Foto: Ida Marcher Mandøe
Sæsonens sidste afsnit af Last of Us er for nyligt rullet over skærmene, og det nye tomrum gør plads til undren. Hvorfor ser alle pludselig på zombier? Skal vi frygte en svampepandemi i virkeligheden? Og hvad kan fiktion lære os om klimakrisen? Tre eksperter fra Syddansk Universitet giver deres bud på, hvordan vi kan forstå serien ud fra forskning.
The Last of Us behandler et utal af aktuelle emner, som giver stof til eftertanke – i hvert fald hos de af os, hvis hjerner endnu ikke er overtaget af en muteret svamp. Her udfoldes en lille bid af de emner.
Klimafrygt og menneskeligt bullshit
I The Last of Us opstår en farlig svampemutation på grund af global opvarmning (ups). Det efterlader samfundet i en barsk, apokalyptisk tilstand. Vi følger Joel Miller, som mister sin datter ved udbruddets begyndelse, og Ellie Williams, som altid har været vant til at skulle klare sig selv. De to kæmper sig gennem den postapokalyptiske verden. Og ligesom i serien, kan stigende temperaturer i princippet komme til at betyde flere pandemier i virkeligheden, fortæller forsker i biokemi Maria Szomek.
– Forskellige organismer overlever bedre under forskellige temperaturer. Nogle kan potentielt trives bedre i varme, siger hun.
Allerede i seriens første scene bliver global opvarmning nævnt. Fjenden er et ubehageligt mix af svampe og mennesker. Og gang på gang præsenteres vi for ødelagte bygninger dækket af grønne planter. Derfor er det måske ikke så overraskende, at serien er blevet kaldt en perfekt metafor for klimakrisen.
Rune Graulund er lektor i amerikanske studier og forsker i, hvordan man bruger populærkultur til at tale om for eksempel klima. Han beskriver klimakrisen som en undertone i The Last of Us.
– De her store populærkulturelle fænomener tapper ind i en frygt, vi har, siger han.
– Og rigtig mange af os har en frygt omkring klima, som ligger i baggrunden hele tiden.
Undertonen af klima kan blandt andet forstås med det specifikke monster, serien har valgt at arbejde med, zombien.
– Den er faceless, og kan være repræsentativ for så mange ting: Flygtningestrøm, terror, kemikalieudbrud, forbrugersamfundet og så videre, siger Rune Graulund.
– Og også klima.
Og på trods af stigende temperaturer, er der da heller intet der tyder på, at der vil komme en virkelig svampepandemi foreløbigt. I serien er det svampen Cordyceps, der omdanner mennesker til zombielignende monstre. Spurgt ind til, om det er realistisk, er Maria Szomek klar i spyttet.
– Nej nej nej, siger hun.
– Det er meget usandsynligt.
En overbevisende zombie
Den fiktive mutation i serien bygger på en svamp, som i virkeligheden angriber myrer. Det har fået fans til at spekulere i, om en lignende pandemi rent faktisk kan ske.
– Det er uhyggeligt, når du ser det i TV. Pludselig tænker du, åh gud, kan det her rent faktisk ske?
Sådan siger Maria Szomek om The Last of Us.
– Men jeg tror, at det er meget langt fra sandsynligt.
Heidi Philipsen, lektor i medievidenskab, mener at seriens succes blandt andet skyldes de realistiske elementer.
– Det kunne være virkeligt, men vi har også lov til at drømme med eller gøre det fiktionsagtigt, siger hun.
Maria Szomek er dog skeptisk over for selve teorien.
– Myrer har en fuldstændig anderledes kropsstruktur.
Den specifikke type svamp kan ikke angribe flere forskellige myrearter.
– Det er altså meget specialiseret, og svampene arbejder hårdt for at kunne angribe en art, siger hun.
– Mennesker er så komplicerede, at det ville være svært rent faktisk at angribe os på samme vis.
Heidi Philipsen forklarer dog, at serien fra et medievidenskabeligt perspektiv afspejler den verden, vi lever i ved at beskæftige sig med klima.
– Vi vil gerne have det serveret på en måde, hvor noget af det er fiktion, så det glider en lille smule lettere ind, og vi bedre kan forholde os til det, siger hun.
Hun pointerer, at der er brug for både fakta og fiktion, når det gælder så alvorligt et emne som klimakrisen.
– Det er jo på en måde paradoksalt, at vi bliver underholdt af det, men i det mindste bliver det sat på dagsordenen, at der er nogle problemer, vi skal tage os af, siger hun.
En hypet apokalypse
The Last of Us er blevet ultrapopulær og har slået flere seerrekorder.
– Den er med til at skabe nogle refleksioner og noget debat, siger Heidi Philipsen.
Især adaptionen fra spil til TV har fået ros for at være så vellykket, som den er. Både fra fans af spillet, og af nye tilskuere.
– Jeg tror, at de er lykkedes meget godt med at holde nogle af de der kompleksiteter i serien, siger Heidi Philipsen.
Også Rune Graulund roser serien for at være mere nuanceret end nogle zombidramaer.
– Der er noget håb og varme i den her serie, som er anderledes, siger han.
Og så kan et lækkert æstetisk univers også tage en del af æren for seriens succes. Hele storbyer ligger i ruiner, som med tiden er blevet indhyllet i frodige planter. Rune Graulund kalder fænomenet ”ruin porn”.
– Der er noget roligt ved det, fordi alt er vokset til og ser rart og lækkert ud.
Der er måske også en mere instinktiv grund til, at vi drages af historien. Heidi Philipsen forklarer, at vi skal se på dyreriget for at forstå grunden.
– Dyreadfærdsforskere har kigget på dyreflokke, og fundet ud af, at dyr kæmper for sjov men med en alvorlig bagside for at lære noget om at overleve, siger Heidi Philipsen.
Det samme fænomen gælder, når vi mennesker beskæftiger os med for eksempel zombiefiktion.
– Som mennesker får vi nogle ideer om, hvordan vi kan overleve. Og måske også, hvordan vi ikke kan overleve, siger hun.
Ud fra den teori er vi altså alle sammen logget ind, mandag efter mandag for at blive en smule klogere på, hvordan vi kan overleve nogle helt ekstreme situationer. Eller måske endda en zombieapokalypse.