Deprecated: Required parameter $attr follows optional parameter $output in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php on line 164 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 {"id":6173,"date":"2024-05-27T19:26:09","date_gmt":"2024-05-27T17:26:09","guid":{"rendered":"https:\/\/lixen.dk\/?p=6173"},"modified":"2024-05-27T19:26:11","modified_gmt":"2024-05-27T17:26:11","slug":"man-kan-jo-ikke-doe-af-amfetamin-det-siger-de-alle-sammen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/lixen.dk\/man-kan-jo-ikke-doe-af-amfetamin-det-siger-de-alle-sammen\/","title":{"rendered":"Man kan jo ikke d\u00f8 af amfetamin \u2013 Det siger de alle sammen"},"content":{"rendered":"
Andreas Broe Christensen nyder at bruge tid i naturen. Foto: Emilie Broe Pedersen<\/em><\/p>\n\n\n\n Har du et misbrug eller er du p\u00e5r\u00f8rende til en n\u00e6r dig som har et misbrug, kan man kontakte Misbrugsportalen p\u00e5 70 90 90 80. Misbrugsportalen tilbyder gratis, fortrolige og landsd\u00e6kkende samtaler til misbrugsramte og p\u00e5r\u00f8rende dertil.<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n Nogle personer i denne artikel er anonyme af hensyn til sagens omdrejningspunkt. LIXEN er bekendt med personernes rigtige identitet.\u00a0<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n \u00bbHvaaa, onkel. Har du nogle molekyler i k\u00f8leren?\u00ab\u00a0<\/em><\/p>\n\n\n\n Det sp\u00f8rgsm\u00e5l har Andreas Broe Christensen stillet sin onkel mange gange. N\u00e5r jeg sp\u00f8rger Andreas, hvad han mener med det, forklarer han, at amfetamin skal opbevares i fryseren for at holde det mere friskt. <\/p>\n\n\n\n \u00bbDet er noget, som er lavet i et laboratorium, frem for kokain, som ikke er lavet i et laboratorium. Smider man kokain p\u00e5 frys, s\u00e5 \u00f8del\u00e6gger man det.\u00ab <\/em><\/p>\n\n\n\n F\u00f8rst var det egentlig bare hash, s\u00e5 blev det til hash og h\u00f8je alkoholpromiller, senere blev det til kokain og amfetamin p\u00e5 onkels tallerken. Og specielt \u00e9n episode med en alt for h\u00f8j rus vendte Andreas\u2019 liv og tallerknen med de hvide molekyler p\u00e5 hovedet. <\/p>\n\n\n\n Det er nyt\u00e5rsaften 2019. Andreas sidder i sin lejlighed i Svendborg med sin kammerat. P\u00e5 det her tidspunkt er han 21 \u00e5r gammel. I hans ene h\u00e5nd holder han en brunlig joint og r\u00f8gen har langsomt sneget sig ud i den lille lejlighed. Han ryger hash som han har gjort det s\u00e5 mange gange f\u00f8r. Gennem tung r\u00f8g hamrer techno-musikkens lydb\u00f8lger og man kan n\u00e6sten ane vibrationerne fra bassen p\u00e5 ruderne. Stemningen er festlig og selve forl\u00f8bet for nyt\u00e5rsaften er planlagt. De skal ud til Andreas\u2019 onkel, for her har han muligheden for at eje f\u00f8lelsen af at v\u00e6re ud\u00f8delig og samtidig f\u00f8le sig som en del af noget<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Kammeraten k\u00f8rer bilen, og det er som om, at techno-musikken forf\u00f8lger dem p\u00e5 vej derud. Bassen tordner og hjerteslaget f\u00f8lger loyalt trykb\u00f8lgerne, det giver i s\u00e6derne. Den h\u00e5rde musik fort\u00e6ller omverdenen, at de skal give plads. \u00d8llene og sprutten, som de har lagt i en plastikpose, triller lidt rundt i bunden af bilen, og lyden af glas og metal op ad hinanden overd\u00f8ves af den kodyle musikgenre. <\/p>\n\n\n\n Og s\u00e5 n\u00e5r de onkels g\u00e5rd. <\/p>\n\n\n\n Kammeraten slukker bilen. Andreas samler posen med de v\u00e5de varer op, og tr\u00e6der ud af bilen med kammeraten. Motoren tikker lidt, men opm\u00e6rksomheden rykkes hurtigt til indgangen. Her har festen v\u00e6ret i gang l\u00e6nge. <\/p>\n\n\n\n \u00bbVi h\u00f8rer technomusik komme inde fra garagen af. Der er gang i den.