Podcasten Vanvittig Verdenshistorie er lavet af de to journalister, Alexander Janku og Peter Løhde, som mødte hinanden på journalisthøjskolen. Siden 2019 har de hver søndag udgivet et afsnit af deres podcast, hvor de over en “fan eller fancy” øl fortæller hinanden om de mest vanvittige historier fra verden. Med grin, forargelse og referencer fra alt fra Søren Ryge til World of Warcraft til Tiger King udfordrer de hinandens og lytternes ide om, hvordan verdenshistorien rent faktisk har udspillet sig.
Illustrationer af Maya Bøttker
Siden podcastens begyndelse har Alexander Janku og Peter Løhde udgivet mere end 225 episoder i deres hoved podcast, 20 episoder i et PIXI format, 24 julekalenderafsnit, optrådt på festivaler og været på live tour i Danmark flere gange. Nå ja, og så har de også udgivet en bog. Og lavet øl.
Hver søndag rater de to journalister ugens historie på fem parametre – vildskab, LOL-faktor, uniqueness, indflydelse og extra spice. Når de er at finde på en scene, involverer de også publikum i deres rating, og efterfølgende er historierne at finde i Vanvidsbarometret på deres hjemmeside. Den bedst ratede historie er lige nu fra et live show med scoren 93 ud af 100.
Hvor langt skal man ned i kaninhullet?
Deres jyske dialekt er med til at tage historiefortællingerne helt ned på jorden, og Alexander Janku understreger, at de behandler deres research til podcasten med samme seriøsitet som ethvert andet journalistisk produkt kræver.
Alexander Janku fortæller, at et “nemt” manus tager ham mellem fem og seks timer at skrive. Tidsaspektet afhænger af historien, for der er forskel på, om det er en moderne eller gammel historie, europæisk eller asiatisk historie. Noget er nemmere at researche sig til end andet, for kildematerialet er vidt forskelligt, og det er tilgængeligheden også.
»Jeg sad med et manus i efteråret, som krævede, at jeg læste en bog på 230 sider på fransk, fordi det var den eneste kilde, der var tilgængelig om den her mands liv. Og jeg har altså ikke haft fransk siden gymnasiet,« fortæller Alexander Janku.
Når man spørger ham, hvorfor han ikke bare lod en så omfattende historie blive på blokken, så kommer svaret prompte og selvsikkert:
»Fordi det var den, det skulle være.«
Hvis de ville gøre det nemt for sig selv, så skulle de bare skifte navn til Grineren Wikipedia Artikler, siger han
»Så tror jeg, at vi ville spare en masse tid, men kvaliteten og følelsen af, at de her drenge ved, hvad fuck de snakker om, ville forsvinde med tiden. Og så ville det blive useriøst,« påpeger Alexander Janku.
Han forklarer, at han har en proces, hvor han først finder en masse links og kildemateriale, som han læser igennem, og af det kan han lave den første gennemskrivning. Her møder Alexander Janku plothuller, som han er nødt til at fylde ud – eksempelvis fandt han ud af, at han ikke var særlig stærk i magtstrukturen i Britannien i 1300-tallet.
»Så var jeg nødt til at finde ud af, hvordan fanden magtstrukturen var i Britannien i 1300-tallet. Og det kan man ikke lige finde ud af, for man skal først forstå, hvad der skete i 1000-tallet.«
Vi prøver virkelig ikke at være belærende.
– Alexander Janku,
journalist og podcaster
Dét, der især tager tid for Alexander Janku, er at finde ud af, hvor langt han skal gå, før han stopper i sin research. Det svære i at skrive et manus til Vanvittig Verdenshistorie er ikke at finde et par “sjove” artikler om en person fra historiebøgerne. Det er nærmere, at han behandler sit manuskript, som hvis han skulle til eksamen. Han vil kunne svare på alle de spørgsmål, som hans podcastmakker stiller.
»Ideelt set skal jeg ikke sige, jeg ved det ikke. Jeg vil gerne komme med en smule mere kontekst til Peter.«
To drenge på bodegaen
Hans podcastpartner, Peter Løhde, har komik helt under huden, da han somme tider optræder med stand-up, og det tager Alexander Janku som en udfordring.
