Knap halvdelen af sidste års bachelorstuderende på SDU har været på et dyrt købt højskoleophold som genvej til journalistuddannelsen. Snyd for dem, der ikke har råd, lyder det fra tidligere højskoleelev. Vallekilde Højskole og Morten Skovsgaard afviser, at der er et problem.
47 ud af 99 studerende på journalistuddannelsens 2. semester har et højskoleophold i rygsækken.
»Jeg kan godt blive lidt harm over, hvis det skal koste penge at komme ind på en uddannelse. Det er snyd for dem, der ikke har råd. På den måde kan højskoleopholdene skabe en forskel. Men jeg tænker samtidig, hvorfor jeg ikke tog mig sammen lidt tidligere, så jeg ikke stod og var nødsaget til at bruge 10.000 kr. på en uddannelse – bare for at komme ind.«
Efter et afslag fra DMJX i 2016 opdagede Mette Sonne Rohde, at hun havde behov for hjælp, hvis hun skulle ind på drømmeuddannelsen. Og selv siger hun, at hun ikke var kommet igennem optagelsen, hvis det ikke var for kurset ’Journalistdrømme’, som hun over to omgange var en del af på Vallekilde Højskole.
Hvor målrettet var kurset på optagelsesprøven?
»Det var meget målrettet. De to sidste uger handlede meget om optagelsesprøven i Odense, hvorimod de tre første uger handlede mere om begge to, både den i Aarhus og den i Odense. De vidste jo, at i Odense, der var der de her tre genrer, som man kunne møde. Så det var dem, vi øvede meget de sidste to uger.«
Vi fik endda også sådan et ark med alle mulige spørgsmål, som vi kunne øve os på eller tænke over. De fulgte virkelig én helt til døren.
Forberedelsen fortsætter, når kursisterne er færdige på forløbet. Efter den skriftlige optagelsesprøve ringede Mette Sonne Rohde til Vallekilde, hvor hendes tidligere underviser vejledte hende i det mundtlige optagelsesforløb.
»De hjalp mig med selve samtalen og forberedte mig på nogle spørgsmål, som de vidste var blevet stillet før. Vi fik endda også sådan et ark med alle mulige spørgsmål, som vi kunne øve os på eller tænke over. De fulgte virkelig én helt til døren.«
Mere end bare prøveforberedelse
Vallekilde Højskoles kursus ’Journalistdrømme’ er et tilbud til unge mennesker, der har ambitioner om en fremtid inden for journalistfaget. Under overskriften ’Gør drømmen til virkelighed’ bryster kurset sig af, at det i mange år har leveret elever til journalistuddannelserne. ’Journalistdrømme’ koster 12.000 kroner og for hver kursist modtager Vallekilde 5.348 kroner i tilskud fra Kulturministeriet, oplyser højskolens forstander, Torben Smidt Hansen.
Han ser prøveforberedelse og vejledning, efter kursets afslutning, som en naturlig del af forløbet med kursisterne og beskriver selv ’Journalistdrømme’ som mere end bare prøveforberedelse.
»Journalistdrømme-forløbet på seks uger er meget andet end forberedelse til optagelsesprøverne. Det er også en billigere mulighed for de unge, der ikke har råd til et seks måneders højskoleophold. Så vi gør, hvad vi kan, for at give så mange som muligt chancen for at tage på højskole.«
De tre hjørnesten i højskoleloven er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, men kurset bliver på Vallekilde Højskoles hjemmeside beskrevet som intensiv forberedelse til optagelsesprøverne.
Gør I ikke lidt op med højskoletanken, når undervisningen bygger på sådan et formål?
»Fra højskolens start har elever brugt et ophold til at forbedre deres muligheder bagefter. Dengang var det ofte til arbejde. I dag går vejen efter højskolen sjældent ud i direkte arbejde. De fleste fortsætter med en uddannelse, og vi har et uddannelsessystem, der begrænser unges valgmuligheder med karakterer og optagelsesprøver. Der er altså ikke tale om et opgør med højskoletanken, når elever bruger deres ophold til at forbedre deres chancer efter højskoleopholdet,« udtaler Torben Smidt Hansen og uddyber: »De store ord om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse er den helt overordnede mission for højskoler. Ordene sætter en retning for det, man kunne kalde totaloplevelsen af at gå på højskole. Det er ikke en skemaanvisning, hvor man har livsoplysning om formiddagen og demokratisk dannelse om eftermiddagen.«
Vi er opmærksomme på, at højskolerne forbereder ansøgerne på prøven.
Han anerkender dog, at nogle kursister bruger de prøveforberedende kurser målrettet for at komme igennem optagelsesprøven og samtalen.
En både-og-problematik
Studieleder på Center for Journalistik, Morten Skovsgaard, er opmærksom på de mange studerende, der benytter sig af de prøveforberedende kurser. Han ville blive ked af det, hvis der udviklede sig en fortælling om, at et højskolekursus var nødvendigt, og man derved skulle betale for at komme ind på uddannelsen.
»Vi er opmærksomme på, at højskolerne forbereder ansøgerne på prøven. Vi gør det, at vi lægger vores prøver ud på hjemmesiderne, så alle har forberedelsesmuligheder, ikke bare dem på en højskole. En pointe er, at man jo ikke skal straffe nogen for at være engageret og ville dygtiggøre sig via en højskole. Så det er lidt en både-og-problematik.«
Men SDU tager sine forholdsregler, fortæller Morten Skovsgaard.
»Omvendt, så prøver vi også i vores optagelsesforløb at være opmærksomme på det, og vi prøver at gøre sådan, at man eksempelvis til samtaler spørger rundt om, så man kommer dybere ind end de forberedte svar.«
Betyder det så, at I går anderledes ind til en samtale, hvis ansøgeren har været på højskole?
»Nej. Vi gør egentlig det samme ved alle. Vi spørger dybere ind og prøver at skrælle det yderste lag af. Dybest set, så kunne man jo også sidde og forberede sig med sine forældre eller en journalistonkel.«
Morten Skovsgaard, som selv sidder med til mange af optagelsessamtalerne, mener, at det viser en særlig motivation, at en ansøger har deltaget i et højskoleforløb.
»Men den motivation kan man også vise på mange andre måder,« fortæller han.
»Man leder altid efter motivation hos den, man sidder med til samtalen.« Studielederen medgiver, at højskolerne udnytter markedet, der skabes via journalistuddannelsernes optagelsesprøver, men forholder sig neutralt i forhold til, hvordan ansøgerne forbereder sig hjemmefra.
»Det er en svær problemstilling, som gør, at visse ansøgere opnår en fordel frem for andre i forhold til ansøgningsprocessen. Men, som jeg har sagt før, så kan den fordel opnås på andre måder. At højskolerne har lavet en forretningsmodel ud af det, forholder jeg mig neutralt til.«
Han peger dog på en fremtidig problematik, hvis fænomenet udvikler sig i stigende grad.
»Det er klart, hvis det bliver så stor en fordel at gå på højskole, så det altid er den øvre middelklasse, som har midlerne til at tage på højskole, der kommer ind på vores uddannelse, så står vi med et problem. Men det problem kan jeg bare ikke konstatere ud fra den data, som vi har på det nu.«
Er det noget, I undersøger?
»Nej, ikke umiddelbart. Det har vi ikke undersøgt. So far.«