\u00ab<\/p>\n\n\n\n De g\u00e5r begge ind og giver lige et hurtigt vink rundt omkring. Stemningen er god og hyggelig. Garagen er gr\u00e5 og kvadratisk, fyldt op med scooter- og knallertdele, og dekoreret med flere forskellige n\u00f8genkalender-damer rundt omkring p\u00e5 v\u00e6ggene. De fleste garager plejer at v\u00e6re lidt rodede, men her er der orden i alting, og betongulvet er fejet.<\/p>\n\n\n\n \u00bbDet skulle helst ligne, at der var styr p\u00e5 shittet,\u00ab fort\u00e6ller Andreas om onkels garage.<\/p>\n\n\n\n Alle har p\u00e5 en eller anden m\u00e5de hver deres fest oppe i hovedet, som de er blevet enige om at sl\u00e5 sammen i garagen. <\/p>\n\n\n\n \u00bbOg s\u00e5 er der nogle af min onkels kammerater og veninder, som jo selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 tager stoffer. S\u00e5 f\u00e5r vi lige en bajer stukket i h\u00e5nden og en sm\u00f8g i k\u00e6ften.\u00ab <\/p>\n\n\n\n Og den fest vil Andreas gerne bidrage til. Den ene \u00f8l bliver til den anden og festhum\u00f8ret slipper l\u00f8s. I garagen st\u00e5r der et gammelt, nikotingult plastbord. Det er d\u00e6kket op, men ikke med konfetti og nyt\u00e5rspynt. Der st\u00e5r tomme og halvfyldte flasker. Og en enkelt tallerken. P\u00e5 lang afstand ser den tom ud, men Andreas g\u00e5r over til den med en cylinderformet pengeseddel. Han b\u00f8jer sig ind over tallerknen og n\u00e6sen suger amfetaminen op. Amfetamin, som hans onkel har lagt frem til ham. Han r\u00f8mmer sig lidt, men der g\u00e5r ikke l\u00e6nge, f\u00f8r det store smil kommer frem. <\/p>\n\n\n\n \u00bbUanset hvor meget man drikker, s\u00e5 kan man ikke m\u00e6rke det, n\u00e5r man tager amfetamin. N\u00e5r du tager amfetamin, s\u00e5 kan du sidde og drikke en flaske vodka, og s\u00e5 tager du bare lige en streg til, s\u00e5 kan du ikke m\u00e6rke, at du har drukket en flaske vodka. Men promillen forsvinder ikke af den grund. Pulsen begynder at stige. Du bliver mere oppe p\u00e5 dupperne og f\u00e5r lyst til at h\u00f8re noget trampermusik. Man f\u00e5r gang i benene og man f\u00e5r lyst til at fyre noget bas-arm.\u00ab <\/p>\n\n\n\n Andreas fort\u00e6ller ogs\u00e5, at n\u00e5r man suger euforiserende stoffer, s\u00e5 f\u00e5r man f\u00f8lelsen af, at stoffet transporteres fra n\u00e6seborene til baghovedet gennem hovedet. Han beskriver det som en form for lammelse eller bed\u00f8velse af hele kraniet, hvor man alligevel kan v\u00e6re klar til alt. <\/p>\n\n\n\n Der g\u00e5r en halv time. Techno-musikken er kun blevet h\u00f8jere, r\u00f8gen fra sm\u00f8gerne danner en tyk, men brydelig mur, og de spontane ideer har aldrig syntes bedre. S\u00e5 derfor bes\u00f8ger Andreas det nikotingule plastbord en gang til. Den her gang l\u00f8ftes mundvigene ikke. <\/p>\n\n\n\n I stedet st\u00e5r han bare og kigger ned p\u00e5 sine sko. Hovedet er begyndt at buldre og det g\u00f8r det umuligt for ham at kigge op. <\/p>\n\n\n\n \u00bbOg her t\u00e6nkte jeg; hvad fanden er det her?\u00ab <\/p>\n\n\n\n R\u00f8gen i garagen f\u00f8les ikke l\u00e6ngere gennemtr\u00e6ngelig. Den er fed, og lungerne fyldes ikke op, som han har v\u00e6ret vant til. Lysstofr\u00f8rene bl\u00e6nder og hovedpinen pr\u00f8ver at overtage magten over synsfeltet.<\/p>\n\n\n\n \u00bbDet f\u00f8les som om, at mit kranie fl\u00e6kker p\u00e5 midten.\u00ab <\/p>\n\n\n\n Andreas skal ud og f\u00e5r lige fremstammet til sin kammerat, at han bliver n\u00f8dt til at f\u00e5 noget luft og sp\u00f8rger ham, om han ikke vil g\u00e5 med. Med tunge, sk\u00e6ve skridt bev\u00e6ger han sig udenfor. <\/p>\n\n\n\n \u00bbJeg g\u00e5r om p\u00e5 den anden side af huset og finder en trappesten og s\u00e6tter mig p\u00e5 den. Der g\u00e5r ikke l\u00e6nge, f\u00f8r jeg er n\u00f8dt til at rejse mig, og s\u00e5 kaster jeg ellers op tre gange. Det er som om, at det aldrig stopper.