Hans mål er at få Peter Løhde til at grine, for hvis han griner, så er der nok også nogle ude i stuerne, som gør det.
Podcastmakkerne kan bruge timevis på at skrive et manus bare fordi, at de har fundet på et grineren ordspil, som den anden bare må høre.
»Så må jeg jo bruge de 10 timer, det kræver at skrive det fucking manus. I bund og grund er det bare mig og min gode ven, der gerne vil one up hinanden nede på bodegaen.«
På trods af at det er fortællinger fra historieverdenen, som de formidler til deres lyttere, så er Alexander Janku og Peter Løhde ikke ude på at belære nogen om, hvad der er rigtigt og forkert.
»Vi prøver virkelig ikke at være belærende, men vi kan også godt lide at tage pis på nogle ting, hvis vi synes, det er åndssvagt.«
Alexander Janku fortæller, at der på et tidspunkt var en lytter, som skrev til dem, at der var et eller andet galt med podcasten, men de kunne bare ikke sætte en finger på, hvad det helt præcist var.
I den periode havde duoen optaget sent om aftenen, og noget af dynamikken mellem de to venner forsvandt åbenbart på de sene aftentimer.
Den åbenhed, som de har over for deres lyttere omkring både podcastens økonomi og den konstruktive kritik, som de modtager i indbakken, har båret frugt, for det har skabt en bro mellem alle parter.
Åbenhed er den vigtigste faktor, forklarer Alexander Janku.
»I sidste ende bliver produktet bare bedre af det, selvom det kan føles lidt hårdt at få det serveret. Det er klart, at hvis nogen siger – du snakker godt nok irriterende – det kan jeg ikke rigtigt gøre noget ved,« siger han med et grin.
Dog ved Alexander Janku godt, at kritikken for det meste kommer med kærlighed, fordi lytterne godt kan lide podcasten og har et ønske om, at makkerparret opretholder det tårnhøje niveau.
For Vanvittig Verdenshistorie er til lytterne, og deres feedback er med til at give en overordnet bedre lytter oplevelse, understreger han.
Tatoveringer giver ikke muleposer
For et par år siden fik duoen deres logo tatoveret, men der var én som var kommet dem i forkøbet. Ved et live show i Aalborg kom en ung fyr op til dem, hev op i skjorteærmet og på armen havde han fået podcastens logo foreviget.
»Det kan jeg ikke anbefale – det skal man lade være med. Det er ikke sådan, at man får et ekstra afsnit eller bajer for det. Og hvis man skal have en mulepose, så skal man rent faktisk gøre en indsats,« siger Alexander Janku og griner.
Når han fortæller om deres lytterskare, er det med stor respekt og taknemmelighed. Det betyder meget for journalistduoen, at de kan være med til at gøre en forskel i lytternes hverdagsliv. Somme tider er søndagens afsnit en optagelse fra et af deres liveshows, hvor man får lov til at mærke den gode stemning mellem Alexander Janku, Peter Løhde og deres lyttere.
Et øjeblik i podcastens historie som står ud for Alexander Janku var, da de stod på et propfyldt Bremen Teater og fik stående klapsalver for noget, som han selv kalder for “noget gøgl”. Men det gøgl er båret af undren, systematisk research, stædighed og ikke mindst deres journalistiske værktøjskasse.
»På en eller anden måde er vi både pausefisk, gøglere og små klovne, men vi bruger vores journalistiske redskaber til at lave noget ordentligt gøgl,« understreger han.
Noget af det han især synes om ved at lave Vanvittig Verdenshistorie er det fortællende aspekt. Der er mange måder at skrive en historie på, og Alexander Janku påpeger, at ofte er den mest oplagte måde at skitsere et liv kronologisk, men der hvor det bliver fedt er, når man lægger fortællende elementer ned over det.
Han bruger storytelling til at etablere en præmis og beskrive scener som understøttes med eksempler og kontekst fra samtiden, som har relevans for historien. Det er vigtigt for at forstå hele fortællingen, og hvorfor der er tale om en vanvittig historie.
»Vi gør alt, hvad vi kan for at sige, at der er et bundniveau, og det skal kraftedeme være højt, « understreger Alexander Janku.