De ukrainske arbejdere foran deres tidligere arbejdsplads. Foto: Alex Martin Andersen Horan
16 ukrainske krigsflygtninge mangler løn for en måneds arbejde, og direktøren er ikke til at støve op. Mens ukrainerne kæmper med regningerne, kæmper direktøren sig gennem sin 25. konkurs. Bag støvet tegner der sig et billede af sjuskede og farefulde arbejdsforhold, ufuldendte kontrakter og mystiske bankoverførsler.
Foran en byggeplads i København står 11 ukrainske flygtninge. Deres anonyme fleecer, dynejakker og cowboybukser står i skarp kontrast til de neongrønne arbejdsdragter, der trasker rundt på byggepladsen bag dem. Det er ikke mere end et par måneder siden, at ukrainerne selv bar de reflekterende uniformer og udførte malerarbejde for byggefirmaet Borgenhus A/S på de kommende studieboligers kolde etager. Men da de en dag i oktober møder op på Bispevej 5, foran den grønne skurvogn, som fungerer som byggepladsens kontor, bliver de sendt hjem igen uden anden forklaring end »ikke mere arbejde, ikke mere Borgenhus.«
Det er nu december, og i alt 16 ukrainere har stadig ikke fået løn for det arbejde, de udførte mellem den 11. september og den 11. oktober. Med den grønne skurvogn og en stor blå Borgenhus-lift i ryggen trodser ukrainerne morgenkulden for at fortælle om deres situation.
»Vi har kontrakter, men vi har ikke fået opsigelsespapirer. Vi har ikke penge til at betale for lejlighed og vores børn. Vi er ikke kommet fra Ukraine bare for at arbejde, vi er faktisk krigsflygtninge,« fortæller Vladyslav Kravchenko, der er blandt de 16 ukrainske arbejdere.
Hvad gør man, når man flygter til et fremmed land og arbejder for et firma, der efterfølgende ikke vil kendes ved en? Hvad er der sket med Borgenhus? Og hvem arbejder nu på de studieboliger, der gerne skal stå klar til Københavns mest velhavende studerende til tiden?
»Det er ikke min underskrift«
I starten ser alt godt ud for de ukrainske arbejdere. De udfører arbejde, og de får løn. 175 kroner i timen. Nogle begynder at arbejde for Borgenhus A/S så tidligt som den 12. januar 2023. Da de oktober 2023 pludselig ikke modtager deres løn, vækker det undren. De mangler løn for alt mellem 100 og 235 timers arbejde. Arbejderne henvender sig til administrationen på byggepladsen uden held. De kontakter direktøren for Borgenhus, Ole Kjærgård uden held. De kontakter endda politiet. Også uden held.
Held havde vi heller ikke med at få Ole Kjærgård til at stille op til interview. Første gang, vi ringer til ham, har han ikke mulighed for at snakke, hvorefter han foreslår en mere passende dato for interview. Da datoen kommer, og vi ringer ham op, kan han fortælle, at han er midt i en tale til en julefrokost, hvorefter han udskyder interviewet med yderligere to uger. Den 4. januar udskød han det igen til den 9., hvor han ligeledes atter udskød interviewet to timer. To timer senere var han ikke at træffe, og vi har ikke kunnet etablere kontakt siden den 9.
Da ukrainerne kontakter Borgenhus’ direktør Ole Kjærgård, vil han ikke anerkende arbejdernes ansættelseskontrakter, selvom han tidligere har udbetalt løn til dem. Efter adskillige forsøg på at ringe til ham, stopper Ole Kjærgård med at svare på deres telefonopkald. »You do go to the one who signed contract. I did not. Best Regards, Ole. It not my signature. Sorry for that,« lyder det i det svar, direktøren giver ukrainerne over e-mail.
Netop det, at Ole Kjærgård tidligere har udbetalt løn til ukrainerne, ser adjunkt og ph.d. i ansættelsesret hos Aarhus Universitet, Mette Søsted Hemme, som en hjælp for ukrainerne.