\u00ab <\/p>\n\n\n\n Det g\u00f8r det heller ikke. Kropstemperaturen stiger, og han fl\u00e5r jakken af. Hans hjerte er p\u00e5 vej ud af kroppen. Kammeraten holder \u00f8je med ham, og da Andreas er f\u00e6rdig med at kaste op, stiller han sig foran ham. Men han kan ikke fange hans blik. Han er et helt andet sted end p\u00e5 g\u00e5rden. Det eneste, der st\u00e5r tilbage p\u00e5 g\u00e5rden, er Andreas’ krop. <\/p>\n\n\n\n Balancen forsvinder. Kammeraten griber fat i Andreas\u2019 krave, men han er ikke st\u00e6rk nok til at holde Andreas\u2019 d\u00f8dv\u00e6gt, idet hans ben kn\u00e6kker sammen. Baghovedet falder direkte mod perlestenene. Her blev alting til ingenting. Glimtene fra raketterne er v\u00e6k, techno-musikkens eksistens har forladt omr\u00e5det og selvom det er koldt udenfor, kan temperaturen ikke m\u00e6rkes. Hans krop kramper og ud af munden l\u00f8ber et hvidt skum.<\/p>\n\n\n\n Kammeraten r\u00e5ber p\u00e5 Andreas\u2019 onkel og hurtigt samledes en del af nyt\u00e5rsg\u00e6sterne rundt om Andreas. De l\u00e6gger ham i sideleje for at f\u00e5 skummet ud af kroppen. P\u00e5 intet tidspunkt bliver der snakket om at ringe efter en ambulance. I stedet rejser de Andreas op. De f\u00e5r ham b\u00e5ret ind i stuen og lagt p\u00e5 sofaen. <\/p>\n\n\n\n Hans hoved ligger p\u00e5 to hovedpuder, og en fra festen har lagt en klud for panden. <\/p>\n\n\n\n \u00bbImens jeg er i den her ingenting-hed, s\u00e5 begynder jeg at h\u00f8re, at der er en, som kalder p\u00e5 mig. Jeg ved ikke hvor lang tid, der er g\u00e5et, men jeg er begyndt at kunne h\u00f8re igen. Og jeg t\u00e6nker; hvem er det, der kalder?\u00ab <\/p>\n\n\n\n Og s\u00e5 v\u00e5gner han. Hovedpinen har fortaget sig, men l\u00e6ngere nede i kroppen rammes Andreas af en n\u00e6rmest splintrende smerte. Hans nyrer g\u00f8r det n\u00e6sten umuligt for ham at sidde op. Alligevel f\u00e5r han langsomt k\u00e6mpet sig op at sidde. Puderne han har ligget p\u00e5 er gennembl\u00f8dt af sved. Han ser sig rundt. I stuen sidder onkel i en sort l\u00e6nestol. Musikken er slukket, og de h\u00f8je grin er erstattet med en musestille snak. <\/p>\n\n\n\n Onkel rejser blikket fra gulvet og kigger p\u00e5 Andreas. <\/p>\n\n\n\n \u00bbEr du okay?\u00ab<\/p>\n\n\n\n Det sp\u00f8rgsm\u00e5l husker Andreas klart. For han kan ikke forst\u00e5, hvorfor han ligger p\u00e5 en sort l\u00e6dersofa frem for p\u00e5 hospitalet. <\/p>\n\n\n\n Jeg har efter et par \u00e5r valgt at kontakte vores onkel for at forel\u00e6gge ham sagen, og for at f\u00e5 hans udtalelse. <\/p>\n\n\n\n Han kom med et skriftligt svar: <\/p>\n\n\n\n \u00bbJeg skal lige have lidt tid, for det g\u00f8r mig ked og ondt lige nu at h\u00f8re det p\u00e5 den m\u00e5de. Jeg solgte ikke noget til Andreas. Kun til hans kammerat. Aldrig til Andreas og slet ikke den dag, for han havde r\u00f8get en masse hash. Jeg skal nok ringe til dig lidt senere.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Jeg har siden da ikke h\u00f8rt noget fra vores onkel. I dag har Andreas Broe Christensen det godt. Han er ude af sit misbrug og har ikke l\u00e6ngere kontakt til vores onkel. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Andreas Broe Christensen nyder at bruge tid i naturen. Foto: Emilie Broe Pedersen Har du et misbrug eller er du p\u00e5r\u00f8rende til en n\u00e6r dig som har et misbrug, kan man kontakte Misbrugsportalen p\u00e5 70 90 90 80. Misbrugsportalen tilbyder gratis, fortrolige og landsd\u00e6kkende samtaler til misbrugsramte og p\u00e5r\u00f8rende dertil. Nogle personer i denne artikel […]<\/p>\n","protected":false},"author":196,"featured_media":6174,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[423],"tags":[],"coauthors":[427],"class_list":["post-6173","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-krimi"],"yoast_head":"\n