Åbent hus, messer, panikdag, vigtige datoer, forhåndsaftaler og tomme ansøgninger har været omdrejningspunkt for store følelser for størstedelen af årgang 2019 siden starten af året. Men ikke for Rikke Stokland. Hun har nemlig valgt at udskyde sin praktik.
Det var ikke nogen nem beslutning. Det var resultatet af et utal af venden og drejen, da Rikke Stokland bestemte sig for at lytte til sin mavefornemmelse. For i stedet for at søge praktik på 5. og 6. semester, som studieordningen angiver, har hun valgt at vente.
»Det var ikke sådan, at jeg én dag fik et wake up call. Det var et samsurium af en masse refleksioner og praktikaliteter,« fortæller Rikke.
Beslutningen bunder blandt andet i, at Rikke Stokland har planer om at læse til sexolog ved siden af journaliststudiet. Egentlig skulle hun være startet i januar, have læst det i weekenderne og være færdig til jul, men på grund af corona, er det blevet udskudt.
»Og så vidste jeg godt, at det ville blive presset under praktik.«
Men det har ikke kun været praktikaliteter, der har talt for at udskyde praktiktiden. Det har især bundet i en mavefornemmelse af, at tiden var inde til at træde på bremsen. For mens størstedelen af befolkningen har ligget lidt for meget på langs det sidste års tid, er Rikke Stokland flyttet og blevet gift. Og så har hun også lige skrevet en digtsamling og startet sit eget firma.
»Jeg skal simpelthen ned i tempo. Det kan være lidt paradoksalt, fordi efter corona har mange nok følt, at de har været meget nede i tempo. Men jeg havde bare sådan en følelse af, at der er fandeme bare sket meget for mig som menneske, så jeg havde bare brug for at skrue lidt ned i gear,« fortæller hun.
Rikke Stokland har dog mærket coronapandemien i forbindelse med studiet, og efter et år med overvejende onlineundervisning er gejsten for faget ikke den samme.
»Meget journalistik hænger mig lige nu ud af halsen. Blandt andet på grund af corona. […] Det har været nederen ikke at få den undervisning, jeg gerne ville have haft, for jeg synes jo, at faget er spændende. Det er også en af grundene til, at jeg tror, det er rigtig godt med en pause.«
En svær beslutning
Selvom flere faktorer samt venner og familie ihærdigt har prøvet at overbevise Rikke Stokland om, at hun burde udskyde sin praktik, har det ikke været en let beslutning. For når alle en medstuderende går og glæder sig uanfægtet til praktiktiden, kræver det meget indsigt ikke at tænke, at man skal gøre det samme.
»Jeg tror, ens hoved nogle gange godt kan komme til at modarbejde ens krop, fordi man har nogle samfundsmæssige forventninger,« fortæller hun og fortsætter:
»I mit hoved var jeg sådan: ”Ej, når jeg det?« Uden jeg egentlig ved, hvad fuck det er, jeg skal nå.”
Men det var ikke kun forventninger, der gjorde det svært at tage beslutningen om at udskyde praktiktiden. Især det sociale vægtede tungt.
»Og så tænkte jeg, at jeg jo ikke kommer til at skrive bachelor med mine veninder,g jeg blev bange for, om jeg bliver hægtet af fællesskabet. Jeg kommer heller ikke til at fejre praktik med de andre, hvilket jo er en rimelig stor ting,« siger hun.
Selv da beslutningen var taget, kunne Rikke Stokland blive bange for, at studiekammeraternes begejstring for at starte i praktik ville få hende til at fortryde sit valg om selv at udskyde praktikken.
»Jeg må indrømme, at jeg har været ret nervøs for, om jeg ville sidde og blive bitter og tænke: ”Ej, jeg skulle fandme selv have været i praktik.” Men sådan har jeg det faktisk ikke. Jeg synes, det er megafedt. Og jeg var også med ude [d. 6. maj efter panikdagen], hvor de fejrede, at de havde fået en praktikplads, og jeg fejrede, at jeg at havde valgt at lytte til mig selv.«
Den rigtige beslutning
På trods af, at det har været en anstrengende tid fyldt med tvivl og usikkerhed, sidder Rikke Stokland nu tilbage med en entydig følelse af, at det er den rigtige beslutning, hun har taget. Hun ser endda flere fordele ved det, end det først var hensigten.
»Og når jeg selv sidder i lorten med praktiksøgning, så har jeg et helt studie, der kan hjælpe mig,« griner hun.
Og selvom det ikke er normen at udskyde sin praktik, tænker hun på det som en fordel, når hun en dag selv skal søge.
»Måske er jeg naiv, men jeg tror kun, at det er en fordel. Det er jo klart, at de vil spørge, hvorfor jeg ikke søgte, og hvis de gør det, må jeg jo bare sige: ”Jamen, jeg havde bare brug for en pause for at få blod på tanden og være endnu bedre,« understreger hun og fortsætter:
»Så hvis nogle medier vil tænke, at det er meganederen, at jeg har udskudt praktik, så deler de jo ikke de samme værdier som mig. Og så er det jo ikke et sted, jeg vil være.«
Råd til fremtidens praktiksøgende
Til fremtidige studerende, der overvejer at udskyde praktiktiden, har Rikke Stokland et par råd, som hun godt selv kunne have brugt:
»Du skal nok nå det. Uanset hvad det så er. Og prøv at lytte til, hvad du har lyst til, og ikke hvad du tror, andre tænker, du skal. Og snak med folk, der har stået i en lignende situation. […] Der er helt sikkert nogen, der har gjort sig de tanker, man føler, man er den eneste, der tænker.«