Deprecated: Required parameter $attr follows optional parameter $output in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php on line 164 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 {"id":6168,"date":"2024-05-27T19:23:34","date_gmt":"2024-05-27T17:23:34","guid":{"rendered":"https:\/\/lixen.dk\/?p=6168"},"modified":"2024-05-27T19:23:36","modified_gmt":"2024-05-27T17:23:36","slug":"ikran-abdiaziz-de-andre-taenkte-mere-paa-at-faa-hans-og-grethe-ind-hvor-jeg-taenkte-mere-paa-at-faa-at-faa-mennesker-som-mig-ind","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/lixen.dk\/ikran-abdiaziz-de-andre-taenkte-mere-paa-at-faa-hans-og-grethe-ind-hvor-jeg-taenkte-mere-paa-at-faa-at-faa-mennesker-som-mig-ind\/","title":{"rendered":"Ikran Abdiaziz: \u00bbDe andre t\u00e6nkte mere p\u00e5 at f\u00e5 Hans og Grethe ind, hvor jeg t\u00e6nkte mere p\u00e5 at f\u00e5 at f\u00e5 mennesker som mig ind\u00ab"},"content":{"rendered":"
Illustration: Ann Sofie Bay Bertmann<\/em><\/p>\n\n\n\n I dag er det bare 5,6 % med anden etnisk baggrund, der er ansat i danske medievirksomheder, viser tal fra Journalisten. Blot 0,7 % har anden etnisk baggrund p\u00e5 de tre journalistuddannelser, viser tal fra Danmarks Statistik. Netop dette ser flere som et problem, da mediebranchen skal spejle den brede befolkning.<\/strong><\/p>\n\n\n\n Den 2. maj 2024 var der konference p\u00e5 DMJX i K\u00f8benhavn. Konferencen handlede om, hvordan man skulle form\u00e5 at f\u00e5 flere med anden etnisk baggrund ind i mediebranchen. Diskussionen blev om, hvorvidt kvoter virkede eller ej, men der kom ikke nogen endelig konklusion, ud over, at der skulle g\u00f8res noget ved det.<\/p>\n\n\n\n Abdel Aziz Mahmoud stod for konferencen, og han var hermed ogs\u00e5 v\u00e6rt for sammenkomsten. Han havde blandt andet inviteret folk, som havde interesse i at f\u00e5 flere med anden etnisk herkomst ind i mediebranchen, medier der havde haft gode oplevelser med aktivt at arbejde med diversitet og lederne fra de tre journalistuddannelser p\u00e5 DMJX, SDU og RUC.<\/p>\n\n\n\n Udover det var der tre studerende, der hver kunne fort\u00e6lle om deres oplevelser om at v\u00e6re etnisk minoritet ude i mediebranchen. Det var blandt andet Murat Tamer, journalist p\u00e5 Ritzau og tidligere studerende p\u00e5 SDU, Maja Adjoa, journalist p\u00e5 B\u00f8rneavisens podcast \u00bbHva\u00b4sker der?\u00ab og tidligere studerende p\u00e5 RUC og Ikran Abdiaziz, journaliststuderende p\u00e5 8. semester p\u00e5 DMJX og tidligere praktikant p\u00e5 Politiken. <\/p>\n\n\n\n Vi p\u00e5 LIXEN har talt med Ikran Abdiaziz for at h\u00f8re om hendes oplevelser som etnisk minoritet i mediebranchen. Vi har ogs\u00e5 forh\u00f8rt hende om, hvilke overvejelser hun har gjort sig f\u00f8r og efter praktikken. <\/p>\n\n\n\n Ikran Abdiaziz er 25 \u00e5r og studerer til daglig journalistik p\u00e5 DMJX, hvor hun nu er i gang med at skrive sin bachelor efter halvandet \u00e5rs praktik p\u00e5 Politiken. Ikran g\u00e5r med t\u00f8rkl\u00e6de og har en m\u00f8rk hudfarve. Hun er f\u00f8dt og opvokset i Aarhus, men hendes mor og far er flygtet fra Somalia. Disse faktorer g\u00f8r, at hun er vant til at f\u00e5 uprovokerede hadkommentarer som: \u00bbTag hjem hvor du kommer fra\u00ab og \u00bbdu h\u00f8rer ikke til her.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Hvorn\u00e5r startede dr\u00f8mmen om at blive journalist?