Illustration: Agnes Rønberg Flensted
Denne måned har INTERN valgt at zoome ind på det praktikræs, som 4. semester netop har afsluttet, og som venter de studerende på 2. semester om et år. I denne artikel vil mange af jeres spørgsmål forhåbentligt blive til svar. Ro på og god læselyst.
Det er løgn at sige, at der bliver hvisket om praktik i krogene blandt de studerende på første årgang. Faktisk bliver der talt vidt og bredt og drømt til højre og til venstre. Især nu hvor vores kære tutorer og medstuderende fra årgangen over os snart bliver lukket ud i den store, vide praktikverden. I den forbindelse ringede jeg til journaliststuderende og tidligere formand i Kredsen af Journaliststuderende, Kajo, Vilas Shresta Holst Jensen fra 4. semester og praktikvejleder Niels Møller Mikkelsen for at få afklaring på den prøvelse, der venter forude for årgang 2020.
Skal vi så allerede begynde at gå i panik nu?
Én ting vi kan berolige os selv med, er at der jo faktisk er et helt år til, at vi skal søge praktik. Selvom et år kan gå hurtigt, og at studiestarten jo var i sidste uge, så ser praktikvejleder Niels Møller Mikkelsen ingen grund til, at vi går i panik nu.
»Man skal selvfølgelig gøre sig nogle overvejelser. Det kan man godt begynde at gøre tidligt. Men man skal ikke gøre noget aktivt, før vi officielt går i gang på 4. semester,« fortæller han.
Så rooolig derude.
Det var dog ikke ro, der prægede Vilas’ årgang til at begynde med. I introugen kom der nemlig en journalist fra TV3 Sport for at holde, hvad der nok var tænkt som, et inspirerende oplæg.
»Han dukker op og siger, at hvis ikke vi har lavet 30 milliarder ting i vores studietid, så kan vi næsten lige så godt bare droppe ud,« fortæller han og fortsætter:
»Så hele vores årgang og tutorernes årgang var fuldstændig i praktikpanik, da der var gået fem minutter af det her oplæg.«
Efter en krisesnak til første håndværkstime med Niels og noget tid, faldt der dog ro på gemytterne, forklarer Vilas.
Men hvis der ikke er nogen grund til at kime Jyske Vestkysten ned og følge alle DR’s mediechefer på Twitter allerede nu, er der så overhovedet noget, vi kan gøre for at forberede os til 4. semesters praktiksøgning? Ligesom Niels synes Vilas også, at man med fordel kan begynde at tænke over, hvad man egentlig har lyst til.
»Tænk over, hvad der er vigtigt for dig i din praktikperiode. Og snak om det med dine venner og familie.«
Det er faktisk først omkring slut-marts/start-april, at praktikræset begynder for alvor. Her får man fri til at lave en hjemmeside, som man kan linke til inde i det digitale praktikmatch-system. Nogle vælger også at lave en video, men egentlig er der ingen krav til, hvad man skal lave. I princippet kan man bare skrive et Facebook-opslag eller linke til en PDF-fil. Vigtigst er det, at det fremgår tydeligt, hvordan man kommer i kontakt med en.
Næste skridt på vejen mod ’Store Matchdag’ er en messedag, der skal give os studerende en mulighed for at udforske vores muligheder og lære de forskellige medier at kende. I år har messedagen været virtuel på grund af corona. Kommer den til at blive fysisk næste år, vil den nok til foregå i en stor hal, hvor man kan gå rundt og tage en uformel snak med medierne og praktikanterne. Det lyder næsten som et slags dyrskue – bare for journaliststuderende. Og det er jo meget hyggeligt, ikke?
To forhåndsaftale or not to forhåndsaftale
Sidste trin i tretrinsraketten skal vi bestige ugen efter messedag. Velmødt til Åbent Hus-ugen, der også hedder samtaleugen. Fra mandag til fredag kan man booke sig ind på de praktiksteder, man gerne vil besøge. Grunden til at denne uge også hedder samtaleuge er, at medierne i umiddelbar forlængelse af deres åben-hus-arrangement afholder såkaldte forsamtaler med ansøgerne.
De fungerer forskelligt fra medie til medie. Fælles for dem alle er, at de har sat sig ind i din hjemmeside inden forsamtalen. Under selve samtalen kan det være, at du skal pitche en idé eller fem, men det kan også ”bare” være, at du skal snakke om dig selv. Måske du skal begge dele. Den tid man vil have til rådighed til at pitche alle de skarpe idéer man har eller blære sig med ens fabelagtige evner til at få venner vil også variere. Lokalmedierne kan sagtens finde på at bruge en time med en, hvis det giver mening. De store medier, der ofte har mange ansøgere, har af den grund ikke så meget tid, så derfor vil samtalerne her være kortere. Hvis kemien bobler og praktikstedet bare må have dig, så kommer her et andet – og meget omdiskuteret – aspekt af praktiksøgningsprocessen:
”Der må man gøre op med sig selv, om man ønsker at deltage i det ræs, der hedder forhåndsaftaler,” fortæller Vilas.
