EKSTERN

Pernille Gram er mere end bare et kamera

Foto: Emma Margrethe Bork

For TV2 Fyns fotograf og klipper Pernille Gram er det den fornemmeste opgave at fortælle historier i billeder. Men hun kan ikke gøre det alene. For på fjernsynet skaber journalisten og fotografen historierne sammen, og hverken indholdet eller det visuelle kan stå alene.

I TV2 Fyns redaktionslokale står mange stole tomme, selvom klokken er over ni på en tirsdag morgen. Langsomme klik fra tastaturer og mumlende samtaler er det eneste, der kan høres, og én gemmer et gab bag en kop kaffe. Morgenens sløvhed hænger endnu i luften.

Få minutter over ni kommer en kvinde med rødbrune krøller og et stort smil hastende ind ad døren til receptionen. Hun præsenterer sig selv som Pernille Gram. Gram er 48 år, uddannet fotograf og har arbejdet hos TV2 Fyn i over 12 år. Formaliteterne bliver dog korte. Overtøjet når knap nok at komme af, før hun må ile videre. Hun skal afsted på optagelse med det samme.

»Vi fik først aftalen i hus i går,« forklarer fotografen uopmærksomt og viser os gennem redaktionslokalet.

Fem separate rækker af borde udgør redaktionerne, og fra bemandede kontorstole høres både søvnige og veloplagte udgaver af ‘godmorgen’. Ved det bagerste bord holder samfundsredaktionen til. Her er der hverken tid til koffein eller klatøjede.

Pernille Grams kollega journalisten Louise Ravn-Nielsen sidder allerede og taster ihærdigt på computeren. De to kvinder er hurtige om at få opdateret hinanden om dagens plan.

»Skal vi sige, at vi kører om fem minutter?« spørger Gram, og Ravn-Nielsen nikker.

Inden de kan komme afsted, er der dog en række ting, der skal ordnes.

»En, to, tre, fire. En, to, tre, fire,» lyder Grams stemme fra bagagerummet, hvor kameraet testes på både lyd og billede. Bilen skal gøres klar, og udstyret skal ordnes. Hun kaster sin jakke ind på forsædet, før hendes brune læderstøvler igen piler over gulvet. Denne gang skal hun hente ekstra batterier.

Foto: Emma Margrethe Bork

En del af teamet
Pernille Gram sætter sig ind på førersædet, mens Louise Ravn-Nielsen tager passagersædet. De skal til Middelfart og interviewe en mand i forbindelse med en prekær sag, som Gram beskriver det. Det er ikke altid, at kilderne er lige nemme at interviewe, men det har de allerede en strategi for.

»Vi tager det i stiv arm, og så sørger Pernille for, at kameraet kører,« fortæller Ravn-Nielsen, og en smittende latter høres fra fotografen.

Der er en lille time til Middelfart, og selvom bilen er fuld af latter og spøgende kommentarer, er forberedelsen i centrum. Louise Ravn-Nielsen skal forberede interviewet, og Pernille Gram skal briefes på sagens udvikling.

»Tror du, vi kan få ham til at vise os rundt?« spørger fotografen.

Hun er allerede i gang med at planlægge indslagets visuelle udformning. Ravn-Nielsen nikker bestemt: »Det tænker jeg, at vi skal.«

Samarbejdet mellem kvinderne er på ingen måde fremmede for dem. Pernille Gram er den eneste faste fotograf på samfundsredaktionen og pointerer selv, at hun har interesse i at være med til at udarbejde indslagene både visuelt og indholdsmæssigt.

Foto: Emma Margrethe Bork

»Vi bygger historierne op sammen,« fortæller hun og trommer med fingrene på rattet, mens hun fortsætter: »Vi har en rutine, hvor vi hjælper hinanden. Hos os har journalisterne rigtig mange opgaver, research, interviews, artikler, indslag der skal klippes, Facebook, så jo mere jeg kan bidrage med og arbejde selvstændigt, jo bedre kan Louise nå sine opgaver,« og Ravn-Nielsen nikker bekræftende.

Det, at være med til at udforme historierne, har stor betydning for Pernille Gram. Hun vil ikke blot være en ‘hyldevare’, som hun selv beskriver det, der, uden indflydelse på indholdet, tages ned og bruges, når der skal laves billeder. På TV2 Fyn har hun fundet balancen mellem indhold og visualisering.

»Man er med fra start til slut. Man er en del af et team og er ikke bare en hyldevare«, forklarer hun senere med et skævt smil.

Nu drejer hun ned ad en grusvej. På begge side af vejen står små træbeklædte sommerhuse. Fra bag træfacaderne kan man høre vandet bruse og se bølgerne skumme. Sommerhuset for enden er rødbrunt og har udsigt over vandet. Det er her, interviewet skal finde sted.

Ingen tilfældighed
På stedet er arbejdsfordelingen klar. Louise Ravn-Nielsen er først ude og møder kilden ved sommerhuset, mens Pernille Gram bliver ved bilen for at klargøre udstyret.

»Det er dæleme koldt i dag,« udbryder hun og skutter sig fra en kold luft. Udstyret tjekkes igen. Så tager hun det store Panasonic P2HD kamera i den ene hånd, en rygsæk i den anden og haster op mod husets varme.

Indenfor hilser hun først på kilden i køkkenet, men går ellers ind i stuen for at gøre klar til, at de kan gennemføre interviewet.