<\/strong><\/p>\n\n\n\n Dr\u00f8mmen om at blive journalist startede for Ikran i gymnasiet, fordi hun var god til at skrive og skrev blandt andet digte. Men det var ikke normalt i hendes hjem at skulle v\u00e6re journalist, for n\u00e5r man er flygtet fra et land med korruption, s\u00e5 tror man ikke meget p\u00e5, at magthaverne vil en det bedste. Men hun havde lyst til at give sine for\u00e6ldre tiltro til medierne igen. Udover det var Ikran tr\u00e6t af mediernes m\u00e5de at d\u00e6kke etniske minoriteter, indvandrere og efterkommere p\u00e5. Hun mente, at d\u00e6kningen blev for ensidig kun med fokus p\u00e5, at alle indvandrere var kriminelle \u2013 og det ville hun lave om p\u00e5 ved at lave historier fra den anden side. <\/p>\n\n\n\n \u00bbJeg vil gerne vise, at indvandrere er almindelige mennesker, som ogs\u00e5 kan v\u00e6re kedelige\u00ab\u00a0<\/strong><\/p>\n\n\n\n – Ikran Abdiaziz, journaliststuderende p\u00e5 DMJX<\/strong><\/p>\n\n\n\n Hun har aldrig haft idoler inden for branchen, men har med tiden fundet nogle journalister, som hun respekterer. Deriblandt Line Vaaben, og hun kan ikke lade v\u00e6r med at se lidt op til de f\u00e5 etniske minoriteter, der er i branchen, som for eksempel Abdel Aziz Mahmoud, der p\u00e5 TV taler om alt andet end at v\u00e6re brun. <\/p>\n\n\n\n Brugte du din etnicitet ved praktiks\u00f8gning?<\/strong><\/p>\n\n\n\n \u00bbJa, det gjorde jeg. Men jeg t\u00e6nkte over, om jeg skulle, fordi jeg ikke gad at have, at de skulle v\u00e6lge mig p\u00e5 baggrund af det. Men jeg endte med at g\u00f8re det efter at have snakket med forskellige inden for mediebranchen, om det var noget, de gik op i, og de svarede, at det gjorde de ikke, de gik kun op i fagligheden. Og dette gav mig ro til at ville bruge den.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Hvordan brugte du den?<\/strong><\/p>\n\n\n\n \u00bbDet gjorde jeg til samtalerne, hvis de spurgte om, hvorfor jeg gerne ville v\u00e6re journalist. S\u00e5 sagde jeg, at det var fordi, jeg gerne ville \u00e6ndre narrativer og give en stemme til dem som ikke har en stemme og fortalte, at jeg kommer fra et hjem, hvor mine for\u00e6ldre er krigsflygtninge, der ikke stoler p\u00e5 medierne, og den tillid ville jeg gerne genskabe for dem.\u00ab <\/p>\n\n\n\n Hvad gjorde, at du valgte Politiken?<\/strong><\/p>\n\n\n\n \u00bbDet var et sted, hvor de var mere med i forhold til brug af etniske minoritets kilder, og jeg vidste, at jeg ville pitche historier med etniske minoriteter, s\u00e5 det skulle ogs\u00e5 v\u00e6re et sted, der ville tage imod dem. Udover det skulle det ogs\u00e5 v\u00e6re et sted, hvor jeg kunne se mig selv passe bedst ind, og det kunne jeg her.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Hvordan var det at v\u00e6re i praktik p\u00e5 Politiken som etnisk minoriet?<\/strong><\/p>\n\n\n\n Da Ikran var i praktik p\u00e5 Politiken, oplevede hun, at hendes etnicitet var med til at g\u00f8re, at hun h\u00e5ndterede anden etniske minoritets kilder p\u00e5 en anden m\u00e5de, end hendes etnisk danske kollegaer gjorde. <\/p>\n\n\n\n \u00bbJeg kiggede nemlig mere p\u00e5 den kedelige-indvandrer<\/em> i stedet for den kriminelle-indvandrer<\/em>. Og da jeg sad p\u00e5 Indlandsredaktionen som den eneste med anden etnisk baggrund ud af ca. 50 journalister, oplevede jeg, at de andre t\u00e6nkte mere p\u00e5 at f\u00e5 Hans og Grethe<\/em> ind, hvor jeg t\u00e6nkte mere p\u00e5 at f\u00e5 at f\u00e5 mennesker som mig<\/em> ind.\u00ab<\/p>\n\n\n\n If\u00f8lge Malene Petersen, selvst\u00e6ndig journalist og forfatter til bogen \u2018Den gode tone\u2019, har vi journalister flere bias. Et af dem er, at vi altid fors\u00f8ger at ordne nye indtryk i sammenh\u00e6nge, som er velkendte for os. Med andre ord, s\u00e5 s\u00f8ger vi at skabe en velkendt orden, der ligner noget, som vi kender. Dette kunne Ikran godt nikke genkendende til \u2013 hun mener, at vi som mennesker er biased og f\u00f8lger det, som vi kender. At v\u00e6re den eneste blandt omkring 50, der havde en anden etnisk baggrund, gjorde, at hun f\u00f8lte, at hun skulle v\u00e6re \u2019ambassad\u00f8r\u2019 for historierne omhandlende kilder med anden etnisk baggrund. <\/p>\n\n\n\n \u00bbDet gjorde, at jeg f\u00f8lte, at jeg skulle v\u00e6re \u2019ambassad\u00f8r\u2019 for historierne med anden etnisk baggrund, hvilket godt kunne f\u00f8les som et stort ansvar at have. Dette var en byrde, jeg lagde p\u00e5 mig selv, netop fordi jeg var den eneste med anden etnisk baggrund.