En forhåndsaftale bliver også kaldt for en tilkendegivelse. Hvis det pågældende medie, som man er til samtale hos, gerne vil tilbyde dig en praktikplads, og at man samtidigt selv ved, at man nok kommer til at trykke ’yes please’ til pladsen på Store Matchdag, så kan man lave en forhåndsaftale. Det betyder altså, at selvom samtalerne først er færdige fredag i samtaleugen, så kan medier altså allerede have landet aftaler mandag eller tirsdag. Dog understreger Vilas at en forhåndsaftale er mere en tillidserklæring end en forseglet aftale:
»Der er ikke nogen aftale, der er en aftale, før den er godkendt inde i praktikmatchsystemet på panikdag,« forklarer han,
Selvom det måske lyder meget fedt med en mulighed for at få praktikpresset gemt af vejen så tidligt som muligt, så er det ikke tilladt at lave forhåndsaftaler op til Store Matchdag. Det er de især fordi, man ikke vil presse de studerende til at skulle træffe en beslutning, inden de har været til alle deres samtaler.
»Det er ikke ok at presse de studerende til at tage valg tidligt i et forløb. Derudover kan man komme til at skubbe hele processen frem, så det bliver tidligere og tidligere at den studerende skal tage en beslutning,« forklarer Niels Møller Mikkelsen.
Alligevel er det Niels’ indtryk, at en overvægt af medierne indgår forhåndsaftaler med ansøgerne, og det er der især en grund til:
»Det har også noget at gøre med, at medierne er mere pressede end tidligere, fordi der er så få studerende i forhold til praktikpladser.«
I dag er det medierne selv, der bestemmer, hvornår de afholder åbent hus. I fremtiden vil det nok være Praktikudvalget, der kommer til at træffe den beslutning. På den måde kan man måske forsøge at give lokalmedierne og de små medier en større chance for at møde os ansøgere, og forhindre at de store medier lukker aftaler mandag, så ansøgerne derfor aflyser de samtaler, de har sidst på ugen.
Det sidste slag: ’Store Matchdag’ aka ’Panikdag’
Hvis forhåndsaftalen er den brudekjole, man skal vælge eller ikke vælge inden den store dag, så er ’Store Matchdag’ bryllupsdagen, hvor medie og ansøger skal sige endegyldigt ’ja’ til hinanden i medgang og modgang. Inden der går for meget Say yes to the dress i den, så skal vi også lige have forklaret den dag på en normal måde, tak.
Traditionelt set er det den første onsdag i maj måned, hvor ’Store Matchdag’, som vi alle sammen kender som ’Panikdag’, løber af stablen. Grunden til det foruroligende øgenavn skal man lede efter i ”gamle dage”. Niels Møller Mikkelsen husker tilbage på dengang, han selv skulle lande en praktikplads:
»Man stod med et stort horn på Journalisthøjskolen. Når det lød, skulle man løbe rundt på skolen for at underskrive, og de studerende blev hevet ind i lokaler af mediechefer,« fortæller han.
I dag er der ikke noget horn der trutter eller studerende, der løber i pendulfart mellem lokalerne på Journalisthøjskolerne. I dag er ’panikdag’ blevet et virtuelt system. Inden et bestemt klokkeslæt på ’Store Matchdag’ skal ansøgningerne sendes ind. Medierne får derefter adgang til dem på samme tid, og derefter har de halvanden time til at læse dem igennem og beslutte, hvilke ansøgere de vil give en grøn, gul eller rød markør; et tilbud, et måske eller en ren afvisning. Efter den halvanden time, får de studerende svarene tilbage. Så handler det for nogen om at slå koldt vand i blodet og håbe på, at ens drømmepraktikplads’ gule markør bliver grøn i næste runde. Andre kan bare trykke ’accepter’, læne sig tilbage og poppe champagnen.
»Det er lidt russisk roulette for at sige det pænt,« kommenterer Vilas.
Der vil være runder, indtil alle potentielle match er lavet. Når de er ovre, bliver der oprettet et såkaldt ’matchroom’. I praksis er det et Excelark, hvor man kan se de praktikpladser, der er i overskud. Her kan man også skrive sig selv på som praktikant, hvis man mangler en plads, og man kan ringe rundt til de forskellige mediehuse og lande en aftale på den måde.
10 råd til to uger i ’helvede’
Forhåbentligt er I nu blevet en smule klogere på det at søge praktik. En sidste ting, jeg spurgte Niels og Vilas om, inden jeg afsluttede interviewet var, om de havde nogle gode råd. Det synes jeg, de havde. Udover de klassiske råd som ”vær dig selv”, ”klem ballerne sammen” og ”træk vejret”, så kommer her tre råd, som I kan gemme i lommen og tage med i krig, når praktiksøgningen starter næste år:
– Lad være med at kigge på, hvor du ser dig selv om ti år. Led i stedet efter det praktiksted, hvor du kan lære mest. Ikke det sted, der er mest prestige.
– Skriv førstehåndsindtryk ned efter hver forhåndsaftale, og gør det helst lige når du er gået ud af lokalet.
– Lige så vel som medierne skal opføre sig ordentligt, så skal de studerende også opføre sig ordentligt. Lad være med at lave aftaler med flere medier på en gang.
– Husk, at der er et liv uden for praktiksøgningen. Drik en bajer eller et glas vin, og tænk på noget andet end praktik.
Og lige en sidste bemærkning fra vores tidligere KaJo-formand, der for øvrigt har fået praktikplads på Jyllands Posten:
»Det er to uger i helvede. Men når de er gået, griner man af det.«