Medierne har gennem de seneste fire år for alvor sat fokus på transkønnede personer. Den øgede omtale betyder både sociale og politiske forbedringer af de transkønnedes forhold i Danmark. Der er dog stadig lang vej til ligestilling.
Transkøn, queer, non-binær, ciskøn og kønsnormativitet er bare nogle af betegnelserne, der er kommet til i forsøget på at forstå og nuancere kønsidentitet. I lighedens tegn svinger det mangefarvede regnbueflag i byer verden over, når der afholdes LGBT Pride-parader, for at sætte fokus på seksuelle minoritetsgruppers rettigheder. Særligt T’et i LGBT har i 2018 for alvor gjort opmærksom på sig selv ved at råbe højt i medierne om sin ret til at være til stede. Nu er det blevet de transkønnedes tur til med caps lock at printe T’et fast i folks bevidsthed.
Der har været så meget fokus på homoseksualitet og på at være gay, og nu er det identitetens tur. Nu er det vores tur. Jeg kan godt lide at sige: ’It’s T-time’ [Det er trans-tid, red.]. Det er det virkelig. Det er enormt validerende for mig.
Ordene tilhører 28-årige Ivy Rosenauer, der er bosat i København og arbejder som musiker. Og så er hun
Den 28-årige musiker Ivy Rosenauer, som var den
første transkønnede nogensinde til at optræde på
Copenhagen Pride. Foto: Jean M. Babonneau
transkvinde. En transkvinde, der kæmper for sin ret til at være kvinde og at være en accepteret kvinde. Hun har på flere områder bidraget til et øget fokus på transkøn i 2018. Blandt andet ved i sommer at være den første transkønnede, der har optrådt til Copenhagen Pride-festivallen, som er blevet afholdt i Danmark siden 1996.
»Jeg føler virkelig, at jeg har været en del af at skabe en bevægelse her i Skandinavien,« fortæller Ivy Rosenauer, som også har medvirket i anmelderroste tv-serier i både Sverige og Danmark. Senest deltog hun i efteråret i DR3-serien ’Hunkøn’, som sætter fokus på fire forskellige danske transkvinder og deres liv.
»Det er for mig meget terapeutisk og meget givende på mange planer og for mange mennesker,« siger Ivy Rosenauer om sine bevæggrunde for at stille op i medierne, og hun fortsætter: »Jeg føler, at hvis jeg kan hjælpe nogle – én eneste – så de ikke behøver at gå igennem det helvede, jeg selv har været igennem, så gør det det hele kampen værd.«
Ivy Rosenauer deler offentligt ud af sine personlige tanker om fortiden, sin kønsskifteoperation og om mænd. Disse erfaringer kan andre transkønnede spejle sig i. Selv siger hun, at hvis man bare bevæger sig 10 år tilbage i tiden, trådte ingen transkønnede personer frem i mediernes søgelys. Og måske er der noget om det.
Flere transkønnede tør
Lixen har nemlig undersøgt antallet af historier om transkøn gennem de seneste 10 år. Tal fra Infomedia viser, at de største danske medier skriver mere og mere om forskellige kønsidentiteter, særligt gennem de seneste få år er antallet vokset eksplosivt. På blot fire år, fra 2014 til 2018, er der kommet 80 procent flere historier til om transkønnede og deres vilkår.
Statistik er udarbejdet på baggrund af tal fra Infomedia. Artiklerne, der indgår, er udvalgt efter følgende kriterier: 1. Medier på skrift og web (Ekstra Bladet, B.T., DR.dk, TV2.dk, Politiken, Berlingske, Information, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Weekendavisen), 2. Ordene transkøn, transkvinde, transmand, transperson, queer, ciskøn.
Og det er ikke kun antallet af historier om transkønnede, men også antallet af transkønnede, der træder frem, som vokser. Hos Rigshospitalets Sexologiske Klinik for Transkønnethed er antallet af henvendelser fra transpersoner, som ønsker en kønsskifteoperation, steget med 400 procent på de samme 10 år (kilde: DR.dk). I 2008 fik klinikken 65 henvendelser, mens tallet lå på 342 henvendelser i 2017.
Gå bare 4-5 år tilbage, så var der rigtig mange, der ikke havde hørt om transkønnede. Der er sket rigtig meget på rigtig få år. At vi er psykisk syge mennesker, er en døende opfattelse.
Hvis man spørger Linda Thor Pedersen, der er transpolitisk talsperson hos LGBT Danmark, har det øgede mediefokus haft betydning. Det at være transkønnet er blevet mindre tabuiseret.