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Da hun var p\u00e5 Politiken, fik hun lavet en del artikler med kilder, som var med anden etnisk baggrund, og hvor hun kunne frembringe en anden side fra dem. Blandt andet skrev hun om \u2019Etniske smerter\u2019 \u2013 som er et begreb, der omhandler, at man som etnisk minoritet ikke bliver taget seri\u00f8s i sundhedssystemet. Udover det har hun skrevet om det tabu, der er i at f\u00e5 hj\u00e6lp som muslimsk stofmisbruger, og om p\u00e5r\u00f8rende i Danmark, der har mistet bekendte i krigen mellem Pal\u00e6stina og Israel. <\/p>\n\n\n\n Efter at hun kom i praktik p\u00e5 Politiken, var hendes indbakke blevet mere fyldt end f\u00f8r. Det var ikke kun hadkommentarerne, der kom, hvis hun havde lavet artikler med indhold om etniske minoriteter. De kom ogs\u00e5 uprovokeret ud fra, at de havde set i byline, at hun havde t\u00f8rkl\u00e6de, var m\u00f8rk eller havde et navn, der sagde, at hun havde anden etnisk baggrund. Det kunne v\u00e6re kommentarer som:<\/p>\n\n\n\n \u00bbS\u00e5dan en som dig, b\u00f8r hun skrive de her artikler?\u2026\u00ab <\/p>\n\n\n\n \u00bbDu fors\u00f8ger at brede islamisme i Danmark.\u00ab<\/p>\n\n\n\n \u00bbDu er terrorist.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Det var kommentarer, som hun havde forventet at f\u00e5, og hun grinte lidt af dem. <\/p>\n\n\n\n Men en hel normal hverdag p\u00e5 Politiken blev det dog for meget for Ikran, da der tikkede en uprovokeret lang og velovervejet mail ind p\u00e5 hendes mailboks. Det var fra en af l\u00e6serne, der pr\u00f8vede at retf\u00e6rdigg\u00f8re ordet \u00bbneger\u00ab <\/em>overfor hende og pr\u00f8vede at fort\u00e6lle, at alle afrikanere var \u00bbnegerer<\/em>.\u00ab <\/em><\/p>\n\n\n\n I et kort afsnit fra mailen st\u00e5r der:<\/p>\n\n\n\n \u00bbNede i min lokale Fakta har de en negerdreng, ung arbejder. <\/p>\n\n\n\n Negeren er doven og langsom, siger min mand og jeg tit til hinanden, fordi det bem\u00e6rker vi altid, n\u00e5r han scanner vores varer. Der er forskel. <\/p>\n\n\n\n Jeg jobbede lidt i et t\u00f8mrerfirma som helt ung kvinde, nogle bestemte typer s\u00f8m var bl\u00f8dere end andre og derfor sv\u00e6rere at sl\u00e5 i uden at b\u00f8je dem, n\u00e5r man ikke er rutineret. Du sl\u00e5r s\u00f8m i som en gammel neger, grinede t\u00f8mrende af mig, da jeg i starten fik b\u00f8jet mange s\u00f8m. <\/p>\n\n\n\n Det har intet med racisme eller neds\u00e6ttende tale om neger at g\u00f8re. Mange har bare set en enkelt Afrika negers arbejdsindsats eller mangel p\u00e5 samme. Derfor er den med gammel neger n\u00e6rliggende, n\u00e5r man synes nogen arbejder d\u00e5rligt eller dovent. <\/p>\n\n\n\n Hvad betyder neger? for jeg og dem jeg kender, betyder det mennesker fra Afrika. Mange bruger samme betegnelse om negers\u00f8nner, alts\u00e5 om negerer f\u00f8dt i Danmark af negerfor\u00e6ldre. Det vil sige udseendet bestemmer, hvad man kalder folk. <\/p>\n\n\n\n Udseendet\u2026 <\/p>\n\n\n\n Har aldrig selv rejst i Asien, men i Thailand kalder mange af de lokale kvinder de hvide m\u00e6nd for fuglelort. S\u00e5 ved de, hvad der tales om, n\u00e5r en siger fuglelort. <\/p>\n\n\n\n Her i Gentofte siger vi neger, om en person der ser ud som en neger. Neger betyder vel sort. Nogle l\u00e6rde mener s\u00e5dan. Det er ikke usandsynligt, at ordet stammer fra dette. Vi kender selvf\u00f8lgelig nogle lokale herfra, hvor jeg bor, som tager stor afstand fra N-ordet, men dem om det. De har l\u00e6st for meget Politiken og Information.