»Uden at kende til den konkrete sag, så kan man også indgå et ansættelsesforhold stiltiende (red. underforstået) ved, at man i en periode arbejder og modtager løn, så kan der være opstået et ansættelsesforhold på baggrund af dette,« forklarer Mette Søsted Hemme
Ydermere forklarer Mette Søsted Hemme, at en underskrift eller mangel på samme ikke er afgørende for ansættelseskontrakternes gyldighed.
»Der er ikke som sådan noget krav om, at en ansættelseskontrakt skal være skrevet under for at være gyldig. Det er jo typisk arbejdsgiveren, der har affattet ansættelseskontrakten, og det skal fremgå af kontrakten, hvem der er arbejdsgiver, arbejdsgiverens adresse med videre. Men der stilles altså ikke det gyldighedskrav, at arbejdsgiveren også nødvendigvis skal have skrevet under på kontrakten,« siger Mette Søsted Hemme.
Lang sagsbehandling
Arbejderne er medlemmer af Malerforbundets fagforening. De kontakter i oktober foreningen for at få hjælp, men det er først i slutningen af december, at sagen bliver rejst.
»Vi har ti, jeg har begæret sag på. Sagen er begæret, der bliver holdt møde. Jeg har skrevet til Dansk Industri, at vi skal afholde møde,« fortæller Jonas Andersen, faglig sekretær ved Malerforbundet og sagsbehandler på ukrainernes sag.
»Grunden til, at der er gået lidt længere tid nu, det er fordi, der løbende kom folk ind, og jeg var nødt til at få en samlet opgørelse. Så når jeg var ved at være færdig med dem, så kom der flere til. Og så har der været lidt sprogvanskeligheder også. Så der har været lidt problemer med kommunikationen og med fremsendelse af forskellige materialer. Så derfor er der gået længere tid end, hvad der plejer at gøre,« forklarer Jonas Andersen
Da vi taler med ham den 2. januar, 2024, er han dog ikke klar over, at Borgenhus den 18. december blev meldt konkurs.
I en samtale med administrationen i den grønne skurvogn får vi at vide, at Borgenhus ikke længere eksisterer. De fortæller, at hvis ukrainerne vil have deres løn, må de snakke med Ole Kjærgård. De ansatte i administrationen er de selv samme, der sad der, da Borgenhus styrede byggepladsen, men nu har de altså intet at gøre med det firma. »No Borgenhus, only Ductus,« bliver der sagt. Men hvad er Ductus?
Let, lettere, lettisk
Ductus Danmark er en filial af det lettiske byggefirma SIA Ductus. Det er altså en afdeling, som det lettiske firma har åbnet i Danmark. SIA Ductus bliver oprettet i 2006 og Ductus’ danske filial bliver oprettet den 8. juni 2023. Filialen bliver med det samme en del af byggeprojektet på Bispevej 5, som underentreprenør for Borgenhus. 10 ungarere bliver fløjet til Danmark og ansat under Ductus til en timeløn på mellem 97 og 138 kroner.
Men efter at have arbejdet og fået løn i et par måneder, møder ungarerne en dag op og får at vide, at der ikke er mere arbejde til dem, og at de ikke kan få løn for den forgangne måned. Ligesom det senere sker for de ukrainske arbejdere fra Borgenhus A/S. Maris Kaucis, der er direktør for Ductus Danmark, ønsker ikke at kommentere på sagen om ungarerne.
»Denne sag er altså for politiet, og min advokat arbejder på det, så jeg vil ikke kommentere på det. Jeg tænker, at denne sag er mellem politiet og de ungarske gutter,« fortæller Maris Kaucis.