»Altså der er jo sket et holdningsskifte i opfattelsen af transkønnede. Gå bare 4-5 år tilbage, så var der rigtig mange, der ikke havde hørt om transkønnede. Der er sket rigtig meget på rigtig få år. At vi er psykisk syge mennesker, er en døende opfattelse. Hos ganske almindelige mennesker bevæger opfattelsen sig til at være, at det er en naturlig variation,« siger Linda Thor Pedersen.
Holdningsskiftet har haft indflydelse på forbedringer af de transkønnedes forhold. Det viser sig blandt andet ved kortere behandlingstid for godkendelse til operation, og at transkønnede ikke længere skal steriliseres, når de juridisk skifter køn (skift af CPR-nummer). Derudover blev en milepæl nået i 2017, da transseksualitet blev fjernet fra listen over psykiske sygdomme.
Udviklingen er også enormt vigtig for Ivy Rosenauer, som mener, at væksten i antallet af historier om transpersoner bidrager til, at endnu flere tør at stå ved sig selv og dermed at stå frem i medierne.
»Vi er kommet mere globalt ud til mange mennesker, og derfor har folk nok også fået mere selvtillid til at stille sig op og sige: ’Jeg skal bare være mig selv’. Det er det, der har skabt en bevægelse,« siger hun.
Ivy Rosenauer er selv blevet inspireret af den israelske transkvinde Dana International, som »banede vejen for vores generation«, da hun stillede op i Eurovision Song Contest i 1998. Og med den reference fortæller hun, hvor vigtige transforbilleder er, og hvor meget de kan rykke på.
»Vi skal bare blive ved at stå frem, så vi kan normalisere transkønnede. Det er så vigtigt at anerkende, at jeg ikke ville have kunnet stå her i dag, hvis ikke der var nogle, der havde gjort det før mig.«
Endnu mere mediefokus og større forståelse
Det øgede mediefokus har haft betydning for de transkønnedes opfattelse af at blive forstået – både i sociale og politiske sammenhænge. Linda Thor Pedersen fra LGBT Danmark forholder sig til de politiske forbedringer:
»Det ydre fokus har betydet øget accept af os i befolkningen, og det har været med til at mindske stigmatiseringen af os som gruppe. Men stadigvæk er vi ikke ligestillede. Jeg tror ikke, at der er nogle i dag, der vil opleve det. Selvom folk har stor forståelse, så når det kommer for tæt på, er der alligevel mange, der bliver forskrækkede. Vi ser jo, at mange har fin forståelse for transkønnede – bare det ikke er i deres familie,« forklarer Linda Thor Pedersen, som kæmper for forbedringer i sundhedssystemet. Hun påpeger, at ventetiderne til de altafgørende operationer stadig er meget lange, og at det skyldes, at mange i systemet har forældede holdninger til transkønnethed.
Selvom folk har stor forståelse, så når det kommer for tæt på, er der alligevel mange, der bliver forskrækkede. Vi ser jo, at mange har fin forståelse for transkønnede – bare det ikke er i deres familie.
Medierne kan hjælpe med at få de politiske budskaber frem i lyset, og i lyset er problemerne kommet, for Linda Thor Pedersen fortæller, hvordan man fra politisk side ikke længere vil acceptere, at man kan skalte og valte med de transkønnedes helbred. Hun så gerne, at medierne fokuserede endnu mere på forholdene i sundhedsvæsenet.
»Jeg oplever, at nu har man hørt den her historie før, så nu gider man ikke beskæftige sig med det mere. Men her har vi altså en sort plet på vores sundhedssystem,« mener Linda Thor Pedersen.
Ivy Rosenauer er taknemlig for opmærksomheden, men savner også et ændret fokus hos medierne. Dog fokuserer hun mere på de transkønnedes sociale vilkår i samfundet:
»Jeg synes, det er godt, at der er fokus, men vi skal blive bedre. Jeg vil se transkønnede i politik, jeg vil se transpersoner, der kan arbejde på samme måde, som en binær person gør. Vi er mennesker med hjerter, sjæle og talenter, og jeg synes også, at der skal fokuseres på det. Det skal bare være en normalitet. Og når vi er dér, så kan jeg sige, at jeg er super taknemmelig.«
Transkøn og andre kønsidentiteter var ikke noget at skrive hjem om før 2013. Nu er der artikler om transkønnede tæt på to gange om dagen. Det tyder på, at betegnelserne er kommet for at blive. Dog synes de transkønnede kvinder, som Lixen har spurgt, at der stadig er et stykke vej til, at målet er nået i forhold til de transkønnedes sociale og politiske ligestilling i samfundet. Og det ønsker de at få mere fokus på i medierne i fremtiden. T-tiden fortsætter.