Foto: Signe Nautrup Nielsen
Hver tredje journaliststuderende på Syddansk Universitet betaler for et abonnement ved et nyhedsmedie. Ifølge DJ’s næstformand burde tallet være højere.
66 procent af de adspurgte journaliststuderende på Syddansk Universitet har ikke et betalt nyhedsabonnement. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af LIXEN, som 84 ud af de cirka 200 journaliststuderende på 2. og 4. semester har besvaret. Med andre ord er det hver tredje journaliststuderende, som har et.
»Set i lyset af, at det er på et studie i journalistik, synes jeg, det er mange, der ikke har et abonnement,« udtaler næstformanden for Dansk Journalistforbund, Allan Boye Thulstrup.
Louise Kjærgaard, uddannelsesansvarlig ved Center for Journalistik, mener, at statistikken kan vendes begge veje, og at journaliststuderende fra et medieperspektiv derfor er nogle af dem, som bør betale for journalistik. Omvendt synes hun, at en tredjedel er en forventelig mængde i forhold til, at de studerende har adgang til Infomedia, fysiske aviser på Medietorvet og gratis digital journalistik via for eksempel public service-mediet, DR.
Et spørgsmål om penge
I spørgeskemaet blev de journaliststuderende, som ikke har et betalt nyhedsabonnement, spurgt ind til årsagen. Her svarede 58 procent, at de ikke synes, det giver økonomisk mening for dem at have et betalt nyhedsabonnement.
Allan Boye Thulstrup påpeger, at studerende kan ty til billige abonnementer ved medierne:
»Jeg er med på, at et SU-budget kan være stramt, men der findes jo gode, billige studietilbud.«
Louise Kjærgaard synes, at de studerendes begrundelse er rimelig, hvis det er et udtryk for, at de generelt forbruger gratis nyheder fra forskellige medier og benytter sig af de muligheder, de har gennem Syddansk Universitet.
»De er jo nødt til at prioritere økonomien, mens de er studerende, og nyhedsabonnementerne kan være dyre,« udtaler Louise Kjærgaard.
Hun er derfor ikke overrasket over, at størstedelen af de studerende vælger det fra af netop denne årsag.
Præferencen for gratis journalistik
Den andenstørste årsag til andelen af journaliststuderendes fravalg af betalt journalistik er, at den journalistik, de forbruger, er gratis. Det svarede 28 procent. Men ifølge Allan Boye Thulstrup er journaliststuderende netop afhængige af, at der er andre, der er villige til at betale for deres journalistik.
»Journalistik er aldrig gratis. Der er altid nogen, der betaler for den, og det er jo også et arbejdsmarked, hvor man som studerende skal overbevise folk om, at god journalistik er penge værd,« udtaler Allan Boye Thulstrup
Han mener desuden, at de betalte medier kan bidrage med noget, som de gratis medier ikke kan.
»Hvis man kun læser gratis journalistik på et journaliststudie, så afskærer man sig selv fra en række gode historier og vinkler, som man ellers ikke ville blive konfronteret med,« siger Allan Boye Thulstrup.
Louise Kjærgaard påpeger, at et varieret brug af gratis medier kan give journaliststuderende en tilstrækkelig oplysning sammen med de muligheder, universitetet stiller til rådighed for at tilgå betalingsmedier.
»Det er vigtigt, at du som journaliststuderende orienterer dig i flere medier for at få et billede af, hvad medier er, hvordan de er forskellige fra hinanden og hvordan, de hver især bidrager til det samlede billede,« fortæller Louise Kjærgaard.
Gratis journalistik som supplement eller erstatning for betalt indhold?
Seks procent af de journaliststuderende uden et betalt avisabonnement svarede, at de slet ikke forbruger journalistik. Derfor må det antages, at de resterende 94% udelukkende forbruger gratis journalistik.
Ifølge Kim Andersen, lektor ved Center for Journalistik, er der i Danmark store mængder gratis journalistik af god kvalitet til rådighed via public service-medier som DR. Et nærliggende spørgsmål at stille i den sammenhæng er derfor; Hvorvidt gratis journalistik supplerer eller erstatter betalt journalistik?
Siden DR begyndte at udgive skreven journalistik, har private medier kritiseret public-service medier for at stjæle kunder ved at give danskerne det indhold gratis, som de ellers skulle have betalt for hos dem. Men ifølge Kim Andersen, ved man ikke med sikkerhed, om dette er tilfældet.
»Man taler om en crowding out-effekt, hvor de medier, som ellers kunne få nogle betalende brugere, ikke får dem, fordi journalistikken er gratis til rådighed,« forklarer Kim Andersen.
Omvendt peger analyser på, at brugen af public service-medier kan inspirere folk til at tegne et betalt abonnement som supplement.
»Der er en tendens til, at man faktisk er mere tilbøjelig til at abonnere på et medie, hvis man også har et højt forbrug af public service-medier,« fortæller Kim Andersen. En såkaldt crowding in-effekt.
Inden for forskningen er man dog ikke sikker på, hvilken vej det helt præcist går. Man ved dermed ikke med sikkerhed, om gratis journalistik supplerer eller erstatter betalt journalistik.
Journaliststuderende kontra den almene dansker
I 2020 lavede Danmarks Statistik en undersøgelse, som viste, at 22 procent af danskerne over 16 år abonnerer på en trykt avis eller en netavis. Det vil sige, at der er 12 procent flere journaliststuderende, der betaler for journalistik, end der er blandt den almene befolkning.
»Der er en stor villighed til at betale for journalistik, og det er forventeligt set i lyset af, at det er en gruppe, der interesserer sig meget for nyheder,« forklarer Kim Andersen.
Sammenlignes de journaliststuderende med unge generelt, er villigheden endnu større. Blandt de 16-24-årige abonnerer 7 procent på en trykt avis eller en netavis, mens det for de 25-34-årige er 10 procent. Kun de to ældste aldersgrupper er mere villige til at abonnere end de journaliststuderende.
Anderledes end for 11 år siden?
For 11 år siden spurgte forgængerne på LIXEN på samme måde de journaliststuderende, om de havde et betalt avisabonnement. Det havde 27 procent, imens kun enkelte betalte for artikler på nettet.
Anledningen til undersøgelsen var dengang, at en række medier havde planer om at indføre betalingsmure på deres digitale nyhedsplatforme.
Sammenlignes der udelukkende med de avisabonnerende studerende for 11 år siden, har der derfor været en mindre stigning med 7 procent frem til i dag.
Flere vil tegne abonnement efter studietiden
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 65 procent af dem uden et betalt abonnement regner med at tegne et inden for de næste fire år. Om fire år har både de adspurgte på 2. og 4. semester færdiggjort bacheloren i journalistik.
Louise Kjærgaard ser det som et positivt tegn.
»Det tyder på, at de journaliststuderende ikke har økonomien til at tegne et abonnement på nuværende tidspunkt, men rent faktisk gerne vil have et, når økonomien rækker til det.«
Allan Boye Thulstrup er ligeledes forhåbningsfuld.
»Det er opløftende. Det er jo et tegn på, at det ikke er mangel på vilje, der gør, at man ikke har et (avisabonnement, red.).«