Der er dog ingen af ungarerne, der har hørt om, at der skulle være en retssag i gang. »Maris lyver, som altid. Han vil bare gøre alt for at undgå at udbetale løn. Det er falsk information, og jeg tror, hvis der var en retssag i gang, var vi nok blevet orienteret. Det er vi dog ikke,« fortæller en af de ungarske arbejdere, der foretrækker at være anonym.
I en e-mail sendt til ungarerne forklarer Maris Kaucis, at grunden til, han ikke har betalt ungarerne, er, at Borgenhus skylder ham 2,4 millioner kroner. I flere sms-korrespondancer mellem Maris Kaucis og ungarerne har Maris givet udtryk for, at pengene er på vej. Ungarerne har dog stadig ikke set skyggen af dem.
Det er ikke kun ungarerne, der har haft problemer med Maris Kaucis. Alexandr Letaev og Serhii Biletskyi, som er en del af den gruppe på 16 ukrainere, der ikke har fået løn fra Borgenhus, har nemlig også haft kontakt til Maris Kaucis.
I løbet af efteråret og december dukker der en række mystiske pengebeløb op på de to ukraineres bankkonti. De kan se, at beløbene er overført af Ductus i Letland, og det undrer dem, fordi de aldrig har givet deres konto- og registreringsnumre til firmaet. Alexandr Letaev modtager den 16. oktober 10.860,92 kroner, og den 1. december modtager han 3.715,16 kroner. Serhii Biletskyi modtager den 12. december 11.974,10 kroner.
Da Serhii Biletskyi kontakter Ductus, får han blot at vide, at Ductus har overtaget Borgenhus’ obligation til at betale ukrainerne. »Jeg bad dem om at fremsende dokumenter, der kan bekræfte denne overførsel af obligationer til at betale på vegne af Borgenhus, men de har ikke sendt mig noget, der kan bekræfte det,« fortæller Serhii Biletskyi.
Ph.d. i konkursret hos SDU, Troels Michael Lilja, mener, at man »under ingen omstændigheder« kan gøre, hvad Ductus har gjort.
»Man kan godt lave virksomhedsoverdragelser, for eksempel i forbindelse med fusioner, spaltninger i virksomheder, hvor det så er en ny virksomhed, der kommer til at hæfte for betalingen af løn. Men man kan ikke pålægge de her mennesker, at de nu skal overgå til en ny arbejdsgiver,« udtrykker Troels Michael Lilja.
Men uanset hvad, er der langt fra de penge, der er blevet overført til de to ukrainere, til det beløb, Borgenhus skylder dem og deres kolleger. Serhii blev ikke betalt for 264 timers arbejde, og med en timeløn på 175 kroner var det altså 46.200 kroner, Borgenhus skyldte ham. De 11.974,10 kroner fra Ductus, som der ikke engang var betalt skat af, svarer altså kun til lige under 26% af det beløb, han burde have fået.
Men ifølge Maris Kaucis er der en god forklaring på dette. Han forklarer, at han har indgået en aftale med ukrainerne om, at de skal arbejde for Ductus, og som en særlig tjeneste vil Ductus så overføre nogle af de penge, ukrainerne har til gode fra Borgenhus, så de forurettede byggearbejdere kan forsørge deres familier.
Med tiden vil Ductus så arbejde hen mod, at ukrainerne kan få alle de penge, Borgenhus skylder dem.
»Jeg kan godt betale dig omgående, men vi bliver nødt til at underskrive en kontrakt først,« har Maris angiveligt fortalt ukrainerne. Maris Kaucis udtrykker dog stor frustration over, at ukrainerne ikke har overholdt den aftale, han siger, de har indgået med ham.
»De siger til mig, at de mangler penge, og at de vil møde op på jobbet i morgen. Jeg skal bare lige overføre et beløb til dem inden. Selvom jeg så sender pengene til dem, møder de ikke op morgenen efter. Det er snyderi,« fortæller Maris Kaucis og påstår yderligere, at have bedt ukrainerne om at overføre pengene tilbage. »I’m open and clean,« udtaler han.
