Tøjindustrien er en af de mest klimabelastende industrier i verden. Vores forbrug er skyhøjt og stiger stødt, mens nøglen til en grønnere industri netop ligger i forbruget. For hvis vi vil gøre en indsats for klimaet, må vi gøre op med vores forbrugsvaner.
Hvis du hører til en af dem, der får dårlig samvittighed, når du bestiller en flybillet til en stillehavsø, skruer op for din radiator i vintermånederne eller spiser oksemørbrad, så kan du godt gemme lidt af din samvittighed, til når din indkøbskurv er fyldt op med bomulds-t-shirts og en ny vinterjakke. Vores tøjindkøb koster nemlig klimaet dyrt. Tøj- og skoindustrien er en af de industrier, der har det sorteste aftryk på klimaet og står for anslagsvis otte procent af verdens drivhusgasemissioner. Denne enorme CO2-udledning vil stige, som verdens befolkning vokser, og vores forbrug tiltager.
Forbrugsdanmark
På verdensplan stiger tøjforbruget ikke kun fordi, vi bliver flere mennesker. Forbruget stiger også, fordi vi i vestlige lande køber meget – og mere og mere. I 2018 importerede Danmark tøj fra Bangladesh for 4,5 milliarder kroner. Fra Kina importerede vi for næsten det dobbelte. Det er beløb, der med få undtagelser er steget i over ti år. Til gengæld er CO2-udledningen fra vores egen tøjproduktion faldet markant. Men det er, fordi vi i dag importerer langt størstedelen af det tøj, vi køber fra lande som Bangladesh og Kina. Lande, der er afhængige af kul og gas. Ifølge designer, foredragsholder og garderobekonsulent, Laura Terkildsen, er industriens klimabelastning så tung, som den er, fordi det kræver utrolig mange ressourcer at fremstille tøj.
»Det tænker man ikke på, fordi det bliver solgt så billigt. Man er så langt fra der, hvor tøjet bliver produceret, så man har ikke fornemmelsen af, hvad man står med. Man køber bare en t-shirt, der har kostet et vist antal tusind liter vand at fremstille, og så koster den et eller andet mega billigt, som slet ikke svarer til det, den burde koste. Man har helt glemt, hvad det er for et forbrug, man har.«
Danskerne ligger i den helt tunge ende af skalaen, når det kommer til tøjindkøb. I gennemsnit køber vi 16 kilo tøj om året, hvor verdensgennemsnittet ligger på fem kilo. Vi er dog ikke alene om at tvære og trampe på klimaet, for ifølge rapporten Pulse of the Fashion Industry vil forbruget af tøj og sko (på verdensplan) frem mod 2030 stige med 63 procent sammenlignet med 2015. Det bliver til en hel del sommerkjoler, shorts og slåbrokker og går stik imod ambitionerne om at reducere vores CO2-udledning og forhindre temperaturstigninger inden året 2030. Hvor stort et klimaaftryk man laver, når man køber nyt tøj, er ikke en bekymring hos Nancy Faurschou, når hun mangler nyt i klædeskabet. Da LIXEN møder hende foran Magasin i Odense, fortæller hun, at tøjindustriens klimabelastning ikke er noget, hun vil lade sit tøjforbrug påvirke af.
»Jeg køber nok ikke så meget tøj, at jeg synes, jeg belaster miljøet helt vildt meget. Altså, jeg er bevidst om det (red. klimabelastningen) i mange andre sammenhænge, men jeg køber ikke tøj efter det. Jeg køber ikke bæredygtigt tøj. Jeg køber det tøj, jeg vil have.«
Mode og masseproduktion
Når folk går ud og køber det tøj, de vil have, så er det forbrugsvenligt, at en t-shirt koster langt under 100 kroner. Det er sundt for den økonomiske vækst og godt for forbrugernes pengepung. For så er der måske også råd til et par nye bukser eller en t-shirt mere i næste måned. Det er bare langt fra klimavenligt. Den øgede efterspørgsel på billigt tøj af lav kvalitet, og trenden i at bruge syntetiske materialer frem for naturlige, betyder, at tøjindustriens CO2-udledning stiger.
