3 minutter og 10 sekunder. Ingen rekvisitter og publikum er dommere. Dine tanker mod resten af verden. Poetry Slam er en nyere formidlingsform, der udfordrer, udforsker og lægger op til debat. Efterskolelærer Kim Linnet har slammet i snart 11 år og ser formidlingsformen som et afbræk til journalistik.
»Poetry Slam er tekster, ikke digte. Og de er fremført levende. For den, som oplever Poetry Slam, så får man ofte serveret et verdensblik og en holdning. Nuancerne findes i tonefaldet, i gestikken, i rytmen, i ordvalget og i resten af Poetry Slams repertoire af virkemidler. Så Poetry Slam kan levere en helstøbt oplevelse, der fungerer i øjeblikket, en oplevelse som virker for både hjerne og hjerte.«
Således definerer 42-årige Kim Linnet fænomenet Poetry Slam, en erfaren poetry slammer, der har oplevet utallige fortolkninger af slams. Forestil dig et ordspilleri, hvor en duel om poesi og rytme skal gå op i en højere enhed. Der er ingen regler, når det kommer til emnevalg, så dine tanker kan fyres af som var det raketter nytårsaften. Din holdning til hvad som helst har relevans – bare du taler ordentligt og fanger publikummet, der skal føle sig draget af dit indre tankepalads.
»Jeg har hørt et slam om en blyantspidser, det vandt. Jeg har hørt slams om skilsmisser, overforbrug, glemsomhed, fødevarer, svin, strikning, salt, kærester, liderlighed, trump, feminisme.«
Selvom selve slammet kun varer tre ture i urskiven, kan mange argumenter nå at blive spyttet af. Råb om alt fra dyr økologi, voldsomt overforbrug på bland-selv-slik eller hvordan en skilsmisse kan føles som skærsilden. Alt sammen emner og tanker mange kan relatere til og identificere sig med.
Poetry Slam kan sammenlignes med journalistikkens debatindlæg, kommentarer og klummer, hvor en flække til subjektivitet finder sin hylde. Poetry Slam sår frø i publikums tankesæt – overvejelser, der måske ikke havde fundet grobund selv. Om du lader frøet dræbe eller spire – det er du selv herre over.
Poetry Slam er et alternativt formidlingssted i forhold til journalistikkens. Her behøver normsættet om objektivitet og ‘hårde fakta’ ikke at følges. Selvom slammeren ikke må medbringe nogen rekvisitter til at understøtte sit holdningsargument, synes formidleren egentlig nok i sig selv. Måske kan det underholdende formidlingsspektrum, som teatret også giver, give større mod på læring om emner, der er aktuelle for det danske samfund. Og som kan være svære at tale om i avisspalterne.
»Poetry Slam kan det samme som en god teaterforestilling. Det giver stof til eftertanke, det inspirerer, det får en til at grine, en til at undres og en til at benoves. Indimellem kommer der også dybt personlige slams om kræft, om overgreb, om lede ekskærester, så de kan også chokere. De giver en bid af levet liv, og måske er det mere ærligt end teatret, fordi det er selvskrevet og ikke en rolle.«
Teaterverdenens gestik og formidling er indøvet og velforberedt i form af replikker. Nogle kloge hjerner har valgt, hvad der skal siges, så budskaberne kommer ikke fra eget hjerte. Ved Poetry Slam kommer ordstrømmen direkte fra hjertet, men formidlingen er stadig indøvet og vel egentlig også i form af ‘replikker’. Alligevel synes slammet mere ærligt, da det netop er hudløs snak, der skal sætte gang i publikums holdninger. Faktisk omfavner slammet journalistikkens nyhedskriterie om identifikation. Som publikummer identificerer du dig med emnet – erklærer dig uenig eller enig, underholdt eller oplyst. Du får læst kommentaren op live i stedet for at læse den i spalterne.
»Publikum skal gerne kunne genkende sig selv. Rent lydligt skal sproget fænge an og vise poetisk saft og kraft gennem fortælling, metaforer, sammenligninger, rytme og rim. Og i formen ligger også den latente mulighed for at spille en rolle – at tale som en hysterisk kvinde eller en jysk fodboldfan. Så slams er gode til at formidle holdninger og oplevelser, aktuelle takes på nutidige begivenheder.«
Endnu to af journalistikkens nyhedskriterier kan hives op af hatten: væsentlighed og aktualitet. Emnerne behøver ikke at høre ind under disse kriterier, men det kan de, og det er det fede. Der kan slammes om den omdiskuterede pensionsalder på tilsvarende niveau som en blyantspidser.
»Jeg kunne sagtens forestille mig DR2 optage hele DM og lave en fed udsendelse om det. Jeg kunne også sagtens forestille mig, at en avis hyrede Lasse Nyholm til at lave ugens slam og så embedde [publicere] det i web-avisen.«
Poetry Slam fungerer som afbræk fra journalistikken. Her oplyses på en anderledes underholdende måde, hvor hjernen og hjertet bliver udfordret i holdningspolitik. Ellers bare det at få en på lytteren som alternativ til papir-, TV- eller radioaviser.