Dette kommer bag på Alexandr Letaev og Serhii Biletskyi. De fortæller, at de aldrig har skrevet under på en kontrakt fra Ductus, og at de ikke på noget tidspunkt har sagt ja til sådan en aftale. Maris Kaucis og dennes advokat har ikke fremlagt bevis på, at sådan en kontrakt nogensinde var indgået mellem de to parter. »Jeg har kun underskrevet en kontrakt med Borgenhus. Jeg har ikke underskrevet noget med Ductus,« skriver Serhii Biletskyi i en e-mail.
Siden da har Maris Kaucis sendt Alexandr Letaev et brev, der anklager ham for svindel og bedrageri. »Kunden har mistanke om, at dit mål ved underskrivelsen af kontrakten var at vildlede kunden med det formål at undgå forskudsbetalingen uden nogen reel hensigt om at udføre arbejdet. Afsenderen angiver, at denne adfærd betragtes som bedrageri, hvilket er en kriminel handling,« skrives der blandt andet i brevet.
Hvorfor Maris Kaucis havde mulighed for at betale ukrainerne, men ikke sine egne ungarske arbejdere, vil han ikke kommentere på. Ifølge Dr. Charlotte Hooper Overgaard fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, er Maris Kaucis’ overførsler til ukrainerne dog et klassisk eksempel på, at han gør alt for at holde på dem.
»Det er en måde at fastholde folk på. Man giver dem lige akkurat så meget, at de ikke tør at gå. Det taler ind i den ulige magtbalance mellem arbejdsgiver og arbejdstager, hvor arbejdsgiver er afhængig af arbejdstager, så der er ikke nogen, der er interesseret i, at de forsvinder. Samtidig med, at arbejdsgiver ikke behøver at betale nok. Det er klassisk snyd og bedrag,« forklarer Charlotte Hooper Overgaard.
Charlotte Hooper Overgaard er medforfatter på den rapport om migrantarbejderes forhold i byggebranchen, Aalborg Universitet udgav i november. Rapporten undersøger, hvordan arbejdere i byggebranchen, der ikke er danske, oplever, at de bliver behandlet. Rapporten tegner et tydeligt billede af, at arbejdere fra udlandet konsekvent får de hårdeste arbejdsopgaver, og at mange oplever lønsnyd. Charlotte Hooper Overgaard har i arbejdet med rapporten også talt med flere ukrainere, og hun fortæller, at den eneste fordel, ukrainere har, er, at de danske arbejdsgivere har en opfattelse af, at de stjæler mindre end rumænere.
I baggrunden (t.h.) ses studieboligerne, som ukrainerne arbejdede på at færdiggøre indtil, de fik at vide, at der ikke var mere arbejde at udføre. Nu udføres arbejdet af andre arbejdere fra Østeuropa til en timeløn, der ligger 47% under ukrainernes. Ukrainerne mangler fortsat løn for alt imellem 100 og 235 timers arbejde. Foto: Alex Martin Andersen Horan.
»Du har ikke den rigtige information«
Maris Kaucis’ udlægning er altså, at konflikten er opstået, fordi Borgenhus og Ole Kjærgård ikke har betalt den løn, de skal, og at Ductus, som i dag intet har at gøre med Borgenhus, blot forsøger at hjælpe de forurettede ukrainere.
»Vi arbejder ikke sammen. Vi var nogle gange underentreprenører. Vi har to forskellige firmaer, og vi har en finansiel konflikt lige nu,« udtaler Maris Kaucis.
I en rapport fra Arbejdstilsynet fra november 2023 fremgår det dog, at Ole Kjærgård fortsat er »hovedentreprenør« på byggepladsen ved Bispevej 5. Og selvom begge direktører benægter nogen relation til hinanden, benytter Ductus fortsat en enorm blå lift, hvorpå »Borgenhus A/S« står skrevet med fede, hvide bogstaver. Maris Kaucis benægter, at Ductus benytter sig af Borgenhus’ maskiner. »Du har ikke den rigtige information,« fortæller han.