\u00ab<\/p>\n\n\n\n L\u00e6ngere nede skriver vedkommende f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n \u00bbDu ligner selv umiddelbart en neger\/araberdatter med Mohammed-t\u00f8rkl\u00e6de p\u00e5. Dit foto over artiklen med dig indhyllet i det sorte stof. Det frast\u00f8der mig. Fremmedg\u00f8rende foto. Skr\u00e6mmende foto. T\u00e6nk lige over at du virker skr\u00e6mmende, at din artikel vistnok handler om sygeplejerske t\u00f8rkl\u00e6de k\u00e6llinger, der har det sv\u00e6rt i DK eller at de ikke bliver tilbudt jobs n\u00e6rmere. Det bliver de ikke bedre af. Hvordan holder dine kollegaer og alle andre ud at se p\u00e5 dig indhyllet i sort stof? Du kan jo m\u00e6rke, at mange t\u00e6nker d\u00e5rligt om det, t\u00f8rkl\u00e6det\u2026<\/p>\n\n\n\n Du m\u00e6rker modstand mod det. Der er flere, end du tror, der finder dit t\u00f8rkl\u00e6de forkert ogs\u00e5 blandt dine kollegaer. Du m\u00e6rker det sikkert p\u00e5 enkelte af dem. Det kan du ogs\u00e5 m\u00e6rke p\u00e5 gaden og i Netto. Se dog at skifte livsstil, uanset om du er blevet p\u00e5duttet den af for\u00e6ldrene eller er blevet gift med en perker.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Mailen blev politianmeldt, og dem p\u00e5 Politiken tog god h\u00e5nd om Ikran efterf\u00f8lgende.<\/p>\n\n\n\n Ikran l\u00e6ste dette stykke af mailen op i Podcasten Du lytter til Politiken \u2013 En hadefuld mail fra en l\u00e6ser rystede Ikran<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Hun var i chok over, at vedkommende havde skrevet en blomsteremoji og derefter skrevet \u00bbalt det bedste til dig.\u00ab Dertil fandt Ikran det overv\u00e6ldende, at vedkommende havde skrevet om hendes udseende, hvorefter hun konkluderer, at andre finder hende skr\u00e6mmende. Mailen er noget af det v\u00e6rste Ikran har modtaget, fordi den bliver personlig, selvom at vedkommende ikke kender hende.<\/p>\n\n\n\n Selv beskriver Ikran, at hendes etniske danske kollegaer ogs\u00e5 fik hadkommentarer, men det var i en anden grad, som var rettet p\u00e5 grammatiske fejl og holdninger til indhold af artiklen. <\/p>\n\n\n\n Til sommer er Ikran f\u00e6rdiguddannet, men har ingen specielle overvejelser om, hvad hun vil i fremtiden. Hun ved ikke pr\u00e6cis, hvad hun vil, men er dog g\u00e5et fra at v\u00e6re l\u00e5st p\u00e5 kun at skulle skrive til at v\u00e6re \u00e5ben overfor b\u00e5de radio og tv. Derudover kunne hun ogs\u00e5 godt se sig selv lave noget for lande i Afrika og n\u00e6vner bl.a., at hun rigtigt gerne vil lave noget om Somalia. Men som hun siger, s\u00e5 er journalistbranchen en uforudsigelig branche med mangel p\u00e5 jobs, og derfor ved hun ikke, hvad fremtiden bringer. <\/p>\n\n\n\n Da jeg sp\u00f8rger Ikran, om hvorfor der b\u00f8r v\u00e6re mere diversitet i mediebranchen, svarer hun:<\/p>\n\n\n\n \u00bbFordi mediebranchen b\u00f8r repr\u00e6sentere alle, hvis man skal v\u00e6re i stand til at rapportere virkeligheden. Uden diversitet ender vi med at lave de samme historier igen og igen om Hans og Grete, og dermed ekskluderer vi Ali og Fatima.\u00ab<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Illustration: Ann Sofie Bay Bertmann I dag er det bare 5,6 % med anden etnisk baggrund, der er ansat i danske medievirksomheder, viser tal fra Journalisten. Blot 0,7 % har anden etnisk baggrund p\u00e5 de tre journalistuddannelser, viser tal fra Danmarks Statistik. Netop dette ser flere som et problem, da mediebranchen skal spejle den brede […]<\/p>\n","protected":false},"author":171,"featured_media":6169,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[290],"tags":[],"coauthors":[396],"class_list":["post-6168","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-karriere"],"yoast_head":"\n