tilf\u00f8jer han et eksempel: \u00bbHvordan kan det v\u00e6re, at en mand, der m\u00f8der 10 kvinder ikke bliver bange, men en kvinde, der m\u00f8der 10 m\u00e6nd, bliver bange?\u00ab. Han fremh\u00e6ver dog, at det fysiske kun er en del af forklaringen. Christian Groes beretter om s\u00e6rlige aspekter af den mandlige kultur: \u00bbM\u00e6nd kan opdrage eller socialisere hinanden. I nogle tilf\u00e6lde accepterer de m\u00e5ske en bestemt adf\u00e6rd over for kvinder\u2026 nogle udtrykker maskulinitet ved at udvise dominans over for kvinder. Det er noget, der er kulturelt indlejret i nogle m\u00e6nd og er alts\u00e5 ogs\u00e5 en del af forklaringen\u00ab. Skal han pege p\u00e5 en l\u00f8sning, er s\u00e6rligt tre trin vigtige. Og disse er p\u00e5 mandens banehalvdel: \u00bbDet handler om selvkontrol og hensyntagen, empati i forhold til kvinder, og det handler om social kontrol af andre m\u00e6nd\u00ab. <\/p>\n\n\n\n Selvkontrol og hensyntagen d\u00e6kker if\u00f8lge Christian Groes over helt basale elementer i m\u00e6nds samv\u00e6r med kvinder. \u00bbDet handler ikke kun om, at m\u00e6nd skal stoppe med at kalde kvinder grimme ting p\u00e5 gaden, for det giver sig selv. Det er nede i alle mulige detaljer\u2026 det handler om energi og udstr\u00e5ling\u00ab. Hvad ang\u00e5r empati og forst\u00e5else i denne henseende p\u00e5peger Christian Groes en s\u00e6rlig problematik: \u00bbJeg tror, at vi m\u00e5 konstatere p\u00e5 dette omr\u00e5de, at der er en stor forst\u00e5elseskl\u00f8ft. Det er paradoksalt, fordi vi er i en tid, hvor vi siger, at der ikke er forskel p\u00e5 m\u00e6nd og kvinder\u2026 kvinder kan ikke forst\u00e5, at m\u00e6nd ikke kan forst\u00e5 det. Og m\u00e6nd kan bare ikke forst\u00e5 det\u00ab. Christian Groes udviser dog forst\u00e5else for, hvorfor nogle m\u00e6nd opfatter bj\u00f8rne-udtrykket som v\u00e6rende stigmatiserende. \u00bbJeg kan da sagtens forst\u00e5, at m\u00e6nd f\u00f8ler sig st\u00f8dt af udtrykket, n\u00e5r de aldrig har opf\u00f8rt sig d\u00e5rligt overfor en kvinde. De f\u00f8ler sig ramt p\u00e5 hele deres k\u00f8ns vegne\u00ab, fort\u00e6ller han og specificerer: \u00bbI kraft af, at m\u00e6nd ikke har l\u00e6rt at forst\u00e5 verden fra kvinders synspunkt, forst\u00e5r jeg godt deres frustration\u00ab. <\/p>\n\n\n\n Derfor skal der if\u00f8lge Christian Groes mentaliserings-\u00f8velser til. Mentalisering i forhold til kvinders utryghed er if\u00f8lge Christian Groes dog ikke helt let: \u00bbProblemet er, at det ikke alene er noget, man kan t\u00e6nke sig til. Derfor er det klart, at nogle m\u00e6nd reagerer, fordi de ikke har oplevet det sanseligt\u00ab. Med lidt ironi i stemmen vender han tilbage til sp\u00f8rgsm\u00e5let om den fremmede mand eller bj\u00f8rnen. \u00bbDet er m\u00e6nd, der skal opleve, hvad det vil sige at v\u00e6re kvinde i den skov, for at sige det groft\u00ab, fort\u00e6ller han med pointen om, at man skal have m\u00f8dt sin overmand<\/em> for helt at kunne s\u00e6tte sig ind i kvindens synspunkt. Sidste led i l\u00f8sningen p\u00e5 problematikken er ligeledes rettet mod m\u00e6nd: \u00bbDer skal v\u00e6re et st\u00f8rre fokus p\u00e5 m\u00e6nds ansvar for at kontrollere andre m\u00e6nd\u00ab, fort\u00e6ller Christian Groes. \u00bbDer skal v\u00e6re en \u00e6ndring, s\u00e5 m\u00e6nd s\u00e6tter ind over for andre m\u00e6nd, der virker truende. Det kan v\u00e6re b\u00e5de verbalt truende og med kropssprog\u2026 det kan ogs\u00e5 bare v\u00e6re, hvis en mand taler mere end kvinden eller overh\u00f8rer, hvad hun siger. Det er mikroting\u00ab, <\/em>tilf\u00f8jer han. Hvorfor de ovenst\u00e5ende