Foto: Mikkel Kristensen
Siden januar har jeg i samarbejde med Dagbladet Information afdækket et højreekstremistisk ungdomsnetværk. Med en muldvarpeprofil har vi fulgt de unges færden og laden gennem nynazistisk propaganda, terrorvideoer og teenagefjol. Jeg tager jer med på rejsen og viser nogle af de journalistiske redskaber, vi brugte i projektet.
18. marts udgav Dagbladet Information en artikelserie i 3 afsnit om det højreekstreme internetunivers Fædrelandsfront. Projektet har jeg lavet i samarbejde med Ida Espersen. Det blev søsat tilbage i januar, og det har været en vild rejse, jeg kunne snakke langt og længe om, men det må blive en anden god gang.
I den her artikel vil jeg prøve at gøre jer klogere på nogle af de journalistiske greb, vi brugte i forbindelse med at afdække det her netværk – både i den indledende research, men også rent metodemæssigt omkring identifikation, systematisering og generel journalistisk håndværk.
Interesser er din ven
Under den to dage lange køretur, hvor vi konfronterede unge medlemmer fra hele landet, spurgte jeg Ida om et par gode fifs til en ung journalistspire. Hun nævner, at nicher altid er en god ting.
Et interessefelt for mig har længe været højreekstremisme. Det har været et sammensurium af internetkultur, politik og ideologi samt en ekstrem og fringe kultur – altsammen noget, jeg finder spændende. Derigennem har det været noget, der automatisk har ligget på den palette af ting, jeg tjekker op på og interesserer mig for.
Derudover har internettet og computere altid interesseret mig, så at være fiks på både net og computer og tale begges sprog hjælper også. Lige i det her projekt viste netop det at være en kæmpe fordel.
Find en niche eller et spørgsmål, kun du kan svare på. Prøv derefter at sætte det i en journalistisk kontekst
Kodning og YouTube-guides
Når først man er inde i Fædrelandsfront, er der fuld adgang til det hele. Min første tanke var selvfølgelig, at det var vildt fascinerende, men at jeg også hurtigst muligt skulle få gemt alt materialet. Jeg undersøgte kort, hvad man kunne gøre, og fandt den noble disciplin scraping frem.
Scraping handler kort om at skrabe alt indhold fra en given platform. Om så det er en Discordkanal, en hjemmeside eller en profil på Instagram. Et program, der downloader alt data, der findes. Bo Elkjær har skrevet et glimrende kapitel om det i Den Undersøgende Journalistiks Metoder.
Jeg har ikke anslag til at gå alvorligt i detaljer med, hvordan man gør, men nettet er generelt din bedste ven. Der findes utallige tråde og videoer på YouTube om scraping.
En del af at lære scraping er at lære at kode. Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med det allermest basale kodning, så det er ikke 1000% fjernt, men det krævede alligevel en del videoer på YouTube og nogle nørdede afkroge af nettet.
For at holde styr på hvad, jeg vidste om hvem, lavede jeg et langt excel-ark, hvor jeg skrev alt ned. Alder (det kunne man selv angive), hvilke roller man havde (nationalsocialist og fascist fx), og hvilket køn man havde. Derudover skrev og gemte jeg også alt personlig information, jeg fandt. Stort og småt. Ved at sammenholde det hele kunne vi få et overblik over aliasser, alder, ideologi og i nogle tilfælde bopæl.
Hold styr på dit materiale og sorter det rigtigt fra start. Det sparer dig en masse tid i længden. Undersøg tekniske muligheder, der kan give dig en fordel
Grib chancerne
I historien afdækker vi bl.a., hvordan otte drenge mødes i et gruppeopkald og tager en ‘hate values’ test. 246 spørgsmål om, hvor meget du hader kvinder, jøder, transpersoner, handicappede og andre minoriteter.
Dette baserer sig på ca. 40 minutters videomateriale, jeg optog en sen aften i min lejlighed. Gennem vores muldvarpeprofil fulgte vi med i flere Discordkanaler, og en dag ser jeg en række toneangivende fra Fædrelandsfront udføre quizzen.
Stille kommer jeg ind. Siger intet, mikrofonen slukket. Det må sgu briste eller bære. Jeg skal ikke til at begynde at sige noget – der er jeg slet ikke endnu. Var jeg blevet afsløret den dag, havde projektet set radikalt anderledes ud.
Vi får et sjældent indblik i, hvordan den indbyrdes kommunikation foregår. Hvad de lægger vægt på, hvordan de omtaler hinanden. Uhyre vigtigt og uhyre skræmmende.
Tag en chance – det kan lykkes og give noget indsigtsfuldt
Identifikation
Noget af det, jeg har fået allermest ud af rent fagligt i det her projekt, har været i den proces, der handler om identifikation. Igen, det kræver noget teknisk snilde, men med lidt held, sund fornuft og fikse idéer, kan det sagtens lade sig gøre.
Identifikation er en mærkelig proces, for det eneste, vi har at gå på, er dét, de unge selv deler. Nogle gange doxxer de hinanden som en form for joke. Det vil sige, at man deler personlig information om personen bag et alias. En enkelt gang har en bruger selv delt hans navn og by i en lukket gruppe.
Typisk har det været ved at sammenholde informationer fra doxxing med de små krummer, de selv mere eller mindre ubevidst lægger frit tilgængeligt. Ved at sammenstykke det hele får du pludselig en masse konkret at gå efter.
Vi har derudover gjort brug af en aktindsigt og oplysninger fra Tinglysningen. Tinglysningen kan fortælle os om ejerforhold og dermed om adresser. Aktindsigten gav os et konkret navn, vi ud fra kunne finde adressen på – bl.a. gennem Tinglysningen.
I ét tilfælde havde en bruger en konto tilknyttet sin bruger, hvor han havde delt en video fra en dansk by, vi ved at kigge og Google fandt ud af, hvor var. I en anden video kunne man kort se et stisystem fra hans værelse. Efter en times tid på Google Earth fandt vi stisystemet. Vi dobbelttjekkede adressen inden konfrontationen for at være sikre på, at den var rigtig.
I et andet tilfælde skulle vi finde en unavngiven togstation, hvilket lykkes. Den unge fik sit navn doxxed af en anden ung i fællesskabet og ved at sammenholde de to informationer, fandt vi en profil med et navn. Mange søgninger senere finder vi forælderen og dermed en adresse.
Summa summarum må være, at en del af identifikationen er gået ved at tage stykker af den information, vi finder i Fædrelandsfront, og strikke det sammen med de offentligt tilgængelige værktøjer, vi har som journalister – f.eks. Tinglysningen, aktindsigter, sociale medier, geolocaiton osv.
Så kort opsummeret:
Find en niche, hav dine tekniske færdigheder i orden, brug tid på systematisering, tag chancerne og brug din sunde fornuft