Deprecated: Required parameter $attr follows optional parameter $output in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php on line 164 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-content/themes/voice/core/extensions.php:164) in /customers/5/a/e/lixen.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1893 {"id":6062,"date":"2024-03-07T20:30:48","date_gmt":"2024-03-07T19:30:48","guid":{"rendered":"https:\/\/lixen.dk\/?p=6062"},"modified":"2024-03-07T20:30:50","modified_gmt":"2024-03-07T19:30:50","slug":"sanne-soendergaard-hvis-i-er-saa-bange-for-at-tage-offerets-synsvinkel-saa-skal-i-ikke-fortaelle-den-her-historie","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/lixen.dk\/sanne-soendergaard-hvis-i-er-saa-bange-for-at-tage-offerets-synsvinkel-saa-skal-i-ikke-fortaelle-den-her-historie\/","title":{"rendered":"Sanne S\u00f8ndergaard: Hvis I er s\u00e5 bange for at tage offerets synsvinkel, s\u00e5 skal I ikke fort\u00e6lle den her historie"},"content":{"rendered":"
I Danmark bliver der i gennemsnit myrdet 12 kvinder om \u00e5ret og grunden er udelukkende at de er kvinder. Og n\u00e5r medierne bringer den slags historier, s\u00e5 er det typisk ud fra gerningsmandens perspektiv.<\/strong><\/p>\n\n\n\n Det er en sen sommernat. Du har hygget dig til havefest med nogle venner i l\u00f8bet af dagen og stemningen har v\u00e6ret festlig. Til festen blev der serveret bobler og kolde \u00f8l, hvilket betyder, at du er n\u00f8dt til at g\u00e5 hjem. Solen er g\u00e5et ned og med langsomme, lidt b\u00f8lgende skridt bev\u00e6ger du dig gennem gaden. Gadelysene er for l\u00e6ngst slukket, s\u00e5 det eneste lys, du kan klamre dig til, er lyset fra din telefon. Du f\u00f8ler dig tryg, for der har aldrig v\u00e6ret et tilf\u00e6lde af overfald i din by, og derfor sk\u00e6nker du det heller ikke en tanke, da en bil holder ind til siden et par meter foran dig. <\/p>\n\n\n\n N\u00e6ste morgen lyder overskriften i medierne: \u00bbBeruset kvinde if\u00f8rt sommerkjole voldtaget og myrdet\u00ab . Og den slags overskrifter er ikke unormale. Og det er heller ikke kun kvinder, som det g\u00e5r ud over. Typisk beskrives overfald med begrundelser som, at personerne kendte hinanden, at personen havde et eller andet p\u00e5 sig, som den anden ville have, eller blot at en bekl\u00e6dning kan anses som \u00bbprovokerende\u00ab eller \u00bbfor fremtr\u00e6dende\u00ab . Faktisk kan man g\u00e5 tilbage til Mia-sagen, som blev brutalt myrdet i 2022, hvor medierne dengang begik hvad der i 2024 anses som \u00e5benlyse fejl ved at l\u00e6gge v\u00e6gt p\u00e5 bekl\u00e6dning. <\/p>\n\n\n\n I en artikel fra B.T. st\u00e5r for eksempel skrevet:<\/p>\n\n\n\n \u00bbSelvom termometret p\u00e5 dette tidspunkt viser sm\u00e5 to grader, er Mia Skadhauge Stevn kun ikl\u00e6dt en m\u00f8rk top, bukser og hvide sneakers, viser overv\u00e5gningsbilleder fra stedet\u00ab.<\/p>\n\n\n\n Og i en artikel fra Nordjyske lyder overskriften p\u00e5 en artikel s\u00e5ledes: \u00bbVidner beskriver Mia som fuld og flirtende den morgen hun forsvandt\u00ab.<\/p>\n\n\n\n Uopm\u00e6rksomme journalister<\/strong><\/p>\n\n\n\n Det fremstiller gerningsmanden i et bedre lys. Det kaldes victimblaming<\/em>.