Portrætfotos af Mathias Damborg
For 3 år siden mødte P3-lytterne for første gang Liva Manghezi i radioen som vært på Go’Morgen P3. Vejen dertil var for Liva ikke let, men resultatet har givet os et journalistisk univers, vi ikke vidste, at vi manglede.
Når vi om morgenen står op, laver vi en kop kaffe og sætter Go’ Morgen P3 på. Denne morgen lød Go’ Morgen P3 dog lidt anderledes, end det plejer. Gennem højtaleren lød nemlig den stemme, som vi netop i dag stod op for at møde: Go’ Morgen P3-vært Liva Manghezi.
Inde bag DR Byens enorme, sorte glasvægge, allernederst blandt de lange vægge, det høje loft og de mange, mange etager kommer Liva ud fra P3-studiet. I sin hvide, hjemmestrikkede trøje får hun øje på os. Hun smiler stort og vinker, og der er ingen tvivl om, at den Liva, der sendte radio i morges, også er den Liva, som nu går os i møde.
Hurtige nyheder uden filter
Midt i DR-trafikken på strædet sætter vi os til en snak, som til alt forfriskning overhovedet ikke minder om et mødelokale. Det afspejler nemlig lige præcis det, som Liva kan: noget nyt, noget friskt – noget utraditionelt.
»Jeg kommer aldrig til at være en person, der sætter mig ned med et long read. Det bliver bare ikke mig. Det passer ikke ind i min hverdag – der er jeg meget mere sådan ‘giv mig det bare, please. Quick and dirty’«, griner hun.
Det, som Liva taler om her, er nyheder fortalt gennem det klassiske nyhedsformat præget af formaliteter, kasser og som hun selv beskriver det: lange tekster. For udover at være vært på Go’ Morgen P3, laver Liva nemlig også explainer-videoer, hvor hun, i samarbejde med kollegaer, netop leverer nyheder quick and dirty.
For Liva og holdet bag explainer-videoerne handler det om at formidle de store nyheder på en måde, der skiller sig ud. Når Liva filmer sig selv for at give de unge et hurtigt nyhedsoverblik, er det med en afslappet og uformel tilgang, der næsten ser tilfældig ud – men sådan er det langt fra. Hver bevægelse er nøje gennemtænkt for at ramme præcis den stemning og tone, hun ønsker at formidle.
»Jeg kan virkelig bruge lang tid på at sidde og nørde det første sekund af min video. Hvad skal jeg gøre der? Er det at lyne en lynlås op i ansigtet på folk? Skal det være at komme ind fra højre på en måde?«, forklarer hun.
I et digitaliseret mediebillede, hvor opmærksomhed er en knap ressource, og konkurrencen om seernes tid er intens, bliver det første sekund af en video afgørende. For Liva og holdet bag explainer-videoerne handler det ikke om sensationsjournalistik eller clickbait, men om at være skarp fra starten.
»Og det lykkes nogle gange, og andre gange lykkes det ikke. Straffen viser sig bare lynhurtigt i tallene.«
Explainer-videoernes opstandelse var ikke en gennemtænkt, strategisk plan fra starten, men nærmere en prøvehandling, som de baserede på at finde en form, der kunne ramme hendes egen generation.
»Jeg synes, at vi har en kæmpe udfordring i, at det bliver sværere at få unge som mig selv til at formidle nyheder og aktualitet på en måde, som er relaterbar for mig selv, og passer til den måde, jeg er i verden på, og den måde, jeg bruger min telefon på,« fortæller hun.
Journalist, formidler eller noget helt tredje?
For nogle grønne journaliststuderende som os kan det være svært at navigere i det store landskab, som mediebranchen er, og stadig udvikler sig til at være. Derfor faldt det os hurtigt naturligt at stille Go’ Morgen P3-værten spørgsmålet: Er du journalist, formidler eller noget helt tredje? Vi måtte dog gøre os den realisering, at det spørgsmål slet ikke er så simpelt at besvare:
»Jeg kan godt lægge mærke til, at det skifter lidt, hvad jeg præsenterer mig selv som: om jeg siger, at jeg er journalist, eller om jeg siger, at jeg er vært – og svaret ligger nok et sted imellem,« svarer Liva.
