På 2. semester på bacheloren i Journalistik har der i foråret på nogle fag været problemer med højt fravær. Det skuffer uddannelsesleder Louise Kjærgaard, der mener, det er tid til selvrefleksion.
Fagene Journalistik og samfund og Mediesprog ligger for de 2. semester-studerende ofte isoleret på dage, hvor der ikke er andet undervisning. Det vil sige, at de studerende kun har to til tre undervisningstimer på disse dage. Det får angiveligt flere studerende til at droppe undervisningen. Særligt i Mediesprog er fraværet højt.
»Når det har været værst, har Jonas nogle dage været nede på at have 40 studerende til undervisning. Det er jo meget problematisk. Hans oplevelse er jo, at der er nogle der holder ”lille fredag” og synes, at det er træls at skulle komme dagen efter,« siger uddannelsesleder ved Center for Journalistik, Louise Kjærgaard.
I faget Journalistik og samfund ses det samme problem med fraværet.
»Journalistik og samfund ser også, at der er en tendens til, at de dage hvor Mediesprog og Journalistik og samfund ligger samme dag, er der mere fremmøde end de dage, hvor Journalistik og samfund ligger alene,« siger Louise Kjærgaard.
Tendensen ærgrer Louise Kjærgaard, da hun mener, de studerende, der ikke møder op, går glip af meget.
»Man går glip af noget socialt og man går glip af noget forståelse på et andet plan. Så kan man måske også få lidt mere overfladelæring, altså det at være i tingene mange gange giver også en dybere læring.«
Pendlere har selv valgt det
Nogle af de studerende pendler fra København eller andre byer hvorfra transporten varer lige så lang tid eller længere tid end undervisningen. Louise Kjærgaard accepterer dog ikke, hvis transporttiden er årsag til, at de studerende ikke møder op til undervisningen.
»Man har selv valgt at læse i Odense og man har sagt til sig selv, at det kan lade sig gøre for mig at blive boende i fx København og pendle. Hvis man så ikke gør det, så synes jeg egentlig, at man skal se sig selv i øjnene og sige, ”har jeg forstået det valg jeg har taget, og har jeg været moden nok til at tage det valg?«
Ikke skemaets skyld
Ifølge Louise Kjærgaard bliver der hvert år gjort et stort arbejde ud af at lægge det bedst mulige skema for hvert semester. Det er dog en stor kabale, der skal gå op både med både undervisere og lokaler. Hun mener i stedet, at det er de studerendes eget ansvar at løse problemet.
»Vi skal ikke løse det ved at sige: Nå, de studerende har ikke lyst til at komme om fredagen, så skal vi ikke have undervisning om fredagen. Det er simpelthen for umodent. Om lidt skal du i praktik og ud på at arbejdsmarked, og der er ikke noget, der hedder, at man ikke møder op om fredagen, fordi man har været i byen torsdag aften, eller det var nemmere lige at blive hjemme og sove længe.«
Hun vil dog meget gerne vende mulige løsninger med de studerende.
»Jeg håber, alle ved, at de altid kan komme og tale med underviserne eller mig, hvis de har gode idéer, eller noget de gerne vil diskutere omkring undervisning og fremmøde,« siger Louise Kjærgaard.
Mødepligt er sidste udvej
Det høje fravær på 2. semester er dog ikke et enestående tilfælde ifølge uddannelseslederen.
»Rent historisk er det jo ikke første gang vi oplever det her. Der er nogle årgange hvor der sker noget med fremmødet. For to-tre år siden havde vi faktisk en diskussion, om vi skulle indføre mødepligt.«
Det er dog et tiltag, som hverken Louise Kjærgaard eller underviserne ville være glade for at tage i brug, da de studerende er voksne mennesker og bør kunne forvalte deres ansvar selv:
»Men vi kan jo blive tvunget til det, hvis det her problem bider sig fast eller vokser, så kan vi godt blive tvunget hen i den overvejelse igen. Vi er der ikke lige nu, men vi havde den overvejelse for to-tre år siden.«