Den gule bjælke er efterhånden at se overalt i det danske mediebillede. Dens fængende gule farve fanger mediebrugernes opmærksomhed her og nu. Der rejser sig derfor et spørgsmål om, hvornår og hvor tit medierne skal skrue op for den gule farve.
TV2 breakede på Twitter tilbage i marts historien om Nettos pant på de gule plastikposer. Nyheden kommer i en tid, hvor miljøet og forurening med plastik diskuteres i høj grad. Men er historien om en 50-øre på en pose virkelig breaking news? Hvad er breaking overhovedet, og er der gået inflation i begrebet? Det spørgsmål kunne man jo passende stille de personer, der er i kontakt med fænomenet, fra lektoren på journalistuddannelsen, til medierne og til brugerne.
Louise Kjærgaard, lektor i journalistik på SDU
Hvornår er en nyhed breaking?
En nyhed er breaking, hvis den opfylder alle nyhedskriterier, og den skal være lidt ud over det sædvanlige. Der skal altid være aktualitet og sensation. Sagt med andre ord er det noget uventet, der sker. Der er næsten altid konflikt, her er terror og naturkatastrofer nogle klassiske eksempler. Væsentlighed er også centralt, fordi det skal have betydning for mange eller betydning for betydningsfulde personer i samfundet.
Identifikation er ligeledes vigtigt, jo tættere det er på os, jo større sandsynlighed er der for, at der bliver breaking på det. Der er altid breaking, hvis der er terror i Danmark, men ikke altid hvis det sker i Afghanistan.
Breaking ændrer sig over tid. I starten var terrorangreb altid breaking, men da der har været mange terrorangreb inden for Europa, så får det ikke samme breaking-effekt, da terror ikke længere er usædvanligt, og breaking skal være usædvanligt.
Det skal også nævnes, at der er forskellige kriterier, alt efter hvilket medie vi befinder os i. Tabloide medier går oftere i breaking sammenlignet med andre medier.
Kan der være fare for, at tabloide medier gør nyheder sensationelle, som ikke er sensationelle?
Jeg synes, at der var en periode, hvor der gik inflation i breaking: ”Arrgh stop nu. Nu har vi fået nok”. Medierne ender med at trætte sine brugere med det. Det svækker gennemslagskraften og troværdigheden i det. Det er min fornemmelse, at man derfor har skruet ned for brugen af breaking, da der var en generel irritation. Men på den anden side er breaking til for at vække folk og sige, at noget sker her og nu. Hvis du vil følge med, så tilbyder vi, at du kan det, når breaking-nyheden udvikler sig fra minut til minut. Vi skal kunne følge det væsentlige tæt.
Jeg synes, at der var en periode, hvor der gik inflation i breaking: ”Arrgh stop nu. Nu har vi fået nok”. Medierne ender med at trætte sine brugere med det. Det svækker gennemslagskraften og troværdigheden i det.
Zetland har valgt at gå imod breaking-begrebet. Hvad synes du om det?
Zetland har aldrig selv været et medie, som skal være på den scene, fordi de hele tiden har sagt, at vi går efter baggrunden og dybden. Jeg synes, at der skal være forskellige medier til at varetage forskellige behov, men jeg synes, at det er helt rigtigt, at der kan gå inflation i breaking.
Hvad synes du om TV2s historie om Nettos pant på plastikposer?
Jeg kan ikke se, hvorfor den historie skulle være breaking. Ud fra hvilke kriterier skulle det være breaking? Det er en god historie, men der er intet, der taler for, at det skulle være breaking. I det tilfælde, synes jeg, at det er misbrug af begrebet.
Thomas Gadsbølle, Souschef på TV2 News
Hvordan vurderer TV2, om en nyhed er breaking news?
Vi stiller os selv spørgsmål som: ”Påvirker det mange mennesker? Er det generelt en stor historie? Er den væsentlig?” Kontekst og timing har også noget at sige. Vi har indført et nyt historiegreb, som ikke er breaking, der hedder News Følger, hvor vi markerer tydeligt for seerne, at det [en begivenhed red.] er noget, vi er på. Et eksempel kunne være overenskomstforhandlingerne.
Er der gået inflation i breaking-begrebet?
Selvfølgelig kan der gå inflation i det. Det er også derfor vi indfører nye historiegreb, så vi viser, at vi kan være til stede på andre måder. Men målet har ikke været at få færre breaking news. Men faktum er også, at folk vil have breaking news, fordi de gerne vil høre om de historier, der er store.
Men jeg tror, at folk synes, at vi skal være ekstremt skarpe i, hvornår noget er breaking news. Vi har også gået i breaking på forkerte ting, som vi ikke skulle gå i breaking på eksempelvis historien om, at Netto indfører pant på plastikposer. Det var en klar fejl. Der er ikke noget at diskutere.
For det første så er pant på plastikposer noget mange taler om, og plastik er en kæmpestor sag, men det er ikke breaking. For det andet så er det kun en 50-øre pr. pose. For det tredje så er det på Fyn, og det er i en testperiode. Alt taler imod, at det kan være breaking.
Hvad synes du om Zetland som medie, der går imod breaking-fænomenet?
