Fem journalister fra Politiken danner tilsammen ’Politiken Undersøger’, der dedikeret skal fodre danskerne med dybdegående journalistik. Magthaverne skal sættes under lup i et Danmark, hvor graverjournalistikken efterspørges.
I slutningen af oktober gravede Politiken en gruppe op fra dens vinterhi. I knap fire år har avisen ikke haft en decideret gravergruppe. Den undersøgende journalistik blev i stedte bedrevet ude på de enkelte redaktioner. Det skrev avisen selv i en artikel fra 2015 i forbindelse med en sammenlægning af redaktioner. Men nu er gruppen genopstået, og den er døbt ’Politiken Undersøger’. Gruppen består af fem interne journalister med den tidligere souschef på avisens politiske redaktion Carl Emil Arnfred i spidsen.
»Det er en prioritet for Politiken igen at nedsætte en egentlig gravergruppe, som skal afdække nye historier inden for tidens vigtigste emner,« forklarer den nyudklækket graverchef.
De fem journalister kommer fra forskellige hjørner i Politikens mediehus, hvilket skal bidrage med et dynamisk samsurium af erfaringer og kræfter til den undersøgende journalistik. Alt i alt giver det en dedikeret gruppe, som der ifølge Carl Emil Arnfred er behov for.
»Det er vores opgave som medie. Især i de her tider, hvor der bliver talt om fake news, og journalistikken er under pres flere steder i verden.«
For ’Politiken Undersøger’ handler det om at sætte magten under lup. Deres ypperste formål er magtkritik, og her skal magt forstås både som den traditionelle magthaver i politisk forstand, men også dem der i alle mulige andre tilfælde udfører eller træffer beslutninger, som har betydning for andre mennesker. Det formål har gravergruppen i baghovedet, når de leder efter nye undersøgende vinkler. Det hele bunder i deres pligt som journalister.
»Hvis vi skal løfte vores opgave som journalister i et demokratisk samfund, så er det også vigtigt at prioritere den undersøgende journalistik.«
Arbejdsmetoder og internationalt samarbejde
Hos ’Politiken Undersøger’ bestræber de sig på at engagere sig i hinandens historier. De starter arbejdsdagen ud med et morgenmøde, hvor de snakker om udviklingerne i de forskellige historier. For ikke at blive en isoleret gruppe så forsøger de også at deltage i de andre møder, som bliver holdt i mediehuset, herunder det daglige indlandsmøde for at få en idé om, hvad der rører sig. Gravergruppen har ikke et konkret tal på, hvor meget de skal udgive, men planen er at lave et antal større serier hvert år. De journalistiske produktioner udkommer både på print og digitalt, og ambitionen er, at lave en række digitale fortællinger, men samtidig være med til at sætte nyhedsdagsordnen.
»Vi finder vores historier først og fremmest ved at interessere os for, hvad tidens vigtigste emner er. Hvor er det interessante, og hvad vil vores læsere gerne vide noget mere om,« fortæller Carl Emil Arnfred og fortsætter:
»Vi modtager også engang imellem et tip fra læsere og andre, som vi forsøger at undersøge.«
Den undersøgende gruppe forsøger at være to journalister på de fleste historier. De har erfaret, at det oftest er godt at være to for at løfte både historien og kilderne. Til tider er der også hjælp at hente udefra.
For gravergruppen er det internationale samarbejde vigtigt. Mange af de emner, som gruppen arbejder med, er grænseoverskridende, og derfor er et stærkt internationalt netværk af journalister alfa og omega. Gruppen arbejder derfor også på at fastholde og udbygge det internationale netværk, som Politiken i forvejen har. Sådan et netværk er med til at give indsigt i nogle af de globale tendenser, der er, og som påvirker Danmark.
I øjeblikket kører gruppen sammen med DR en historie om, hvordan indopereret medicinsk udstyr såsom implantater, spiraler og underlivsnet har givet patienter fatale følgere. Det er en historie, som har sit udspring i et internationalt netværk, der hedder ’International Consortium of Investigative Journalists’ (ICIJ).
Det går godt for dansk graverjournalistik
Det er ikke kun behov og journalistisk pligt, der driver ’Politiken Undersøger’. Til Arnfreds store glæde så er det også en type journalistik, som Politikens læsere efterspørger.
»Det er ikke flere historier, som vores brugere efterspørger. Det er bedre fortalte og undersøgende historier, som vi kan se, at der er et ønske om, både i samfundet og blandt vores abonnenter.«
For ham er det positivt, at de kan være med til at løfte journalistikken i en tid, hvor budgetterne er blevet mindre i mediehusene. Dertil kommer det høje niveau, som graverjournalistikken viser i Danmark. Ifølge Carl Emil Arnfred så går det godt for graverjournalistikken her i landet. Det er på trods af, at »man for 10-15 år siden kunne have frygtet, at den undersøgende journalistik ville komme under pres grundet faldende annoncemarked og ’gratisaviskrigen’«. En ’krig’ hvor danske mediekoncerner kæmpede om gratisavislæserne ved at lancere gratis aviser.
Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) er også et eksempel på, at det går godt for den undersøgende journalistik. Hvert år uddeler FUJ priser herhjemme til dygtige undersøgende journalister og deres historier. I år blev prisen uddelt den 4. november, og med i juryen sad Arnfred. Ifølge ham var det et utrolig højt journalistisk niveau, der mødte ham, da han skulle gennemgå omkring 50 forskellige indstillinger til prisen
Med efterspørgslen i ryggen er Politikens nye gravergruppe klar til at bidrage til den undersøgende journalistik og dens kvalitet.