Onsdag d. 19. maj kunne Ekstra Bladet sætte navn på deres nye ansvarshavende chefredaktør. Valget var faldet på Henrik Qvortrup – måske lidt overraskende. Han har nu endegyldigt fuldendt sit comeback – fra at være persona non grata i medieverdenen efter Se og Hør sagen til at besidde et af de mest magtfulde erhverv på avisen, der i 2020 havde i gennemsnit over 250.000 læsere om ugen.
Qvortrup afløser Poul Madsen, som også var kendt for at skille vandene. Der er dermed intet nyt i en kontroversiel chef hos Ekstra Bladet. Som et af sine sidste træk lukkede Poul Madsen den udskældte Nationen!, mens han samtidig afskaffede sexannoncerne. Tiden var løbet fra de anonyme kommentarspor, og mens mange kaldte det for ’billige point’, så viste Madsen en vej, som Qvortrup kan vælge at følge – hvor der gøres op med en gammeldags og lummer tankegang.
Umiddelbart virker ansættelsen af Henrik Qvortrup ideel. Jeg har altid oplevet ham som en journalist, der formår at fastholde sin stil ved at stille de kritiske spørgsmål – dét, som han selv kalder at ”trykteste” magthaverne. Hvem husker ikke, da Qvortrup tilnærmelsesvis endte i et skænderi med statsminister Mette Frederiksen forud for en debat mellem partilederne? Det var formidabel underholdning – lige til Ekstra Bladet.
Qvortrup vil formentlig skulle forholde sig til Se og Hør sagen resten af sin karriere, og da han blev ansat på Ekstra Bladet måtte journalist Brian Weichardt da også lige tjekke, om Qvortrup bar rundt på en fodlænke. Det gjorde han dog ikke. I interviewet med Weichardt erkendte han, at når Ekstra Bladet vil bide alle med en form for magt, så skal de også kunne bide chefredaktører: ”Vi skal gå langt for den gode historie, men vi skal ikke gå så langt.”
Jeg håber virkelig, at Henrik Qvortrup vil fortsætte moderniseringen af Ekstra Bladet, som blev sat i gang af netop fratrådte chefredaktør Poul Madsen, Kristoffer Eriksen og nuværende chefredaktør Pernille Holbøll. Men kunne man for eksempel ikke stille spørgsmålstegn ved Side 9-pigens relevans i 2021? Selvom de til tider forsimplede og dermed misvisende clickbait-rubrikker på forsiden af Ekstra Bladets hjemmeside skaber irritation, er det dog svært at diskutere sidstnævntes nødvendighed i medievirkeligheden anno 2021. Til gengæld kan man så glæde sig over Qvortrups ønske om at skrabe det sidste støv af det gamle billede af Ekstra Bladet som ’den gamle lumre onkel’. Senest brugte Ekstra Bladets kulturanmelder René Fredensborg udtrykket ’bordello-mutter’ om Helle Thorning Schmidt forud for Zulu Awards. Det er glædeligt, at Qvortrup ønsker at skabe fornyelse, og det er spændende at se, hvorledes det vil blive eksekveret.
Ekstra Bladet er det måske bedste eksempel på god, kritisk journalistik i Danmark. I fremtiden bør man dog tage flere etiske overvejelser op, som måske hidtil har været udeladt. I april 2021 fik EB stor kritik for at vise billederne af lederen fra Lægemiddelstyrelsen Tanya Erichsen, da hun besvimede ved et pressemøde. Her udnyttede de situationen ved at live transmittere, mens den hjælpeløse Erichsen ikke havde den mindste mulighed for at give sit samtykke til den direkte transmission. Hvor ligger det væsentlige i det?
Forhåbentlig har man lært af denne kritik, og forhåbentlig vil det under Qvortrups ledelse kunne undgås, at lignende ting bliver bragt i fremtiden. Det er indiskutabelt, at Ekstra Bladet er et medie, der tør, hvor andre tier, og som virkelig kan sætte dagsordenen. Men det gode match med Qvortrup vil først for alvor blive cementeret, hvis fornyelsen og moderniseringen fortsættes – på en måde og med et udtryk, som fortsat ikke behøver at ligne alle de andre.