l\u00f8sningsstrategier til netop denne problematik tilfalder mandens to do-list<\/em>, har Christian Groes desuden et klart svar p\u00e5: \u00bbJo st\u00e6rkere, man er, desto mere ansvar m\u00e5 man tage p\u00e5 det her punkt. Det er ikke psykisk st\u00e6rk, jeg taler om, men rent fysisk\u00ab. <\/p>\n\n\n\n Politiske l\u00f8sningsmuligheder<\/strong><\/p>\n\n\n\n At m\u00e6nds indgriben i andre m\u00e6nds business<\/em>, hvad truende adf\u00e6rd ang\u00e5r, kan v\u00e6re n\u00f8dvendigt, har jeg absolut erfaret. Som 23-\u00e5rig single-kvinde er manden i mit liv stadig min far. Det er ham, der f\u00e5r opkaldet, n\u00e5r det g\u00e6lder. Dette selvom jeg p\u00e5 langt de fleste omr\u00e5der af mit liv ellers er et selvst\u00e6ndigt, voksent menneske \u2013 og foretr\u00e6kker at v\u00e6re det. Han er ikke bare den beroligende stemme i r\u00f8ret, men ogs\u00e5 foden p\u00e5 speederen, der kommer mig til unds\u00e6tning uanset graden af alvor. I pinsedagene har der v\u00e6ret sol p\u00e5 termometeret, og det fristede mig igen ud p\u00e5 Vestfyns snoede markveje. To gange l\u00f8b jeg en tur \u2013 to gange ringede jeg til min far. Han hang ikke i r\u00f8ret i mere end et par minutter, f\u00f8r jeg kunne konkludere, at der ingen fare havde v\u00e6ret p\u00e5 f\u00e6rde. Min angst havde drevet g\u00e6k med mig. Igen. Men ved siden af angsten bor f\u00f8lelsen af uretf\u00e6rdighed. Og den har opf\u00f8rt tilbygninger og gravet ud til k\u00e6lder. Derfor har jeg spurgt Trine Bramsen, der er socialdemokratiets ligestillingsordf\u00f8rer, hvad de vil g\u00f8re for at mindske kvinders frygt s\u00e5vel som splittelse mellem k\u00f8nnene i denne debat. F\u00f8lgende er hendes svar: <\/p>\n\n\n\n \u00bbVi arbejder i regeringen lige p\u00e5 en tryghedspakke. Det st\u00e5r i regeringsgrundlaget, at vi skal komme med denne \u2013 og det var da ogs\u00e5 et arbejde, jeg selv p\u00e5begyndte som ligestillings- og transportminister. I Socialdemokratiet foresl\u00e5r vi, at pakken skal indeholde en indsats, der \u00f8ger trygheden p\u00e5 stationer\/trafikale knudepunkter, hvor vi kan se af m\u00e5linger, at der er s\u00e6rlig stor utryghed. Vi har ogs\u00e5 forslag om s\u00e6rlige lysruter fra natteliv til trafikale knudepunkter\/stationer. Desuden foresl\u00e5r vi at give natteravnene bedre vilk\u00e5r, s\u00e6tte markant ind overfor drugging i nattelivet med h\u00f8jere straffe og bedre brug af videooverv\u00e5gning fra barer\/diskoteker. Og s\u00e5 skal vi ogs\u00e5 i langt h\u00f8jere grad have fokus p\u00e5 opsporing af gerningspersoner og deres profiler\u00ab.<\/p>\n\n\n\n \u00c5h, hvor jeg h\u00e5ber, at den omtalte tryghedspakke p\u00e5 sigt kan v\u00e6re det tryllest\u00f8v, der f\u00e5r kvinder til at \u00e5nde lettede op. Jeg kommer selv til at fastholde grebet om min telefon p\u00e5 fremtidige g\u00e5ture. Det \u00e6ndrer sig nok ikke forel\u00f8bigt. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Illustration: AI-genereret i Microsoft Image Creator af Anna Madsen Kvinders frygt for at f\u00e6rdes alene fylder i mediebilledet. Globalt skyldes omtalen s\u00e6rligt en ny TikTok-trend. I Danmark fylder retssagen mod Kors\u00f8r-manden ogs\u00e5 i bevidstheden og skaber utryghed. Denne artikel unders\u00f8ger, hvordan man kan g\u00f8re kvinder tryggere i deres f\u00e6rden og samtidig mindske splittelsen i debatten […]<\/p>\n","protected":false},"author":198,"featured_media":6177,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[423],"tags":[],"coauthors":[428],"class_list":["post-6176","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-krimi"],"yoast_head":"\n