<\/div>\n

En rapport fra forskningscentret VIVE viser, at 75 pct. af artikler omhandlende social- og sundhedsomr\u00e5det er vinklet i en negativ retning. Forsker og projektleder bag rapporten Heidi Hesselberg Lauritzen mener, at det skader fagets image og forv\u00e6rrer rekrutteringsproblemer.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Social- og sundhedsomr\u00e5det er presset p\u00e5 medarbejdere. Sundhedsv\u00e6senet og \u00e6ldreplejen kan risikere at mangle op mod 16.000 social- og sundhedsmedarbejdere i 2030, hvis der ikke er flere, der uddanner sig inden for feltet. Kommunernes Landsforening kalder rekrutteringsproblemerne for \u2019den klart st\u00f8rste personaleudfordring i velf\u00e6rdssamfundet.\u2019<\/p>\n\n\n\n

En ny rapport fra VIVE, som er sat i gang af Sundhedsstyrelsen, har unders\u00f8gt sundhedsfagenes image. Rapporten konkluderer, at det dominerende negative image af social- og sundhedsmedarbejdere og deres arbejdsforhold p\u00e5virker rekrutteringen i en negativ retning. Heidi Hesselberg Lauritzen fort\u00e6ller, at tre ud af fire artikler om social- og sundhedsmedarbejdere har en negativ eller kritisk vinkling p\u00e5 enten medarbejderne eller arbejdsforholdene. Hun mener, at medierne har et medansvar i den d\u00e5rlige rekruttering.<\/p>\n\n\n\n

\u00bbMedierne er jo en statsmagt og en samfunds-oplysende institution i sig selv, s\u00e5 p\u00e5 den m\u00e5de er det bekymrende, hvis medierne kun udl\u00e6gger et omr\u00e5de p\u00e5 en bestemt m\u00e5de.\u00ab<\/p>\n\n\n\n

Udover de negative vinklinger i medierne viser rapporten, at der er en generel misinformation om social- og sundhedsuddannelserne og de efterf\u00f8lgende arbejdsopgaver. Det er blandt andet, at den brede befolkning tror, at det prim\u00e6rt er plejeopgaver, man som f\u00e6rdiguddannet varetager, og at social- og sundhedsuddannelser er den sidste udvej, hvis ens karakterer ikke er gode nok. Heidi Hesselberg Lauritzen fort\u00e6ller, at misinformationen er v\u00e6sentlig i diskussionen om d\u00e5rlig rekruttering i sundhedsfagene.<\/p>\n\n\n\n

\u00bbMedierne har et medansvar som en folkeoplysning at fort\u00e6lle, hvad det egentlig er, det g\u00e5r ud p\u00e5, n\u00e5r man arbejder som social- og sundhedsassistent og medhj\u00e6lper. Det er ikke kun at g\u00e5 ud og skifte en ble, det kr\u00e6ver faktisk en vis faglighed og nogle s\u00e6rlige kompetencer.\u00ab<\/p>\n\n\n\n

Lars Iggum Rasmussen er Politikens sundhedsredakt\u00f8r. Han mener ikke, at det er mediernes job at tale professioner frem. De skal i stedet belyse det, der ikke fungerer.<\/p>\n\n\n\n

\u00bbNyhedsjournalistikken er kendetegnet ved at fokusere p\u00e5 det, der ikke fungerer. Vi skriver ikke n\u00e5r operationen er vellykket, vi skriver, n\u00e5r den er mislykket.\u00ab<\/p>\n\n\n\n

Klich\u00e9er og vinklinger p\u00e5 pressede arbejdsforhold skr\u00e6mmer mulige rekrutteringer<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I rapporten bliver det klargjort, at de negative vinklinger ogs\u00e5 kommer af et bestemt sprogbrug om erhvervet – for eksempel klicheer om \u2019at der mangler h\u00e6nder\u2019, at der er \u2019medarbejderflugt\u2019, og at de er under \u2019tidspres\u2019. Det pointeres, at det store fokus p\u00e5 de udfordrede arbejdsforhold skr\u00e6mmer ellers mulige rekrutteringer og studies\u00f8gende, fordi de ikke vil uddanne sig til et job, som er pr\u00e6get af strukturelle problematikker og d\u00e5rlig omtale.<\/p>\n\n\n\n

