Syddansk Universitet vil med samtale og analyseopgave spotte nysgerrighed og forståelse frem for terpet viden. Men ekspert advarer om usynlige sociale koder, der kan forstærke skellet mellem ansøgere.
Af Emmeli Wiinberg Larsen & Mathilde Kok Fredslund
Det skaber en ensformighed, som
er dræbende«, afbryder Jørgen Andresen, tidligere mediechef på Børsen. Hans stemme har løftet sig.
Ordene falder midt i et interview, som et velplaceret og ufortrødent stik i en debat, der har ulmet i årevis: De nyuddannede journalister ligner hinanden
for meget socialt, fagligt og kulturelt, og det får redaktører og mediechefer rundt i landet til at søge udenom den homogene masse. Manglen på diversitet i dansk journalistik er ikke længere kun en diskussion på redaktionerne. Den er rykket ind i optagelseslokalerne. Fra næste år påtænker Syddansk Universitet at ændre grundlæg-
gende på, hvordan man bliver optaget på journalistuddannelsen.
Farvel til vidensprøven?
Hvad ville der ske, hvis den nuværende prøve, der
forløber sig over to dage med bl.a. den klassiske videns- og sprogtest, hvor ansøgerne blivrt testet i alt fra Nobelprisvindere til navnet på kongens kælefisk
– bliver droppet og erstattet med en enkelt dag, der byder på samtale og en skriftlig opgave?
En prøve med fokus på, at finde ansøgere med nysgerrighed, kritisk sans og forståelse for samfundet, snarere end dem, der blot kan huske mest. En sådan
ændring ville vække både håb og bekymring blandt profiler i og udenfor branchen.
Jens-Peter Thomsen, ekspert i social baggrund og uddannelse, ser en klar risiko i den nye prøveform. Han peger på, at der findes usynlige sociale koder for, hvordan man “opfører sig rigtigt” til en samtale; koder, der ikke er lige tilgængelige for alle. Derfor frygter han, at den nye optagelsesmodel kan forstærke sociale skel snarere end at mindske dem.
»Børn fra veluddannede hjem har bedre mulighed for at forberede, hvordan man performer effektivt. At være god
til en samtale er sværere at læse sig til for børn fra kortuddannede hjem«, siger han.
Festdag for den nysgerrige?
Hos Jakob Skouboe, redaktør på
Energiwatch, vækker idéen dog også optimisme.
»En samtale kan kompensere for det faktabaserede testsystem. Man kan vurdere nysgerrighed og engagement, og det er helt centralt for, at man kan blive journalist«, mener Jakob
Skouboe.
Han kender selv til optagelsesprøvens nuværende format. Som telefonsælger
på Berlingske læste han i sin tid avisen fra ende til anden for at være klar.
»Jeg begyndte at læse om badminton og fredspriser, selv om det slet ikke var noget jeg normalt interessede mig
for«, fortæller redaktøren.
»Men jeg kom ind, fordi jeg vidste, hvad der foregik.«
For ham handler journalistik stadig først og fremmest om én ting: At ville forstå verden.
Eller blot middelklassens ekkokammer?
Christina Pankratz, cand.mag i journalistik, har skrevet et speciale om unges oplevede adgang til journalistikken
Hun forklarer, at nogle unge fra arbejderhjem siger, at “journalistik er ikke noget for sådan nogle som dem”, som
de selv udtrykker det. De mangler den kulturelle kapital og
de sproglige koder, som andre får med hjemmefra. Hvis branchen fortsætter med at rekruttere fra den samme sociale pulje, mener hun, at journalistikken mister sin repræsentativitet.
Balancen skal findes
Louise Kjærgaard, uddannelsesleder for journalistuddannelsen på SDU, arbejder sammen med uddannel-
sens ledelse med overvejelserne om at ændre optagelsesmodellen. Hun mener, at samtalen giver mulighed for at spotte kvaliteter, som en test ikke kan fange.
»Hvis man får de samme standardiserede svar hele vejen igennem, bliver det tydeligt, hvem der har forstået de sociale og faglige nuancer«, forklarer hun.
Samtidig understreger hun, at en potentiel ændring kræver en nuanceret tilgang og ikke må føre til sænkede standarder: Optagelsesprøven skal stadig sikre, at de optagne kan navigere i et komplekst medielandskab.
Et strukturelt spørgsmål
Debatten om en alternativ optagelsesmodel handler i sidste ende ikke kun om test og samtaler, men om journalistikkens rolle i samfundet. Hvis adgangen til faget fortsat præges af snævre sociale og kulturelle koder, risikerer branchen at forstærke den ensformighed, som Jørgen Andresen advarer imod.
En ændring kunne blive et vigtigt skridt henimod mere diversitet. Den kan også ende som kosmetik, hvis de strukturelle barrierer, som Jens-Peter Thomsen og Christina Pankratz peger på, ikke adresseres.