Et hurtigt kig i CVR-registret afslører dog, at Ductus og Borgenhus ikke blot er to firmaer, der tilfældigvis er hyret til det samme projekt. Ductus Danmark var fra filialens oprettelse den 8. juni til den 14. november registreret på den nøjagtigt samme adresse som Borgenhus A/S og dets direktør, Ole Kjærgård, i Helsinge. Men ifølge Maris Kaucis er det irrelevant.
»Et lejlighedshus, et enkelt hus og endnu et enkelt hus. Der er tre huse. Hvorfor kan jeg ikke leje et hus på denne adresse?« spørger Maris Kaucis.
Ductus Danmark har siden da skiftet adresse.
Der går fire minutter, fra vi lægger på efter interviewet med Maris Kaucis, til telefonen ringer igen. Denne gang har den lettiske filialbestyrer helt andre planer end at snakke om Bispevej 5.
»Jeg ringer, fordi vi gerne vil lave en pressemeddelelse om vores virksomhed. Hvad koster reklamer i jeres avis? Måske kan du også anbefale andre aviser eller blogs? Vi har brug for en lokal, der kender det her marked,« spørger Maris Kaucis.
Den bed vi ikke på.
Bygherren i Helsinge
I et landevejshus uden for Helsinge bor en bygherre. Det er ikke et landligt hus med bindingsværk og forvrængede ruder, ej heller et designerpalæ med friserede hække og træer; det er et bygherrehus, og det betyder erhverv. Kigger man på de billeder, Google Maps tog i 2021, kan man se, at flere byggemaskiner er parkeret uden for huset, og at en stor blå container og et Borgenhus-skilt er placeret for enden af husets mørke grusindkørsel. Parkeringspladsen er enorm, og det er måske også passende, for lige nu er 11 virksomheder registreret på adressen. Det er dog kun spidsen af Ole Kjærgårds isbjerg, for gennem tiden har han været direktør for eller ejer af utallige forskellige virksomheder. I alt kan entreprenøren kobles til 25 forskellige konkurser. Den seneste af dem Borgenhus A/S.
Borgenhus A/S bliver stiftet den 25. januar 2011. På det tidspunkt hedder virksomheden Madkassen Danmark A/S, og Ole Kjærgård har tilsyneladende intet med den at gøre. Det er først i 2014, at Ole Kjærgård træder til som direktør, og navnet bliver ændret til Borgenhus A/S.
På Borgenhus’ hjemmeside står der, at virksomheden er grundlagt i 2005. Det eksisterer der dog ikke dokumentation for i CVR-registret. Derudover skriver virksomheden, at de kan bygge både lader, hangarer og huse, og at de er specialiserede i jordarbejde.
Den 8. november ændrer virksomheden sit navn fra at være Borgenhus A/S til nu at være Entreprenørselskabet Nordsjælland A/S – et navn, der hidtil ikke har optrådt i Ole Kjærgårds virksomhedshistorik. Den 1. december, blot 23 dage efter virksomhedens navneskift, indgiver virksomheden en konkursbegæring til Skifteretten i Helsingør, og den 18. december bliver der afsagt konkursdekret.
Blot fem dage efter Borgenhus’ navneskift, ændrer Ductus sin juridiske adresse til Bispevej 8, altså på samme gade som byggepladsen ved Bispevej 5.
At Borgenhus skifter navn til Entreprenørselskabet Nordsjælland kort tid inden konkursen, er der ifølge ph.d. i konkursret hos SDU, Troels Michael Lilja, en god forklaring på.
»Det er desværre helt normal praksis, når et selskab er på vej til at gå konkurs. Det åbner nemlig muligheden for, at man kan stifte et nyt selskab med det samme navn, man tidligere har benyttet. Samtidig sikrer man, at det selskab, der nu går ud i offentligheden med konkursen, ikke associeres med det navn, firmaet havde inden navneændringen,« forklarer Troels Michael Lilja.