Go’ Morgen P3 er en salig blanding af show, hygge, nyheder og musik, og Liva beskriver sin rolle som vært som en paraply, der rummer både journalistikken, formidlingen og underholdningen. Journalistrollen har dog en særlig vigtig position for hende, også selvom hun indimellem kan tvivle på sin egen berettigelse i feltet.
»Det kan jo godt være mit impostor-syndrom, at jeg ikke har gået på en rigtig journalistskole,« griner hun.
På trods af imposter-syndromet er Liva meget bevidst om sin egen rolle og påvirkning som nyhedsformidler, og det journalistiske arbejde, som det er at researche.
»Det er vigtigt for mig at stå ved at være journalist, fordi en del af mit arbejdsliv går på at formidle nyheder på Instagram og lave små videoer. (…) Jeg er ikke meningsdanner, og alle de ting, jeg udkommer med, er ting, som jeg eller mine kollegaer har siddet og researchet.”
For Liva er det vigtigt at finde den gode balance mellem faglighed og personlighed, når hun leverer sine nyheder.
»Når jeg bruger min personlighed, så doserer jeg den meget bevidst, og derfor vil jeg nok beskrive mig selv som journalist oftest.«
Det kan jo godt være mit impostorsyndrom, at jeg ikke har gået på en rigtig journalistskole.
– Liva Manghezi, journalist og vært på Go ́Morgen P3
Chancer, der fører til succes
Inden vi indtrådte DR Byens enorme vægge for at tale med Liva, havde vi en forudindtaget idé om, at Liva var det her overmenneske, som bare søgte drømmejobbet – og fik det. Man må sige, at vi har fået et realitetstjek. Liva virker måske uopnåelig, men jo mere vi taler med hende, jo mere står det klart, at hun har måttet kæmpe hårdt for at nå dertil, hvor hun er i dag.
»Jeg har altid virkelig drømt om at komme ind i mediebranchen, og det kunne næsten ikke gå for hurtigt for mig efter gymnasiet, så jeg drømte bare megameget om, at der var nogen, der ville prøve at lære mig noget.«
Sådan starter hun. Energisk og med en klar vilje; nærmest forventeligt af Liva – og så tager historien ellers en uventet drejning. Herfra fortæller hun nemlig om de mange, mange veje, hun har taget, for at ende netop hvor hun er i dag:
»Jeg søgte hundredevis af jobs, og også nogle der helt klart var helt latterligt meget over mit kvalifikationsniveau,« griner hun, og fortsætter.
»Jeg prøvede bare at søge alt muligt, også uopfordret, og være sådan ‘Hej, du laver radio. Må jeg please komme, og vil du ikke nok lære mig et eller andet? Jeg koster ingenting. Bare please fortæl mig noget.’ Og på mail nummer jeg-ved-ikke-hvad lykkedes det.«
Det hele begyndte, da hun fik et arbejde på Radio 24/7, hvor hun hver onsdag kom i studiet og lærte om medieverdenen. Senere lavede hun sin egen podcast, og derfra fulgte et arbejde på et produktionsselskab, hvor hun håndterede sociale medier og blev community manager.
Hun fortsætter med at fortælle om sin tid som producer på Radio 4, og hvordan hun senere blev reporter på programmet Spejlet på Radio Loud.
»Og så kom der ligesom små muligheder undervejs, som jeg prøvede at samle til mig,« afslutter hun listen ydmygt.