»Sætter vi os ned og interviewer?« kalder Gram fra stuen ud til køkkenet, hvor Ravn-Nielsen står med kilden.
Da svaret er et ja, forsvinder hun ud ad døren igen og vender få minutter senere tilbage med et stativ og blussende kinder. Kameraet klikkes på stativet, og vinklerne tjekkes. Først drejes kameraet den ene vej og så den anden vej. Hun tjekker, hvor lyset er bedst. Da hun har besluttet sig for en vinkel, kaster hun sig i gang med at ommøblere sommerhusets stue.

»Den skal være her,« konstaterer hun til sig selv, da hun placerer en stol foran kameraet og tjekker, hvordan det ser ud gennem linsen. Det er ikke helt perfekt, og stolen rykkes nogle centimeter. Intet overlades til tilfældigheder. Gram tjekker kameraet og nikker bekræftende for sig selv. Nu er det hele, som det skal være. Hun placerer sig bag kameraet, og interviewet kan begynde.

Foto: Emma Margrethe Bork

Mange bolde i luften
Det er næsten frokosttid, da Pernille Gram og Louise Ravn-Nielsen er tilbage på TV2 Fyn. Gram fortæller, at de altid venter med at spise, så de ikke render ind i frokostmylderet i kantinen. I stedet sætter de sig nu bag hver deres computer, hvor de kan arbejde simultant med indslaget i klippeprogrammet.

»Jeg går i gang med at bygge en start op,« siger Gram til Ravn-Nielsen og læner sig frem i stolen.

Foran hende har tastaturet farverige knapper, som hjælper til hurtigt at navigere i klippeprocessen. Start og pause har en farve. Frem og tilbage en anden. Enter er grøn.

Pernille Gram har dog knap fået fingrene på knapperne, før den næste opgaver ankommer. Denne gang er det politisk kommentator, Jesper Buch, der har brug for hjælp.

»Skal du have lavet en sync?« spørger hun og tøver ikke, før hun forlader skrivebordet og det ufærdige indslag. Med målrettede skridt går turen fra redaktionslokalet til garagen, hvor udstyret endnu engang findes frem fra bagagerummet. Der skal både bruges lysstativ, kamerastativ og kamera. Jane Jegind, rådmand fra Venstre i Odense Kommune, skal nemlig interviewes.

Pernille Gram er, udover fotograf og klipper, vejleder for journalistpraktikanterne og fotografeleverne, medlem af DJ bestyrelsen på TV2 samt tidligere tillidsrepræsentant. Hendes centrale rolle på arbejdspladsen bliver endnu engang tydelig, da hendes kollega og tillidsrepræsentant, Signe Ryge, kommer kørende ind i garagen. Hun har også brug for fotografens hjælp. Tålmodigt stiller Gram udstyret fra sig. Hun læner sig en smule tættere på Ryge, mens de drøfter med lavmælte stemmer den seneste kontrovers. Som medlem af DJ bestyrelsen på TV2 Fyn og tidligere tillidsrepræsentant, vejleder hun ind imellem Signe Ryge, forklarer hun, mens hun slæber udstyret ned ad den ene og den anden gang, før hun endelig kommer til receptionen, hvor interviewet skal finde sted.

»Man skal holde sig i gang, for det er tungt,« fortæller Gram senere om udstyret med en latter i stemmen.

Hun spekulerer på om, hun mon kan blive ved med at bære rundt på det tunge udstyr, når hun bliver ældre. Hun opmuntrer dog sig selv med, at udstyret nok bliver mindre og lettere i takt med, at hun bliver ældre.

I receptionen vimser Gram rundt for at opstille udstyret og klargøre omgivelserne. En plante rykkes ind i billedet. Noget makeup rykkes ud. Lyset tilpasses, så der ikke er genskær i billederne på væggen. Kameraet tjekkes, justeres og tjekkes igen. Der går ikke mange minutter, før Jane Jegind træder ind ad døren til, hun står foran kameraet, som Gram rykker og indstiller på.

Politisk kommentator Jesper Buch stiller sig på venstre side af kameraet med en rød mikrofon.

»Vil du lave lidt lyd, Jesper?« spørger hun fra bag kameraets store facon, og Jesper begynder at snakke ind i mikrofonen. Da det er i orden, går turen til Jane. »Jane, du skal lige rykke lidt bagud,« dirigerer fotografen hende, og hendes påbud følges tillidsfuldt. Da alt lever op til Grams visuelle standard, kan interviewet gå i gang.

Historier på billeder
Klokken nærmer sig 15, da Pernille Gram endelig får muligheden for at sætte sig bag computeren igen og vende sin opmærksomhed mod indslaget, som skal være færdig til aftenen. Efter at have hjulpet Jesper Buch med hans interview, fik hun endelig muligheden for at spise frokost. Selv der måtte hun dog tygge sig gennem adskillige samtaler med journalistpraktikanter om deres projekter.

Foto: Emma Margrethe Bork

Nu er hun tilbage bag skærmen og klikker løs på tastaturet.

For Pernille Gram er det centrale at fortælle historier. Hun har en klar idé om, hvordan historien skal se ud, og i samarbejdet med journalisten kommer indslagene langsomt til verden.

»Jeg laver historien på billeder, og Louise laver lyd,« forklarer hun om processen og trækker Louise Ravn-Nielsens speak fra en mappe ind i klippeprogrammet.

Fotografen kender billederne bedre end Ravn-Nielsen og har allerede nu en idé om, hvilke billeder der skal være hvor. Det er den centrale opgave for hende.

»Hvis man ikke får fortalt historien i billeder, har man ikke løftet sin opgave som fotograf godt nok,« konstaterer Gram med et bestemt nik, tager headsettet på og kaster sig over tasterne.