Pernille M\u00f8rch Kristensen, som er i gang med at uddanne sig til social- og sundhedsassistent i Aalborg, kan nikke genkendende til, at det, man h\u00f8rer i medierne, kan skr\u00e6mme nogle v\u00e6k fra uddannelser som social- og sundhedsassistent eller hj\u00e6lper. Hun fort\u00e6ller, at mediernes udgangspunkt ofte er enkeltst\u00e5ende d\u00e5rlige historier om pleje, der er udf\u00f8rt d\u00e5rligt. Hun mener ogs\u00e5, at medierne ikke viser de fagl\u00e6rtes egentlige arbejde, og at mange f\u00e5r en opfattelse af, at social- og sundhedsjobs prim\u00e6rt best\u00e5r af plejeopgaver som at \u201dt\u00f8rre r\u00f8v\u201d.  Det g\u00f8r, at hun ofte skal forsvare, hvad hun uddanner sig til.<\/p>\n\n\n\n

\u00bbJeg er ikke s\u00e5 glad for at sige, hvad jeg uddanner mig til. Det undg\u00e5r jeg helst. Det er ligesom om, at n\u00e5r man skal sige det, s\u00e5 skal man forsvare det og sige, at man ikke bare t\u00f8rrer r\u00f8v hver dag.\u00ab<\/p>\n\n\n\n

Det er et gennemg\u00e5ende eksempel i rapporten, at social- og sundhedsmedarbejdere bliver set som nogle, \u2019der bare t\u00f8rrer r\u00f8v\u2019, og at det ikke er prestigefyldt at tage uddannelsen.<\/p>\n\n\n\n

Journalisters sprogbrug og klich\u00e9er spiller ind i den negative medied\u00e6kning<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I rapporten bliver den generelle snak om erhvervet gennem klich\u00e9er og fordomme problematiseret. Heidi Hesselberg Lauritsen n\u00e6vner, at det implicit kan komme til at underkende de fagl\u00e6rtes kompetencer. Det svarer hun p\u00e5, n\u00e5r hun bliver spurgt ind til, om talem\u00e5den \u2019at der mangler h\u00e6nder\u2019, kan risikere at reducere de fagl\u00e6rte til udelukkende at v\u00e6re \u2019h\u00e6nder\u2019 \u2013 alts\u00e5 at alle kan g\u00f8re arbejdet.<\/p>\n\n\n\n

\u00bbJa, vi mangler ikke h\u00e6nder, vi mangler hoveder, og det er de rette hoveder. Vi kan jo sagtens g\u00e5 ud og finde nogle h\u00e6nder, men hvis ikke medarbejderne har de rette kompetencer eller kvalifikationer, s\u00e5 har det k\u00e6mpe konsekvenser for den m\u00e5de, man for eksempel leverer \u00e6ldrepleje p\u00e5 eller sundhedspleje.\u00ab<\/p>\n\n\n\n

Lars Iggum Rasmussen mener modsat Heidi Hesselberg Lauritsen ikke, at medierne har et ansvar for at tale erhvervet eller sundhedsv\u00e6senet op gennem sprogbrug og positive vinklinger. Han forklarer, at klich\u00e9er som \u2019der mangler h\u00e6nder\u2019 ofte blot er et fors\u00f8g p\u00e5 at g\u00f8re sproget mere levende.<\/p>\n\n\n\n

Han slutter af med at kommentere, at problemstillingen om konsekvent at belyse sager med en negativ lygte er en del af en journalistisk debat om konstruktiv journalistik, der l\u00e6gger mere afstand til nyhedskriterier som sensation og konflikt.<\/p>\n\n\n\n

\u00bbDet er en interessant journalistisk debat om negativ versus positiv vinkling. Nyhedsjournalistikken \u00f8nsker at diskutere problematiske forhold, og det kan jo give en opfattelse af, at alt g\u00e5r helt forf\u00e6rdeligt, selvom det m\u00e5ske kun er et hj\u00f8rne af sundhedssystemet, som ikke fungerer.\u00ab<\/p>\n\n\n\n

Han sl\u00e5r dog fast, at det ikke er mediernes opgave at tale en faggruppes faglighed frem eller tilbage, men at beskrive og kritisere det samfund, vi har.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En rapport fra forskningscentret VIVE viser, at 75 pct. af artikler omhandlende social- og sundhedsomr\u00e5det er vinklet i en negativ retning. Forsker og projektleder bag rapporten Heidi Hesselberg Lauritzen mener, at det skader fagets image og forv\u00e6rrer rekrutteringsproblemer. Social- og sundhedsomr\u00e5det er presset p\u00e5 medarbejdere. Sundhedsv\u00e6senet og \u00e6ldreplejen kan risikere at mangle op mod 16.000 […]<\/p>\n","protected":false},"author":178,"featured_media":5117,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[290],"tags":[],"coauthors":[404],"class_list":["post-5116","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-karriere"],"yoast_head":"\n