Klimakrisen er uoverskuelig. Her er én ting, du som forbruger kan forholde dig til: få dine defekte ting fikset på RepairCafé og reducer dit CO2-forbrug med 10 procent.
På et lille café-værksted i Odense står Dylan Cawthorne klar til at give din gamle cykel, lampe eller mobil nyt liv. Han forsøger med sit værksted at skabe håb for, hvad der ellers kan føles som en håbløs klimakrise.
I otte år har han arbejdet som frivillig i organisationen RepairCafé. En organisation, som prøver at mindske noget af det CO2, som bliver udledt, når forbrugere køber nye produkter.
Alle de ting, danskerne køber, såsom tøj, sko og elektronik, står for ca. 10 procent af den samlede CO2-udledning.
Gennemsnitsdanskeren har i dag et forbrug på 13 tons CO2 om året, ifølge en rapport fra tænketanken CONCITO.
»Det er fire gange mere, end hvad det burde være,« siger Michael S. Jørgensen, lektor på Aalborg Universitet.
Klimakrisen er et stort problem, men der er ting, du kan gøre i dit lokalsamfund, som er med til at hjælpe
– Dylan Cawthorne, RepairCafé
Fælles ret til reparation
Det, som organisationen RepairCafé kæmper for, skal i dag være en mulighed for alle forbrugere. Der er nemlig kommet et EU-direktiv ”Right to Repair”, som vil skabe et bæredygtigt forbrug ved at gøre det lettere at reparere produkter og derved reducere CO2-udledningen.
»Vi arbejder i det samme område, da vi har den samme indgangsvinkel,« siger Dylan Cawthorne om det nye EU-direktiv.
I caféen står Dylan Cawthorne i åbningstiden alene med ansvaret for reparationen af de ødelagte produkter, ligesom organisationen har stået alene med ansvaret for at fremme en kultur, der reparerer i stedet for at købe nyt. Alene om at mindske noget af det CO2, som danskerne dagligt udleder fire gange for meget af.
»Vi tager som organisation noget af det ansvar på os, som burde tages af andre,« siger Dylan Cawthorne.
Noget af det ansvar er nu blevet overtaget af EU-direktivets ”Right to Repair”, men ifølge Michael S. Jørgensen er det langtfra nok.
Dylan Cawthorne hjælper med at reparere en pladespiller. Foto: Alba Rosa Qvist
Ren og skær symbolpolitik
»Det her direktiv tenderer til symbolpolitik. Der er ikke kommet en ret til reparation. Der er en ret til at vide, hvad det koster, at noget bliver repareret. Den ret har du sådan set også i dag, « siger Michael S. Jørgensen og fortsætter: » Men tanken er vigtig. «
Repaircaféen har i 2024 sparet ca. 1.000 kg. CO2. Spørger man Michael S. Jørgensen, har Repaircaféen en vigtig betydning ved at vise, at ting kan repareres.
»Bevægelsen er vigtig kvalitativt og politisk, men bidrager lige nu kun til en lille del af de 500.000 tons CO2, der kunne spares, hvis al vores kasserede elektronik blev repareret, men cafeerne viser, at reparation i mange tilfælde er mulig,« siger Michael S. Jørgensen.
Det er nemlig et udtryk for en social innovation, som er med til at skabe en bæredygtig omstillingsproces. CO2- besparelsen ved reparation fremfor nyindkøb vil kunne læses i det store regnskab, hvis flere støtter op om ideen.
»Det er jo kun 10 procent, men 10 procent er et stort tal,« siger Michael S. Jørgensen.
Dylan Cawthorne har samlet det sidste stykke af pladespilleren. Den har fået nyt liv, og det er det liv, Dylan Cawthorne sammen med RepairCaféen fortsat vil kæmpe for.