Det, den danske forbruger kan gøre for at mindske sit klimaaftryk, er, ifølge Laura Terkildsen, at gå hjem og rydde op i garderoben og give det tøj videre, man ikke længere bruger eller kan passe. For når man har et overblik over sit klædeskab, så køber man mindre nyt tøj. Laura Terkildsen mener, at hele problemet handler om forbrugets mængde, da mange, ifølge hende, slet ikke overvejer, hvad de allerede har hængende derhjemme – men går bare ud og køber nyt.
Der er rasende fart på rotationen i vores garderober, fordi industrien ofte dikterer modeskift, selvom moden, ifølge Laura Terkildsen, reelt set kun skifter hvert femte til ottende år. I dag lancerer fast fashion brands som H&M og Zara nye kollektioner op til 12 gange om året, fordi der skal nyt i butikkerne, og designeren mener ikke, at der her er nogen bæredygtig fremtid.
»De arbejder ud fra en model, hvor de skal blive ved med at vækste og producere, som de gør nu. Det kan aldrig nogensinde blive bæredygtigt. For der er et for højt forbrug af ressourcerne i forhold til de mennesker, der er på kloden. Det er ikke, fordi der ikke er behov for nyt. Det er, bare fordi vi køber alt for meget.«
Og jo mere vi køber, desto større klimabelastning. Ved Magasin fortæller Nancy Faurschou, at hun er begyndt at spise mindre kød, fordi hun er opmærksom på den klimabelastning, kødproduktion har. Selvom hun ikke selv lader klimaet konkurrere med sit klædeskab, mener hun, at det der skal til, for at folk forbruger mindre tøj, er opmærksomhed på området. Samme opmærksomhed som den der er omkring kødproduktion. Laura Terkildsen mener også, at det er en bevidsthed, der skal til hos forbrugerne, hvis vi skal ændre vores forbrugsvaner. For netop her ser hun faktisk mulighed for forandring. En forandring i den måde vi lever på. Selvom det ikke er noget, der sker på kort tid, så er det det, der kan og skal til for at ændre vores forbrug og i sidste ende lette klimaet for en tung belastning. Laura Terkildsen tvivler på, at hverken politiske retningslinjer eller eksisterende virksomheder er en del af løsningen. Men derimod forbrugerne – og virksomheder og brands, der er bæredygtige fra starten.
»De har succes med det, altså kommercielt. Der er mange løsninger, men det man selv kan gøre, er ganske meget. Bliver vi ved med at forbruge samme mængde, så er problemet uløst.«
Selvom Nancy Faurschou som forbruger ikke vil ændre sine købsvaner, så har hun fået øjnene op for nye bæredygtige initiativer, som Laura Terkildsen netop mener, er en del af løsningen på tøjindustriens konsekvenser for klimaet.
»Virksomheder, hvor man kan bytte tøj, og forbrugere, der bytter tøj. Det har jeg jo lagt mærke til. Så det har jeg overvejet. Ikke at købe tøj men at aflevere tøj. Jeg vil hellere have nyt tøj. Men jeg vil gerne være med til, at det bliver genbrugt.«
Kilder:
Danmarks Statistik
OECD, Addressing Climate Change in the Fashion Sector: A Collaborative approach
Rapport, Pulse of the Fashion Industry af Global Fashion Agenda og The Boston Consulting Group
Rapport, McKinsey&Company
Grønne tips og tøjtricks:
– Køb brugt tøj – både i butikker og online. Send også dit eget brugte tøj til genbrug.
– Vask dit tøj ved lave grader (og undgå skyllemiddel). Det sparrer energi og forlænger dit tøjs levetid.
– Upcycle dit tøj. Lap, sy og reparer det, der er slidt eller i stykker – i stedet for at smide det ud.
– Brug det tøj, der allerede hænger i din garderobe i stedet for at købe nyt.