»Og så søgte jeg ind på Talentholdet, og var til optagelsesforløb i et halvt år, hvor jeg gik videre til sidste runde,« fortæller Liva, stopper kort op i sætningen, og fortsætter:
»Vi var 10 eller 12 til 5 pladser – og jeg kom ikke ind. Og så lå jeg i fosterstilling i noget tid og var rigtig fucking ked af det.«
Den syner jo ulykkelig den her fortælling, men heldigvis giver Liva ikke så let op: pludselig fandt hun på at pitche en idé til DR, om hvordan hun synes nyheder skal formidles til unge på DRs youtubekanal, og så gik det for alvor stærkt.
Så lå jeg i fosterstilling i noget tid og var rigtig fucking
ked af det.
– Liva Manghezi, journalist og vært på Go ́Morgen P3
»Så gik der, jeg tror, 12 minutter, og så havde de skrevet ‘Megafedt, det prøver vi at få i gang. Jeg ringer til dig på mandag.’«
Det førte til et skræddersyet tre-måneders forløb på Talentholdet, hvor hun fik mulighed for at arbejde på sine idéer hos DR Nyheder. Denne erfaring blev springbrættet til en casting på et barselsvikariat som vært på Go’ Morgen P3, som hun, for mange lytteres glæde, derefter fik.
Autencitet som fundament for troværdighed
Journalistik er under konstant forandring, og for os, der er på vej ind i faget, kan det være svært at spå om, hvad journalistik kommer til at være i fremtiden. Én ting er dog sikker: troværdighed har fået en helt ny betydning.
»Jeg tror godt, at der kunne være ved at ske et skift i, at nogle unge som os også kan se autenticitet som troværdighed,« fortæller Liva.
For Liva handler troværdighed ikke kun om de klassiske nyheder, men også om det, der føles ægte og tæt på. Det er i høj grad der, vi ser et skift i, hvordan nyheder formidles.
»At det bare er mig, der filmer mig selv på vej hjem fra arbejde, der fortæller en nyhed, jeg virkelig brænder for, at du skal høre – det synes vi også, er troværdighed for os.«
Det samme nærvær og ægthed, Liva anvender i sin nyhedsformidling, er også noget, hun aktivt bruger som radiovært.
Hver morgen på Go’ Morgen P3 interagerer hun med sine lyttere på en måde, der gør dem til en del af hendes hverdag.
»Jeg har lavet Go‛ Morgen P3 i tre år, og man bliver sgu lidt venner med folk,« siger hun.
Det er ikke kun i radioen, hvor Liva knytter bånd; hun skriver også med lyttere på Instagram hver dag, svarer på sms’er og tager telefonopkald.
»Så det sker hurtigt, at man føler, man kommer tættere på folk.«
For Liva handler det ikke længere kun om den professionelle formidling, men også om det nærvær, der opstår, når man deler nyheder på en personlig og direkte måde.
»Det tror jeg, vores generation kommer til at sætte pris på: at folk tør gøre sproget til sit eget.«
Jagt chancerne
Midt på DR-strædet runder vi så småt vores samtale af. Tre journaliststuderende sidder overfor Liva Manghezi: en journalist, der har gjort det, vi selv kun tør drømme om. Hvad tager vi med os? En erkendelse af, at intet kommer af sig selv; at man skal jagte og gribe chancerne. Og så et rigtigt godt råd fra Liva:
»Jeg tror, man skal være den der gode blanding af stædig og meget ydmyg: ‘Please, må jeg få lov at komme med. Jeg kunne bare virkelig godt tænke mig at se, hvordan I laver: indsæt dit eget yndlingsprogram. Kunne det være okay, at jeg fik lov at komme med på onsdag?’ Sådan, bang, nu har du mødt tre mennesker, der laver det her program. Fedt, nu har du deres e-mail. Så kan du gå for dig selv, og tænke, at du kan pitche nogle idéer ind til dem, hvis du gerne vil arbejde på det. Det kan godt være, at det ikke lige bliver det, men så kan det være, at de tænker på dig næste gang, der er nogen, der spørger dem, fordi sådan fungerer den her branche: ‘Kender du et ungt menneske, der kunne være god til det her?’ Yes! Bang! ‘Jeg kender en person.’«