<\/em><\/strong> <\/em>For at f\u00e5 et st\u00f8rre indblik i, hvor udbredt f\u00e6nomeneter, har vi kontaktet Sanne S\u00f8ndergaard, der med sine mange titler som forfatter, feminist, journalist og komiker, har besk\u00e6ftiget sig med netop denne problemtik. B\u00e5de p\u00e5 sine sociale medier, men ogs\u00e5 i hendes bog \u00bbF-ordet\u00ab, som blev udgivet i 2021. <\/p>\n\n\n\n \u00bbOverordnet set burde det v\u00e6re det, vi l\u00e6rer p\u00e5 Journalisth\u00f8jskolen. Jeg er selv uddannet for 20 \u00e5r siden, og husker ogs\u00e5 undervisningen om interviewteknik, hvor man deler kilderne op i tre kategorier. Og der virker det is\u00e6r til, at journalister ikke er opm\u00e6rksomme p\u00e5, om det er en case-person eller en partskilde, man har med at g\u00f8re<\/em>.\u00ab <\/p>\n\n\n\n Sanne S\u00f8ndergaard mener alts\u00e5, at journalister generelt set ikke er opm\u00e6rksomme p\u00e5, at de kilder, som der interviewes, ogs\u00e5 er mennesker. At det handler mere om at f\u00e5 en god historie i hus end at tage h\u00e5nd om det menneske, der har turdet at st\u00e5 frem med sin historie. Og at det er det, som ogs\u00e5 kommer til udtryk i de artikler, der udgives. N\u00e5r Sanne S\u00f8ndergaard n\u00e6vner case-personer i denne sammenh\u00e6ng, menes der kilder, som har v\u00e6ret udsat for en voldsom oplevelse. Partskilder kan v\u00e6re organisationer, foreninger med videre. <\/p>\n\n\n\n \u00bbMan b\u00f8r ikke m\u00f8de en case-person med samme kritiske metode som partskilder, for s\u00e5 er det her, at det retraumatiserende kommer ind. Og man m\u00e5 heller aldrig insinuerer at vedkommendes historie ikke passer<\/em>,\u00ab fort\u00e6ller Sanne S\u00f8ndergaard.\u00a0<\/p>\n\n\n\n 8 r\u00e5d til medier<\/strong><\/p>\n\n\n\n Vi taler ogs\u00e5 med hende om de otte r\u00e5d, som seks organisationer \u2013Danner, Landsorganisation af Kvindekrisecentre, M\u00f8drehj\u00e6lpen, Dialog Mod Vold, Mandecentret og Lev Uden Vold\u2013 er g\u00e5et sammen om at udarbejde til medierne. De otte r\u00e5d lyder: <\/p>\n\n\n\n Specielt r\u00e5d 3 og 5 bliver vendt, og Sanne S\u00f8ndergaard giver sit synspunkt p\u00e5 b\u00e5de hvordan, man som case-person (offer i denne sammenh\u00e6ng) kan reagere p\u00e5 et kritisk interview, og hvordan, man som journalist burde forholde sig inden, under og efter m\u00f8det med en s\u00e5rbar case-person. Sanne S\u00f8ndergaard har selv oplevet at blive udsat for et kritisk interview, hvor hun fungerede som case-person.<\/p>\n\n\n\n \u00bbSom case-person, er det ekstremt voldsomt at blive kritisk interviewet om sin oplevelse. Man pr\u00f8ver at forsvare sig og er egentlig i sine f\u00f8lelsers vold. Og det er der, at medierne har et k\u00e6mpe ansvar. Man f\u00f8ler hjertet sidder oppe i halsen og man kan blive kropsligt triggered – s\u00e5 slukker kameraet, og s\u00e5 sidder journalisten bare og snakker til \u00e9n helt normalt, fordi de jo har en haft en rolle p\u00e5 sig. Det har man bare ikke som case-person. S\u00e5 jeg vil opfordre journalister til at t\u00e6nke over, hvilken kilde de har med at g\u00f8re<\/em>.\u00ab <\/p>\n\n\n\n Hun l\u00e6gger ogs\u00e5 v\u00e6gt p\u00e5 gaslighting <\/em>i journalisternes kritiske interviewmetode. At man som offer bliver spurgt til, om man nu er sikker p\u00e5, at det man er blevet udsat for virkelig er sket. Her uddyber hun en af sine egne oplevelser p\u00e5 live-tv, hvor der blev spurgt kritisk ind til hendes personlige historie vedr\u00f8rende psykisk vold.