Debatindlæg
Kvinder formår så ufattelig meget. Kvinder kan føde børn, balancere familieliv og karriere, forvandle et hus til et hjem, besidde topposter og meget, meget mere. Men alligevel har vi skabt en slags elite for ’stærke kvinder’.
Disse stærke kvinder er ofte kvinder, der gør sig i en typisk mandsdomineret verden. I sport, erhvervsbranchen, underholdningsbranchen, ja selv helt ned i små dagligdags gøremål findes der eksempler på, at kvinder betragtes som særligt stærke, hvis de evner specifikke opgaver. Men vel er de ej. De er kvinder! Så selvfølgelig evner de enhver opgave, de stilles overfor. Om det så er at skifte en pære, bruge 60 timer ugentligt på en direktionsgang eller vinde mesterskaber i topfodbold. Kvinder kan det hele, og den tvivl, der hersker, må og skal vi gøre op med. Vi skriver 2019 for pokker.
Jeg er stødt på udtrykket flere gange. Senest var det på Netflix i et afsnit af superhelteserien ”Flash”, hvor verden er ved at gå under i et gedigent angreb af onde superskurke. Men seriens mandlige hovedpersoner som egentlig skulle redde planeten, som de plejer at gøre, er i dette specifikke afsnit ude af stand til at påtage sig opgaven. De har nemlig drukket sig fulde til en polterabend. Seriens kvindelige hovedpersoner opruster derfor, men er ikke trygge ved situationen. De plejer nemlig at stå bagved missionen og bag teamet, når verden står i flammer – ikke foran. De kigger derfor nervøst på hinanden og bliver ved med halvhjertet at minde hinanden om, at de jo er stærke kvinder. Stærke kvinder, der sagtens kan fuldføre missionen. Og selvfølgelig kan de det. Problemet er bare, at det runger hult af usikkerhed, når de står der i orkanens øje uden skyggen af tro på egne og fælles evner. Fiktion eller ej.
Men lad os vende det hele på hovedet og forestille os samme situation, men med omvendt fortegn. Hvis mændene stod i en håbløs situation, kastet ud i en typisk ”kvinde opgave”, ville de så febrilsk og usikkert forsøge at bekræfte hinanden i, at de er stærke mænd, som sagtens kan klare mosten? Næppe. Hverken på Netflix eller i virkeligheden.
Det er, som om vi har skabt en konsensus om, at kvinder per definition ikke er stærke. Så når de formår noget, der typisk betragtes som svært (for kvinder), belønnes de med adjektivet ’stærke’. Hurra og tillykke. Men hvordan kan det være retfærdigt, når vi ikke ser samme billede hos mændene? Det kan det heller ikke. Og derfor skal vi stoppe med at abonnere på idéen, om at kvinder skal gøre sig fortjent til at blive betragtet som stærke. For det er de allerede.
Vi, kvinder som mænd, skal være bedre til at acceptere og bekræfte hinanden i, at vi kan, hvad vi vil – uanfægtet af køn, alder, status eller hvad end der måtte udgøre en barriere.
Kvinder er stærke. Ligesom mænd er. Og måske er vi det på forskellige måder. Måske ikke. Men kvinder er stærke, fordi vi er kvinder. Ikke på trods af det.