Foto: Thomas De Luze
Hong Kong, USA, Hviderusland og sågar Danmark – voldelige demonstrationer forekommer over hele verden. Bygninger bliver skadede, mennesker bliver sårede og politiet må tage kampen op mod de voldelige demonstranter. Ifølge Anne Nassauer, forsker i vold og demonstrationer, skyldes det ikke kampklare demonstranter men derimod 5 forskellige faktorer.
Retten til at demonstrere og derigennem vise sin utilfredshed eller opbakning til diverse emner, er en af de rettigheder vi nyder i et demokratisk samfund som Danmark. Men i 2% af demonstrationer ender det i vold og sårede mennesker. Men hvorfor er det, at nogle demonstrationer forløber fredeligt mens andre ikke gør?
Ifølge Anne Nassauer, forsker i demonstrationer og vold på Freie Universität i Berlin, opstår voldelig demonstration ikke, fordi demonstranterne generelt er voldelige mennesker. Derimod bliver demonstrationer voldelige, når der opstår spontane og overraskende situationer, som ikke passer ind i normerne for, hvordan man fører en demonstration. Anne Nassauer definerer vold, som når en person påfører en anden person fysisk skade, og peger i bogen på fem faktorer, der kan antænde en voldelig demonstration:
Indtrængen på modpartens område: Når enten demonstranter eller politiet overskrider modpartens aftalte områder eller rute.
Dårlig ledelse fra politiet: Manglende overblik eller mangel på klare retningslinjer.
Tegn på eskalering: Det kunne være kast med sten.
Hærværk på ejendomme: Smadre butiksruder, ødelægge skilte mm.
Kommunikationsproblemer: Misforståelser eller manglende kommunikation mellem politi og demonstranter.
De fem faktorer kan, ifølge professoren, sammensættes på følgende tre måder, der alle har potentiale til at lede til frygt, som kan antænde volden.
”Loss of control path”, hvor politiet føler de mister kontrollen over massen, og kan blive nødt til at vinde den tilbage ved brug af vold.
”Offense path”, hvor tegn på eskalering, hærværk og indtrængen i gruppernes aftalte områder kan være med til at antænde situationen.
”Missing information path”, hvor kommunikationsproblemer mellem parterne er skyld i en voldelig udgang.
I sit arbejde med voldelige demonstrationer har Anne Nassauer researchet 30 forskellige voldelige og ikke voldelige demonstrationer i Tyskland og USA. I researchen har hun set mere end 1.000 videoer fra demonstrationer for at få samlet mest mulig information.Hvorfor en demonstration udvikler sig voldeligt, kan altså ikke kun forklares ud fra en specifik faktor. Det er ofte et sammenspil mellem flere faktorer og ikke som mange tanker – et resultat af kamplystne demonstranter. Anne Nassauers faktorer kan medvirke til, at vi i fremtiden betragter demonstration på en ny måde og måske endda kan forhindre, at voldelige demonstrationer finder sted.
