Kære nye studerende. Ankeret er lettet. Du er nu hoppet ombord på UNI-skibet med kurs mod nye og spændende destinationer. Måske du allerede nu kan mærke lidt bølgeskvulp – både fysisk i maven, fordi du er spændt, men også mentalt fordi du er nervøs for det kapitel, der skal til at starte. For ja: Hverdagen bliver en anden end den, du hidtil har været vant til.
De mange bolde i luften
Vi ved alle, at studiestarten er en tid med fart over feltet. Men hvad skal vælges til, og hvad skal vælges fra? Der er ikke noget endegyldigt svar på det spørgsmål, for det er, for manges vedkommende, en heftig debat, der kører i døgndrift på den mentale harddisk. Dit hoved fortæller dig, at du både skal læse lektier i det kæmpe monstrum af en sociologibog, drikke Albani-øl på den lokale Bodega sammen med alle dine nye medstuderende, og måske skal du også tjene lidt ekstra monitos som supplement til SU’en. Din krop derimod arbejder på højtryk, mens den skriger efter søvn og et par Pamol til at lindre hovedpinen oven på alle de nye indtryk – og nok også oven på de ekstra øller.
Ja tak og nej tak
At håndtere den famøse studiestart og en spækket kalender er ikke ligefrem nemt. Uanset hvor klichéagtigt det nu engang lyder, så handler det om at skabe en balance imellem søvn, lektier og det sociale. Den prædiken vækker nok genklang fra dine tidligere skoleår. Og det er ikke sikkert, at det er blevet en mindre debat i dit hoved, bare fordi du nu er blevet ældre. Det er utopisk tænkning at kunne nå alt i studiestarten, og det at skabe en balance er lettere sagt end gjort – det er jeg udmærket klar over. Men for at komme bedst muligt i havn er det vigtigt at prioritere og mærke efter, hvad DU vil.
For mit eget vedkommende var studiestarten en vanvittig lærerig periode både på den sociale, faglige og menneskelige konto. Det var faktisk her, hvor jeg begyndte at tvinge mig selv til at prioritere fra dag til dag. Nogle dage havde jeg overskud, og min krop var fuld af adrenalin. På de dage kunne jeg snildt sige: ”Ja tak, jeg vil rigtig gerne med til quiz-aften”, hvorimod jeg andre dage kunne mærke, at jeg var udkørt og sagde: ”Nej tak, jeg kan mærke, at jeg har brug for at trække stikket og snuppe en slapper-aften foran flimmerkassen”.
Når det så er sagt, skal jeg også lige hive mig selv ned fra piedestalen igen. Jeg bliver da stadig ramt af FOMO-følelsen sommetider, men det er på en anderledes måde nu. Når jeg indimellem mærker den, så tænker jeg: ”Der kommer nok en gang mere, hvor de tager ud, og der tager jeg med. Det er ikke denne ene aften, der gør, at jeg mister alt og alle”. Så husk på, at det, der ikke nås nu og her, nok skal blive realitet på et senere tidspunkt. Dem, der gerne vil mig, og så sandelig også dig, skal stadig nok være der, selvom man ikke tager med til ALT. Det er okay at vælge til og fra – det betaler sig på den lange bane.
Fem gyldne råd
Til sidst får du her et par guldkorn med på vejen fra en erfaren “studiestarter”:
- Deltag i fællesaktiviteterne: Karaokeaftener, banko og brætspil danner rammen for et særligt fællesskab nu og fremadrettet på studiet.
- Spis og drik godt: Hav madpakke, snacks og vanddunk med til de lange dage.
- Accepter et stigende kaffeforbrug: Kantinen langer kaffe over disken til sølle 8 kroner, hvis du har EGEN kop med.
- Prioriter din søvn: Ingen kan klare en uge med fire timers søvn per nat, medmindre du ønsker at ende i en zombieagtig tilstand med blodsprængte øjne og fedtet hår.
- Tag rummeligheds-kasketten på: Vær åben over for dine medstuderende, og anerkend de mange forskellige værdier, som hver person har med i bagagen.
UNI-skibet sejler med høj hastighed over de næste 3,5 år. Så nyd studiet, nyd hinanden, og nyd dig selv. For du har nogle skønne, sjove og smukke stunder i vente, der nok til tider bliver drysset med træthed, tidspres og turbulens. Men når alle de adjektiver koges sammen i én stor gryde, så har du nogle lærerige år i vente. Det er år, hvor du får rig mulighed for at smage på alle de journalistiske delikatesser: Lige fra reportagens saltede beskrivelser til nyhedernes pebrede deadlines. Alt i alt en lang rejse, der skal være med til at forme dig til den dygtige journalist, du drømmer om at blive. Og på den opfordring er der vist ikke andet at sige end: Ohøj, ohøj 1. semmere!