Jeg synes, det er super. Det er jo perfekt, når vi laver det, vi laver, og de laver det, de laver. Så tror jeg, at vi rammer nogle af de samme mennesker, og at vi rammer nogle helt forskellige mennesker. Det har jeg stor respekt for. Jeg tror, at man skal passe på med at tro, at fordi vi laver breaking, så er vi det helt modsatte, for vi laver også perspektiv, baggrund og analyse.
Lea Korsgaard, chefredaktør på Zetland
Hvad er Zetlands holdning til breaking news?
Jeg tror, at der findes en plads i nyhedsbilledet til breaking news, for nogle gange er det afgørende at fortælle, hvad der sker, når det sker. Det, der kendetegner breaking news er, at det udkommer simultant og parallelt, som begivenheden finder sted. Problemet indtræder, når for mange ting bliver breaking news.
Vi bliver heller ikke klogere af breaking news, for vi ved ikke, hvorfor det sker, og hvad konsekvenserne er.
Du har udtalt, at det, der sker lige nu, sjældent er vigtigt, men samtidigt siger du, at nogle ting kan være vigtige lige nu. Hvornår skiller det?
For det første ved begivendes væsentlighed. Eksempelvis da Franz Ferdinand blev skudt, eller da to fly flyver ind i World Trade Center, er det begivenheder, der er værd at bemærke. Omvendt har nyhedsmedierne ikke længere monopol på at få information rundt fra et sted til et andet. Det kan alle med en mobiltelefon gøre i dag. Jeg synes, at man som presse skal spørge sig selv: ”Hvad er vores vigtigste opgave her?”.
Er det bare at blive ved med at flytte information fra A til B hurtigst muligt. Eller er det at samle information, at forstå information og at analysere information. Jeg tror i langt højere grad, at det er vores opgave frem for at flytte information fra A til B. Men hold op, hvor er der mange breaking nyheder, der ikke kommer i nærheden af det.
Hvorfor har I som medie valgt ikke at lave breaking news?
Grunden er, at der er rigeligt af det derude. Jeg tror, at man som borger bliver overvældet af information i sådan en høj fart, at det kan være svært at forholde sig til den information og forstå den. Jeg tror, at der er en langt større efterspørgsel efter indsigt frem for breaking news.
Der er meget, der får breaking-mærkatet i dag uden at fortjene det. Jeg synes, breaking news kan berettiges, når det er overordentlig væsentligt at få fortalt nyheden, lige når den sker. Efter min mening er der mange nyheder, der får det mærkat uden at have den status.
Jeg synes, at man som presse skal spørge sig selv: ”Hvad er vores vigtigste opgave her?”. Er det bare at blive ved med at flytte information fra A til B hurtigst muligt.
Kan du komme på nogle eksempler?
Jeg synes, det bedste eksempel er fra sidste folketingsvalget, hvor vi diskuterede Panorama-manden i flere dage. Ham diskuterede vi, fordi Lars Løkke ønskede at rejse en debat om, hvorvidt det kunne betale sig for lavtlønnede at arbejde. Han fortalte, at han kendte en direktør fra et rengøringsfirma, som måtte sige farvel til en ansat, fordi det ikke længere kunne betale sig for vedkommende at arbejde. Herefter gik jagten ind på Panorama-manden. Han var i Tivoli, hvor flere journalister løb efter ham for at få helt friske citater, selvom Panorama-manden var på vej ind i Go’ Aften Danmark for at fortælle det kort tid efter.
Lotte 66 år, direktør på en erhvervsskole, mediebruger
Hvornår synes du, at en nyhed er breaking news?
Det er den vel, hvis der er en almen interesse, og det er noget, der sker lige nu og ikke kan vente. Der er nok lidt for mange af den slags nyheder. Der skal ikke ret meget til, før der står breaking. Man skal nok sortere i, hvad der egentlig er breaking.
Kan du komme med et eksempel?
Hvis der er sager, der har kørt over længere tid. Eksempelvis med overenskomstforhandlingerne. Det er jo ikke breaking, hvis der intet nyt sker. Og under overenskomstforhandlingerne var der breaking, hvis der bare var en lille ændring.
Synes du, at værdien af breakning news-begrebet falder, når det bliver brugt ofte ?
Ja, det gør den jo. Ubådssagen interesserede mig eksempelvis ikke. Det bliver breaking hele tiden, mens der er politiske ting, som jeg synes er interessante, som der ikke kommer breaking på. Men det ved jeg godt, at der er forskel på. Hvis der er noget, der er flere mennesker, der er berørt af, så synes jeg, det er breaking.
Kristian 18 år, gymnasieelev, mediebruger
Hvornår synes du, at en nyhed er breaking news?
Det er, når det lige er sket. Når det er en stor nyhed, som når der er terrorangreb. Noget nyt. Noget stort. Noget spændende. Ofte enten noget folk har ventet på, eksempelvis et præsidentmøde i USA, eller noget der overrasker folk helt vildt meget.
Hvad synes du om mængden af breaking news i danske medier?
Nu kommer det an på, hvilket medie det er, men til tider kan de godt prøve at gøre noget stort ud af noget, der er lidt småt. Generelt, når vi taler om de største medier, synes jeg, at det passer helt fint, og at de giver os de nyheder, vi har brug for. De lægger nok vægt på det, der er vigtigt nok.
Skriv en kommentar