Naturkatastrofer og kulturelle forskelle er rigeligt til at gøre mig utryg. Alligevel formår japanerne at give den nødvendige tryghed, når jeg besøger landet.
Klokken otte om morgenen ankommer fire kammerater og jeg til Japan – Solens Ophav. Alt går som det skal efter en lang flyvetur. Vi ryger hurtigt igennem security og modtager hurtigt bagagen. Ingen problemer. Serviceniveauet er højt. Der er mange til få opgaver. En god start på turen.
Alligevel oplever jeg en indre utryghed. Det er nok er meget normalt, når man er langt hjemmefra. Utrygheden bliver ikke mindre af, at kommunikationen med de lokale er en udfordring. De fleste ikke taler engelsk, eller i hvert fald i et begrænset omfang. På trods af sprogbarrieren får vi købt togbilletter til Asakusa i Tokyo, hvor vores første hostel er placeret.
Indtil videre har vi ikke oplevet andet end god service og hjælpsomme japanere. Disse observationer fortsætter på det lille, traditionelle hostel, vi skal bo på. Vi ankommer flere timer tidligere end check-in. Alligevel undskylder ejeren for situationen og får vores værelse gjort klart inden for kort tid.
Intet i syne af to ludere og en lommetyv
Jeg føler mig stadig en smule utryg, på trods af at de fleste japanere har vist sig som høflige på grænsen til at være undskyldende, hver gang de forklarer sig. Frygten for, at en tricktyv nupper min pung eller pas, piner mig. Jeg er jo trods alt i et land, hvor jeg ikke forstår noget af det, der sker omkring mig.
Det skal dog vise sig, at min utryghed ikke er berettiget. Efter flere gange at have krydset Shibuya Crossing, som er verdens travleste fodgængerfelt, har jeg stadig ikke mistet noget. Jeg vil tilnærmelsesvis erklære Shibuya Crossing som en tricktyvs vådeste drøm. Så hvis jeg ikke mister noget her – hvor så i Japan?
Det travle kryds Shibuya Crossing i Japan. Foto: Privat.
At føle sig tryg om dagen er én ting. Om natten er en anden. De skumle typer må jo ganske vist komme frem på et tidspunkt. Alligevel er min opfattelse efter et par gange i byen, at Japan simpelthen ikke har skumle typer. I så fald er de gemt godt væk. Jovist, der står prostituerede på gadehjørner som i alle storbyer, men man frygter ikke, at der kommer en alfons flyvende om hjørnet. Det virker ikke skummelt på nogen måde.
En sidste ting, jeg vedhæfter mig efter en måned i Solens Ophav, er, at jeg ikke én eneste gang oplevede en politibil med udrykning. Jeg ved ikke, hvad de har gjort. Men når de kan få turister til at føle sig trygge i et “utrygt” land med naturkatastrofer på nærmest ugentlig basis, har de i hvert fald gjort et eller andet rigtigt.
De japanske øer er en af de områder, som oplever flest jordskælv i verden. Området er opstået ved sammenstød af tektoniske plader, som gør, at der kommer vulkaner og jordskælv. Japanerne oplever jordskælv, som vi oplever regn. Der er omkring 1500 jordskælv om året i området, og de kan derudover bryste sig af at have 10% af verdens vulkaner med hyppige udbrud.