Retten i Svendborg. Foto: Emilie Broe Pedersen
Retten i Svendborg
På en kold novemberdag sidder anklageren og forsvareren klar i retssal 3. Begge med dokumenter om sagens akter foran sig. Begge er forberedt for deres klients bedste.
I 2019 flyttede en polsk mand til Danmark for at leve med sin forlovede og hendes datter. Derfra starter sagen om en piges udtalelser, en jaloux biologisk far og en nybagt stedfar.
En høj, bredskuldret og karseklippet mand træder ind i retten i følgeskab med to politibetjente. Han er anklaget for at have begået blufærdighedskrænkelse, samt andet seksuelt forhold end samleje til sin steddatter på 11 år. En forbrydelse, der skulle være begået over to og en halv uges tid. Tiltalte nægtede sig skyldig.
Baggrundsviden
Tiltalte flyttede i foråret 2019 til Danmark for at leve med sin forlovede og hendes datter fra et tidligere forhold. Alle tre har oprindelse i Polen og datterens biologiske far er i øjeblikket bosat i selvsamme. Parret fik sammen et barn i 2022. I begyndelsen var tiltalte og steddatteren som hund og kat, og forholdet mellem de to rummede mange konflikter og diskussioner. Det var med andre ord ikke et kærlighedsrigt forhold med kram og omfavnelser, indtil datteren vendte hjem fra en sommerferie i Polen hos sin biologiske far. De to havde et tæt og godt forhold, og moderen fortæller, at de også havde masser af telefonisk kontakt, når de ikke sås. Efter sommerferien vendte datteren tilbage til sin mor og stedfar og begyndte med ét at blive mere venlig og kærlig overfor sidstnævnte. Tiltalte fortæller, at han var opmærksom på ændringen i steddatterens opførsel og valgte at håndtere det »afbalanceret, men ikke afvisende«, hvilket også stemte overens med moderens senere forklaring. Både stedfaren og moderen havde en meget ens udlægning af deres forklaring om, hvordan hverdagen fungerer hjemme hos dem, samt hvordan relationerne mellem dem var.
Tiltalte fortæller, at forholdet mellem ham og steddatterens biologiske far altid har været betændt. Ud fra tiltaltes synspunkt opfattes faderen som værende jaloux på tiltaltes forhold med sin eks, og derfor skulle faderen ønske at skille parret ad ved hjælp af sin datter.
Dørene lukkes
Mellem afhøringerne af stedfaderen og moderen lukkes dørene, og jeg bliver bedt om at forlade retssalen. Her blev videoafhøringen af datteren vist, og derfor er hendes forklaring ikke mulig at fremlægge i artiklen. Dørene lukkes på baggrund af retsplejeloven §29 stk. 3, som betyder, at når parten er under 18 år, så skal dørene lukkes. Efter tre timers ventetid åbnes dørene igen.
Moderens forklaring
Iført en sort frakke og håret i en lang fletning træder moderen ind ad døren til retssalen. Hun sætter sig roligt i stolen, og ved siden af sig sidder tolken klar, som ved tiltaltes forklaring. Tiltalte er på dette tidspunkt ført ud i et lytterum, hvor han kan høre alt hvad der bliver sagt. Hun udtrykker, at det ville være stressende for hende, hvis han var til stede under hendes forklaring.
Anklageren spørger til, om hun nogensinde lagde mærke til ændringen i sin datters adfærd overfor sin stedfar. Til dette svarer hun uden tøven, at hendes datter, efter sommerferien hos sin far, ændrede sig over for sin stedfar. Hun blev langt mere kærlig og ville gerne have flere kram end hun ville i før tiden. Moderen så det selv som en god ting og lagde ikke noget i det. Nogle uger efter sommerferien var hendes datter på besøg hos en veninde fra sin skole. Hendes mor hentede hende og i bilen skulle hendes datter efter sigende have sagt, at hun blev nødt til at fortælle hendes mor noget, og at hun ikke måtte sige det videre til stedfaderen. Hun fortalte om berøringer på og under tøjet, samt kys forskellige steder på hende. Moderen reagerede med det samme og kontaktede politiet.
Rettens dom
Inden rettens afgørelse får man som tiltalt mulighed for at tilføje, hvad man ønsker, til sagen. Tiltalte rejste sig op og stod med blikket rettet mod dommeren og de to domsmænd. Han udviste ydmyghed med armene ned af kroppen og med hænderne holdende om hinanden. Hans sidste ord til retten lød:
»Jeg ville aldrig gøre et barn fortræd. Jeg ville aldrig gøre hende fortræd. Jeg har et barn på et år, og jeg ville aldrig kunne få mig selv til at skade det. Giv mig en sidste chance.«
Efter otte timer med fremlæggelse af sagens akter var retssagen ved at nå sin ende. Dommeren og de to domsmænd trak sig tilbage for at diskutere, hvorvidt de fandt ham skyldig eller uskyldig. Efter en halv time kom de retur til retssalen. Dommeren holdt et konsekvent blik på tiltalte, da han læste dommen op. Tolken oversatte samtidig. Da dommeren nåede til afsnittet om frifindelse, brød tiltalte ud i gråd og gav sin forsvarsadvokat et kram. Han kunne forlade retslokalet som en fri mand.
Personerne i denne artikel er anonyme af hensyn til sagens omdrejningspunkt. LIXEN er bekendt med personernes rigtige identitet.