OPINION

Tanker fra en (næsten) køreklar praktikant

Illustration: Agnes Flensted Rønberg


Den 6. maj er slut for længst – og dermed også panikdagen. For størstedelen af de studerende på 4.  semester er der landet en lækker praktikaftale. Stort tillykke skal der lyde til jer alle!

Et fåtal af os har dog valgt ikke at starte i praktik i starten af august. Det vil jeg gerne dele mine tanker om. For uanset hvad årsagerne til fravalget har været, så står det klart, at det ikke skulle være nu. For mit eget vedkommende blev praktikken fravalgt i sidste øjeblik. Efter at have lavet hjemmeside og deltaget i diverse Åbent Hus-arrangementer, stod det klart, at et kørekort hurtigt kan blive en nødvendighed. Måske ikke direkte i praktikken, men så i det arbejdsliv, der venter på den anden side.

Vi spoler tiden tilbage til slutningen af august 2019. Da sad jeg og 100 andre mennesker i et varmt auditorium, hvor formiddagen gik med taler fra diverse repræsentanter fra det virkelige liv. Fagforeninger, mediemennesker og andet godtfolk skræppede op om journalistikkens facetter, nuancer, udfordringer og mangel på samme. Det blev blandt andet nævnt, at 20% af de journalister, der færdiggør deres uddannelse, går direkte ind i en periode med dagpenge eller kontanthjælp. Denne procentsats inkluderer ikke dem, der tager arbejde i andre brancher. En femtedel af alle nyuddannede journalister får ganske enkelt ikke job i den sektor, de netop har været i praktik i, og som de har uddannet sig til igennem 3 1/2 år. I stedet havner de på den offentlige forsørgelses parkeringsplads. Og for nogle går der ganske givet flere år, før de igen kan dreje skarpt vinklede historier ud i mediebilledet. Årsagerne til dette er sikkert mange. Og sikkert er det også, at jeg nok ikke kender dem alle.

Jeg føler mig dog også meget sikker på, at for de 80%, der heldigvis scorer et job, gælder der også flere praktiske forhold. De kan tale flere sprog. De har måske andre uddannelser. De kender unikke miljøer. Og de kan bevæge sig frit og hurtigt. De er forberedte på det arbejdsliv, som de kommer til at integrere sig ind i. Og derfor bliver de også nødvendige for medier, der skal kunne være til stede, når nyhederne sker.

Den 17. april blev min hjemmeside færdig. De følgende uger var der både praktikmesse og Åbent Hus. Og egentlig var følelsen omkring det næste års komme ret lun. Min kæreste stod til at flytte til Danmark, så snart vi vidste, hvor jeg skulle bo det næste år. Det havde hun ventet længe på. Derfor var det også svært at sige til hende, at jeg først finder ud af det om et halvt år. Men det var tænkt i en god mening. For hvorfor skal hun flytte sammen med en mand, der står til en maksimal indtægt på 13.000 om måneden, og som mangler det sidste dannelsespapir, som voksne mennesker i det 21. århundrede anskaffer sig? Et papir, der i høj grad kan sikre arbejde – både i vores og andre brancher. Små mænd gør andre mennesker mindre. Men i starten af maj var det faktisk kun mig selv, som jeg fik holdt nede.

For kærester er der jo for hinanden. Det er min også. Og for hende giver det også bedre mening, at praktikken blev udsat i denne omgang. Hun har selv planer om at begynde at læse inden for et par år, og der vil en fast, stabil indtægt være som sendt fra himlen. Lige så vel kunne hun også godt tænke sig at slippe for at køre bilen ind imellem.

Kørekortet er selvsagt ikke nødvendigt for at få en praktikplads. Medier er bøjelige, når det drejer sig om ansatte, der koster det halve af de færdiguddannede. Til gengæld kan jeg forestille mig, at det er svært at finde en plads i medieverdenen, hvis man skal have en fuld månedsløn og ikke kan rykke ud, når man skal. Den fulde månedsløn vil jeg gerne have, når jeg en dag er færdiguddannet. Og derfor er det også væsentligt at kunne rykke ud til den tid.

At udsætte en praktik, efter man har lavet hjemmeside, snakket med medier og skrevet ansøgninger, kan måske virke som et underligt valg. Det kan jeg godt følge. Men jeg er også sikker på, at det vil være et valg, der tjener mig praktisk – både i en kommende praktik og i et fremtidigt arbejdsliv.

Mit råd til fremtidens journalister, der skal til at søge om lille års tid: Lad være med at stresse jer igennem uddannelsen og SDU. Det er her, I har mulighed for at forbedre jer selv, før det virkelig begynder at gælde. Denne mulighed bliver kun mindre, når I står på den anden side af studiet.

God sommer.