Foto: Marcus Bjerring, privatfoto
I de seneste år har en tendens slået rod i den danske musikbranche. Mandlige musikere krænger i højere grad deres hjerter ud på grammofon, ved at berøre sårbare emner som mentalt helbred, maskulinitet og følelser. LIXEN har talt med en mandlig kunstner og en musikforsker for at forstå tendensens eksistensberettigelse – og om hvorvidt den er kommet for at blive.
Alle i Danmark har efterhånden hørt om mandlige artister som Tobias Rahim og Andreas Odbjerg. Deres populære sange er, om man vil det eller ej, uundgåelige ikke at støde på, når man tænder for radioen. Her kan der både synges om at mænd også græder, eller at der også er en dag i morgen til at få det bedre. Det er ørehængende sårbar musik skrevet af mænd, der taler til modtagerens inderste følelser.
Musikeren Marcus.wav, med det borgerlige navn Marcus Bjerring, slog igennem med sin sårbare musik, da han vandt KarriereKanonen på P3 i 2021. Han er en af mange mandlige artister, som gennem musikken krænger sin sjæl ud til et publikum, der efterspørger inderlig musik.
Ud af radioen blander tonerne af technomusik sig med poppede melodier. Tekststykker om selvmord, psykisk sygdom og depression får én til at stoppe op i eftertænksomhed. Efter beatet i det indledende vers har lagt sig, bliver der sunget:
“Jeg vil købe, et reb i Silvan
Jeg vil hænge mig selv ude i et skur
Være alene i en uendelig lur
For når døden banker på håber jeg, at det er min tur
For jeg får tinitus af det tikkende ur…”
Det er Marcus Bjerring, der synger under sit alias Marcus.wav. Han er en dansk kunstner, der netop har slået igennem med sårbar, jeg-centreret og dansksproget musik. Hans debutalbum ”Hvis mit hjerte ikke stopper,” beskriver en tid med depression og selvmordstanker. Gennem musikken fik han mulighed for at sætte ord på de svære ting, som ikke var så nemme at få sagt højt:
»Jeg har egentlig aldrig været så god til at gå til psykolog og sådan noget. Det, synes jeg ikke, er så fedt. Så musik har for mig været en god måde at kunne udtrykke, hvordan jeg egentlig havde det,« fortæller han.
I processen opdagede han dog også et ophøjet ansvar for den platform, han lige pludselig havde fået. Der var faktisk folk, der lyttede til det, han sang om. Nogle gange fik han beskeder om natten fra folk, der delte deres dybeste tanker med ham, eller spurgte ind til, om han var bange for at dø. Han blev derfor opmærksom på, hvor stort et ansvar det bringer med sig, når man som artist, udgiver den form for sårbar musik:
»Jeg synes, at det er fucking vigtigt, når man sender noget ud, der er så alvorligt, som jeg har gjort. Så synes jeg også, at man har et ansvar i, at når folk skriver noget, så svarer man sgu lige,« fortæller han.
Musikken er sårbar, jeg-fikseret og dansksproget
Ifølge Henrik Marstal, som er musikforsker og har en ph.d.-grad i musikvidenskab, er der de sidste par år sket et skift i populærmusik – det må gerne være sårbart, dansksproget og jeg-centreret.
»I og med, at Tobias Rahim kan lave et nummer som: ”Når mænd græder”, der bliver så stort et hit, som det gør, så kunne det godt tyde på, at der er mennesker derude, der genkender det, der bliver sunget om. Og derfor kan man måske godt sige, at det i hvert fald er noget, der bliver grebet og ført ind i populærkulturen,« forklarer han.
Henrik Marstal fremhæver desuden at mange danske kunstnere er blevet mere selvfikserede i deres musik. Det handler ikke om egoisme, men giver anledning til, at artisten kan fortælle om deres egen verden ud fra et fuldstændigt privat perspektiv. Det er netop noget, som lytterne efterspørger i øjeblikket:
»Utrolig meget musik fra danske kunstnere i disse år er dansksproget. Og det er som om, at det at synge på dansk er blevet en norm. Det understreger jo også, at der er et behov for at høre sange, der handler om noget nært. Og det kan man bedre kommunikere til folk på éns modersprog,« fortæller Henrik Marstal.
Macho-komplekset i musik har ændret sig
Er det sexet, når mænd græder? Det vil nogen mene, og måske er det også en af grundene til, at et opbrud, med hvad vi tidligere forbandt med maskulinitet og sexiness i disse år, bliver sat på spidsen i musikken.
Henrik Marstal taler meget om det paradigmeskifte, vi som samfund har set det sidste årti, hvor der er kommet mere fokus på bl.a. sexisme og krænkelser. Det har også banet vejen for, at mænd i højere grad end tidligere kan tale åbent om deres følelser. Han kan ikke entydigt pege på, om det er en decideret tendens, men det er i hvert fald noget, der er mere fremtrædende i populærmusik end tidligere.
»Der er mange mandlige kunstnere, der har nedtonet en macho-selvforståelse og en macho-attitude, hvor man som mand puster sig lidt op og omgiver sig med maskuline kendetegn, fx ved at italesætte kvinder som seksuelle objekter. Sådan nogle ting er der blevet mindre af,« fortæller han.
Marcus Bjerring ser det ikke selv som en decideret trend, fordi han personligt altid har lyttet til følsom musik. Dog han godt se, at det er blevet mere ’populært’ at tale om sine følelser:
»Det er bare blevet mere populært at snakke om éns følelser. Jeg tror, der både er nogen, der bare gerne vil tjene penge på det, men også nogen der måske får lov til at åbne op om noget, de ikke har turde åbne op om før,« fortæller han.
Hele macho-komplekset i musik er ikke noget, han selv har meget af i sin egen musik. Men derfor er han stadig opmærksom på sine ordvalg i sange for ikke at blive misforstået.
»Jeg synes ikke, der er noget galt i at skrive om, at man scorer damer i byen, det er mere bare, hvordan man formulerer det. At man ikke bruger nedsættende og sexistiske ord. Det der med, at man tænker over, hvordan man snakker om andre mennesker eller bruger ord, der har magt,« fortæller han.
»Man kan ikke rigtig være sur på nogen, der har det dårligt.«
Selv beskriver Marcus.wav sin musik på diverse musikplatforme som depressions-techno: “Lyden af en ung mands tankemylder gennem de frustrerende og ufuldstændige fantastiske 20’ere,” og “lyder godt, hvis man skal danse, eller er ked af det.”
Indgraveret på hans ryg, står der med store blokbogstaver “FUCK DEPRESSION” til evigt minde om en periode i hans liv. Han fortæller en anekdote fra en sommer, hvor mange tog billeder af hans ryg i smug, når han ikke havde trøje på. Det gjorde ham usikker ikke at vide, om de gjorde det i en god eller dårlig tro. Og netop det kan han oversætte til sin musik, da jeg spørger ham ind til, hvordan andres reaktion har været på hans sårbare musik: man kan ikke være sur på nogen, der har det dårligt.
»Det kan godt være, folk synes, jeg synger dårligt, men selv det at snakke om de her ting, tror jeg, de fleste mennesker har respekt for. Det er meget tabubelagt, og jeg tror alle kender nogen, der har haft en depression,« uddyber han.
Man kan bl.a. høre Marcus.wav på SPOT-festival i Aarhus d. 5.-6. maj sammen med 237 andre upcoming kunstnere.
Har du tanker om selvmord? Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan du kontakte Livslinjens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage i tidsrummet 11-05. Det er også muligt at skrive eller chatte med Livslinjens rådgivere.