Ydermere hæfter Troels Michael Lilja sig ved et punkt i Borgenhus’ årsregnskab for 2022.
»I note 1 på side 16 oplyses det, at selskabet har hensat 250.000 kr. til forventede bøder for overtrædelse af udlændingeloven. Det er et kæmpe rødt flag,« siger Troels Michael Lilja og henviser til, at virksomheden godt ved, at de danser på kanten af loven.
Studieboliger – men til hvem?
Lige siden studieboligbyggeriets spæde begyndelse har projektet på Bispevej 5 i København Nordvest været kontroversielt. Af et notat til Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune om byggesagen på Bispevej 3-5 fremgår det, at 69 ud af de 70 høringssvar, kommunen blev tilsendt, var negativt stemt over for det foreslåede projekt. Mange af høringssvarene består af et fælles-koordineret skriv, der blandt andet kritiserer, at studieboliger ikke styrker lokalmiljøet. Som det fremgår af det følgende uddrag af et høringssvar, er der et ønske om flere familieboliger.
»Det har været tydeligt i lokale medier og i lokaludvalget, at lokalpolitikere og borgere i området ønsker, at der opføres familieboliger, som kan erhverves af familier med almindelige indkomster – dette fremgår ligeledes tydeligt i lokalplanen. Jeg er derfor uforstående over for hvorfor der bør gives dispensation til at opføre andet end familieboliger, da dette er en klar mangel i området. Der er i de seneste år opført ungdomsboliger på matriklerne: 487, 1415, 6gy, 6hr, 6hq og der er ansøgt om opførsel af ungdomsboliger på hjørnet af Provstevej og Frederikssundsvej og nu denne ansøgning om ungdomsboliger på matrikel nr. 347. Det tegner en nærmest lige linje af et massivt udbud af ungdomsboliger, flere af dem til huslejer, studerende ikke har økonomi til at betale. På Provstevej mellem Theklavej og Thoravej, gav kommunen dispensation fra lokalplanen til at opføre 131 ungdomsboliger trods adskillige indsigelser fra os lokale beboere.«
Det er ikke kun områdets beboere, der har været utilfredse med byggeriet. Også Arbejdstilsynet har ad flere omgange været ude med riven. Allerede i november 2022 skriver Sjællandske Nyheder om, hvordan Borgenhus A/S har fået et forbud mod at fortsætte arbejdet indtil, virksomheden har opsat de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for arbejderne. Desuden er Arbejdstilsynet utilfreds med, at arbejdspladsens arbejdsmiljøorganisation kun består af Ole Kjærgård selv og en administrativ medarbejder.
Et år senere kommer arbejdstilsynet endnu en gang på besøg. Af en aktindsigt i Arbejdstilsynets rapporter om deres to besøg den 2. og den 8. november fremgår det, at sikkerhedsforholdene på byggepladsen på Bispevej 5, som nu styres af Ductus Danmark, endnu en gang er mangelfulde. Der bliver blandt andet udført arbejde i højder op til 15 meter uden tilstrækkelig sikring, der anvendes ikke egnede værnemidler til arbejde med slibning og sprøjtemaling, og på trapperne er der fare for at falde i kabler, der ligger og roder på gulvet.
Arbejdstilsynet konstaterer også, at arbejdsgiveren, Maris Kaucis, ikke kender til udtrykket »AMO,« altså arbejdsmiljøorganisation, og at sådan en ikke findes på Bispevej 5. Ligeledes kan Maris Kaucis ikke fremvise den lovpligtige arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforhold. Ductus Danmark får strakspåbud om at rette op på alt dette.