\u00a0<\/p>\n\n\n\n \u00bbJeg har selv pr\u00f8vet det, og s\u00e5 har jeg pr\u00f8vet det p\u00e5 live-tv. At folk siger, at man nok har misforst\u00e5et det, eller ikke kan tage en joke eller s\u00e5dan noget. Og journalisten vil til hver en tid retf\u00e6rdigg\u00f8re sine sp\u00f8rgsm\u00e5l med, at man jo skal stille de her kritiske sp\u00f8rgsm\u00e5l. Hvis man vil v\u00e6re kritisk omkring pr\u00e6missen for interviewet, s\u00e5 skal man ikke hente en case-person ind<\/em>.\u00ab<\/p>\n\n\n\n For Sanne S\u00f8ndergaard handler det alts\u00e5 om, at journalister skal se l\u00e6ngere ud end blot deres rolle og job.\u00a0<\/p>\n\n\n\n Gernings-personens perspektiv?<\/strong><\/p>\n\n\n\n I Mia-sagen, som en lang r\u00e6kke medier d\u00e6kkede, er der flere narrativer, og et af dem, som er blevet beskrevet flere gange, er gerningsmandens. Det er selvf\u00f8lgelig ikke muligt at d\u00e6kke offerets synspunkt i netop den sag, men det kan if\u00f8lge Sanne S\u00f8ndergaard ikke v\u00e6re den korrekte m\u00e5de at dele en historie p\u00e5. <\/p>\n\n\n\n \u00bbDet st\u00f8rste problem er, n\u00e5r journalister f\u00f8rer gerningsmandens narrativ. Offeret er der ikke altid til at fort\u00e6lle sin version, men hvis man absolut skal have begge sider af sagen, s\u00e5 er det jo fuldst\u00e6ndig vanvittigt at g\u00e5 med gerningsmandens version, \u00e5r offeret jo er v\u00e6k netop p\u00e5 grund af en gerningsmand.<\/em>\u00ab<\/p>\n\n\n\n Netop d\u00e9t med at f\u00f8re gerningsmandens narrativ, kan v\u00e6re med til at skabe uorden i kommentarsporene p\u00e5 sociale medier og dermed ogs\u00e5 g\u00e5 imod det ottende r\u00e5d. Det skaber en giftig debat, som en journalist har v\u00e6ret med til at skabe, som udelukkende skyldes journalistens angst for ikke at v\u00e6re objektiv. <\/p>\n\n\n\n \u00bbJournalister er pissebange for at komme til at virke subjektive. S\u00e5 de hopper med p\u00e5 den der, hvor man skal h\u00f8re begge sider, eller ved at skrive ordet <\/em>\u00bbp\u00e5st\u00e5ede<\/em>\u00ab foran offerets personlige beretning. Hvis I er s\u00e5 bange for at tage offerets synsvinkel, s\u00e5 skal I ikke fort\u00e6lle den her historie.<\/em>\u00ab<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Victimblaming<\/strong> <\/em>er direkte oversat til \u00bbofferskyld\u00ab\u00a0 og betyder at man till\u00e6gger offeret skyld for den forbrydelse som er beg\u00e5et imod dem.\u00a0 (Ordnet.dk)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I Danmark bliver der i gennemsnit myrdet 12 kvinder om \u00e5ret og grunden er udelukkende at de er kvinder. Og n\u00e5r medierne bringer den slags historier, s\u00e5 er det typisk ud fra gerningsmandens perspektiv. Det er en sen sommernat. Du har hygget dig til havefest med nogle venner i l\u00f8bet af dagen og stemningen har […]<\/p>\n","protected":false},"author":196,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[423],"tags":[],"coauthors":[427],"class_list":["post-6062","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-krimi"],"yoast_head":"\n
<\/p>\n\n\n\n\n
Gaslighting: <\/em><\/strong>Det at manipulere med en anden person ved at s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved vedkommendes virkelighedsopfattelse i et s\u00e5dant omfang at han eller hun ender med at betvivle sin egen fornuft og egne oplevelser.<\/p>\n\n\n\n