FOKUS

Unge studerende er blandt coronakrisens økonomiske tabere

Nedlukningen af Danmark har betydet, at mange studerende står uden studiejobs, og oplever det som en udfordring, at få SU’en til at række. ”Frygt ej,” siger eksperter.

Pastaskruer med tomatsauce er for mange billedet på, hvad det vil sige at være studerende. Budgettet på en SU er tit udfordret, og når huslejen er betalt, er det for mange studerende svært at pengene til at strække sig måneden ud. 

Nicklas Johansen, der til dagligt bor på PFA-kollegiet i Odense C og læser spiludvikling og læringsteknologi på Syddansk Universitet, kender til det med at mangle penge sidst på måneden. ”Normalt er jeg et par hundrede kroner i underskud om måneden, men så trækker jeg bare på min opsparing”, siger han.

Opsparingen kommer fra Nicklas’ arbejde fra før han startede på universitetet, hvor han arbejdede i Netto.

Nicklas er ikke alene om at være økonomisk udfordret. Kigger man ned af en hvilken som helst gade i en større dansk studieby, vil synet være det samme. Lukkede caféer, restauranter, detailhandel og andre liberale erhverv. Når de brancher, som normalt er glade for at ansætte studerende, befinder sig i krise eller er nedlukkede, kan det være svært for mange studerende at få sig et studiejob til at hjælpe med at dække de ekstra udgifter og forsøde den ellers så krævende studietid.

Tal fra DJØF og magisterforeningen viser, at 73% af alle universitetsstuderende i 2018 havde et studiejob som ekstra indkomstgrundlag. Samtidig viser nye tal fra 2020, at coronakrisen har sat sine skarpe klør i arbejdsmarkedet, og har gjort det usikkert for de studerende. 55% af de studerende med studiejobs har oplevet ændringer i deres ansættelsesvilkår – Og 56% af de snarligt nyuddannede spår deres jobmuligheder på den anden side af uddannelsesinstitutionerne til at være ’dårlige til meget dårlige’.

Det er en virkelighed som privatøkonom i Danske Bank Research, Louise Aggerstrøm, godt kan nikke genkendende til. Hun skønner, at de unge er hårdere ramt af coronakrisen end de voksne som allerede er på arbejdsmarkedet, da det i større omfang er de unge, der har mistet studiejobs og må undvære den ekstra indkomst.

”De unge har mistet penge igennem arbejde, men samtidig har de unge haft mindre mulighed for at bruge penge. Så umiddelbart vil jeg tro, at de unge rent faktisk sparer flere penge under coronakrisen end de gjorde før”, fortæller hun.

Cheføkonom og underdirektør i Finans Danmark, Niels Arne Dam, er enig. 

”Vi ser ikke umiddelbart en tendens til en stor gældsætning blandt de unge her under coronakrisen.  For en lille del af de unge har coronakrisen medført ekstra gældsætning, og for lidt flere har coronakrisen gjort, at de har haft svært ved at få økonomien til at hænge sammen – dog uden de har gældsat sig”, udtaler han.

Alligevel kan Louise Aggerstrøm godt forstå, at de snarligt nyuddannede frygter for deres entre på arbejdsmarkedet.

”Coronakrisen er selvfølgelig dårligt nyt for økonomien. Men det er dårligt nyt på den lange bane for de unge studerende, da coronakrisen medfører, at de har mindre erfaring fra arbejdsmarkedet. Det er uvist, hvor stort problemet reelt set er. Tvivlen ligger i, at ledigheden er steget, og det rammer tit de nyuddannede”, fortæller hun.

Fælles madlavning
Der er desværre fortsat lange udsigter til, at samfundet vender tilbage til hvad de var før pandemien, og det betyder, at udbuddet af de typiske studiejobs på restauranter og i detailhandlen stadigvæk er meget småt. Så Nicklas må værne sig med tålmodighed, hvis han ønsker et studiejob til at hjælpe med at give luft i budgettet. Men Nicklas gør også aktivt meget for at få pengene til at række længere – Blandt andet køber han ind og laver mad med andre på PFA-kollegiet, hvilket hjælper med at holde madbudgettet nede, da det er billigere at købe ind og lave mad til mange, frem for kun at lave mad til sig selv. Og skulle opsparingen alligevel slippe op, og skulle Nicklas være nødsaget til at tage et mindre lån, kan han bare taget det roligt. Det har nemlig – tæt på – ingen konsekvenser for hans videre økonomiske fremtid.

”For de unge, der har gældsat sig under coronakrisen, er det typisk relativt begrænsede beløb, vi snakker om. Men det er klart, at de penge skal også betales tilbage. Og hvis gældsætningen fortsætter i længere tid og kommer ud af kontrol, kan det få betydelige konsekvenser. Men for langt de fleste unge, der har gældsat sig under coronakrisen, får det ikke særlige konsekvenser for deres

fremtid.”, forklarer cheføkonom Niels Arne Dam.

Så køb du trygt noget parmesan til dine pastaskruer, for det skal gå alt sammen – også selvom du er en arbejdsløs, fattig studerende.