Når en arbejdsplads får strakspåbud fra Arbejdstilsynet, har arbejdsgiveren typisk en uge til at fortælle Arbejdstilsynet, hvad der er blevet gjort for at løse problemerne. Ductus Danmark har overskredet denne tidsfrist for alle strakspåbuddene og modtaget rykkere for dem alle.
Hvem har hyret Ole Kjærgård?
I sidste ende er det hverken Borgenhus eller Ductus, der skal stå tilbage med de omdiskuterede studieboliger. Det er nemlig H5 Housing, der kommer til at eje bebyggelsen. H5 Housing er en del af et større kompleks af virksomheder og selskaber, der er ejet af Hansen-familien. Jørgen Hansen stiftede i 2011 transportgiganten Nordic Transport Group (NTG). I dag er han ikke med til at drive NTG, men ejer stadig en stor andel af virksomheden. Sidenhen har Jørgen Hansen sammen med sin familie stiftet en række selskaber under H5-navnet.
I dag tjener familien primært deres penge ved at investere i aktier og udleje studie- og familieboliger i København Nordvest. I 2021 gæster Jørgen Hansen listen over Danmarks 100 rigeste personer, som Økonomisk Ugebrev hvert år udgiver. Her placerer han sig som nummer 88 med en formue på 2,2 milliarder kroner efter et milliardoverskud på mere end 1,1 mia. kr. efter skat i 2021. Dette bliver dog en kort fornøjelse, da Hansen-familiens H5 Holding året efter lider et underskud på et tilsvarende beløb. Udover aktier og boliger beskæftiger familien sig også med driften af herregården Broløkke på Langeland, som de i 2021 køber og forvandler til et eksklusivt feriested med eget destilleri.
Men det er altså H5 Housing, der står for studieboligerne i København Nordvest. Selskabet beskriver på sin hjemmeside sig selv som en »familieejet virksomhed, der primært beskæftiger sig med udlejningsejendomme.« H5 Housing ejer Provstehuset, det kommende Bispehuset på Bispevej 5 og Dortheahuset, som står til at blive bygget om fra familieboliger til studieboliger. Når alle boligerne står færdige, vil H5 Housing råde over 386 studieboliger.
Repræsentanter fra H5 Housing har ikke haft mulighed for at stille op til interview, så hvorvidt virksomheden kender til alle problematikkerne på byggepladsen og Ole Kjærgårds entreprise, ligger hen i uvished. Af H5 Housings registreringshistorik i CVR-registret fremgår det dog, at Ole Kjærgård sad i bestyrelsen fra firmaets stiftelse den 1. februar 2006 til den 30. juni 2009.
Ikke uden konsekvenser
Ukrainerne har nu gået mange måneder uden løn. Men ifølge faglig sekretær hos Malerforbundet, Jonas Andersen, kan den snart være på vej.
»Eftersom Borgenhus nu er gået konkurs, kan ukrainerne gøre krav på deres manglende løn gennem Lønmodtagernes Garantifond,« forklarer Jonas Andersen
Godt nok kan ukrainerne få deres penge, men ifølge ph.d. i konkursret hos SDU, Troels Michael Lilja, er det, at ukrainerne er nødsaget til at få deres penge gennem Lønmodtagernes Garantifond, ikke uproblematisk.
»Groft sagt kan man jo sige, det er resten af arbejdsmarkedet og konkurrenterne, der kommer til at betale for, at man har drevet virksomhed i den periode,« siger Troels Michael Lilja, og henviser til, at alle private arbejdsgivere lovpligtigt betaler til Lønmodtagernes Garantifond – en fond, der hjælper lønmodtagere med dækning af løntilgodehavender, hvis en virksomhed er gået konkurs.
Tilbage står de 16 ukrainske arbejdere. For dem er tidshorisonten ved en konkursbehandling en abstrakt størrelse. Måneden uden løn fylder mere.
»Borgenhus’ ledelse, de har jo penge. De kan forsørge deres børn. De kan alt. Det kan vi ikke,« siger Alexandr Letaev.