Fra 2028 vil det være slut med broer og oldtidsfund på de danske pengesedler. I stedet vil de farvede papirlapper blive pyntet med H.C. Andersen, Tycho Brahe, Inge Lehmann og Arnarulunnguaq. Men hov, hvem var hende den sidste?
På Nuuks vestside, helt ud til det store fjordsystem Nuup Kangerlua, står et stykke
oldtidsklippe med et rundt kvindeansigt i det iskolde solskin. Den blev rejst i slut-september i år, før havisen begyndte at tykne. De fine ansigtstræk er sirligt mejslet af kunstner Aka Høgh, og motivet, Det lille kvindemenneske, har, ligesom stenen selv, rejst milevidt over den mytologiske indlandsis.
Stenens beboer er polarforsker og opdagelsesrejsende Arnarulunnguaq; et navn som de færreste danskere har hørt, og endnu færre kan udtale. Dét gør vi noget ved nu, og lad os starte med udtalen: Arna•rulunng•uaq.
Og lær det gerne nu, for udover en mindesten i Nuuk, vil hendes ansigt også pryde vores allesammens pengesedler fra 2028 – og på velfortjent vis, må vi tilføje.
Det lille kvindemenneske
Arnarulunnguaq betyder ’Det lille kvindemenneske’ på grønlandsk, og trods navnets konnotationer, var hun en af de mest vigtige deltagere i den største og mest skelsættende af de i alt syv Thule-ekspeditioner.
»Hun var en helt central figur i femte Thule-ekspedition. Hvis hun ikke havde været med, var de ikke overlevet turen; de havde frosset eller sultet ihjel. Hun var fuldstændig uundværlig,« fortæller cand. mag. i grønlandske og arktiske studier Lisbeth Valgreen.
Og med sine mange bedrifter i bagagen har Arnarulunnguaq utvivlsomt fortjent en plads i historiebøgerne, og, ikke mindst, på de fremtidige pengesedler. Alligevel er hun for mange en ukendt skikkelse, og vi kan ligeså røbe, at den nye status som pengemotiv heller ikke er effekten af et ligestillingskursus for bankmænd – desværre. Valget af polarhelten er således resultat af noget så simpelt som en ny tilgangsmetode hos Nationalbanken.
»I forbindelse med den nye seddelserie, var det vigtigt fra Nationalbankens side, at det ikke alene var os, der traf beslutningen om, hvilke personer og bedrifter, der skulle være på sedlerne,« forklarer Jakob Heisel, chef for Nationalbankens kontanttjenester og -analyser.
»Derfor har vi haft en helt ny tilgang, hvor vi har haft større fokus på at inddrage både faglige institutioner, ekspertgrupper og borgerne,« fortæller han.
At vise hende på en genstand, en pengeseddel, med så stor symbolsk magt og værdi, dét er med til at hæve og legitimere Grønland og grønlændere.
Symbolværdi(g)
Arnarulunnguaq er ikke det eneste beundringsværdige menneske, som kommer til at pynte de nye sedler, men hun er dog dog den eneste grønlænder, som har fået æren – nogensinde. Og selvom hendes inklusion således er et lille skridt, er det, ifølge Lisbeth Valgreen, et vigtigt skridt.
»Narrativet omkring inuit er fyldt med fordomme og misforståelser. Så at vise Arnarulunnguaq på en genstand, en pengeseddel, med så stor symbolsk magt og værdi, dét er med til at hæve og legitimere Grønland og grønlændere, fordi det nationale Danmark anerkender, at inuit kan repræsentere Danmark på lige fod med danskere,« forklarer Valgreen. Og betydningen af repræsentation er netop noget, man også har bemærket i Nationalbanken.
»I forbindelse med borgerinddragelsen så vi jo, at Arnarulunnguaq lå højt i de grønlandske besvarelser, som den person, man følte sig mest repræsenteret af. Ligeledes var mange positive over, at hun kunne blive repræsenteret på de danske pengesedler,« fortæller Jakob Heisel og fortsætter.
»Penge er et nationalt symbol for mange, og at man kan relatere til, hvem der er på sedlerne, det er jo absolut vigtigt.«
Godt begyndt er halvt fuldendt
Den nye seddelserie forventes at være på gaden og i de danske lommer fra 2028. Og med det udgangspunkt kunne nogle let fristes til at tage sig et lille hvil på de famøse laurbær. Derfor holder Lisbeth Valgreen også fast i en anelse skepsis.
»Jeg er betænkelig ved at opfatte det som den store løsning på racisme, og pengesedler er jo ikke noget, vi går rundt med så meget mere,« pointerer hun.
»Arnarulunnguaq er heller ikke den eneste, man kunne sætte fokus på. Men selvfølgelig er det her stadig en vigtig brik, hvis vi skal blive vant til at se inuit, som en del af vores land,« understreger hun.
At vise hende på en genstand, en pengeseddel, med så stor symbolsk magt og værdi, dét er med til at hæve og legitimere Grønland og grønlændere.
Og dykker man ned i Nationalbankens endelige pulje af seddelmotiver, viser selektionen sig også at have været en anelse snæver.
»Jeg mener ikke, vi havde andre grønlandske kandidater med i puljen. Og jeg må være ærlig og sige, at fra vi gik i gang med det første ekspertgruppemøde, var Arnarulunnguaq den eneste direkte repræsentant for Grønland,« beretter Jakob Heisel.
Jakob Heisel er dog stadig fortrøstningsfuld overfor fremtiden, der blandt andet kan byde på et lignende borgerinddraget forløb, når eurosedlerne skal re-designes i 2026. Og trods den lidt sløve start vil også Lisbeth Valgreen se frem til 2028 med et smil.
»Jeg glæder mig helt vildt. Arnarulunnguaq er et virkelig stærkt symbol, og jeg håber samtidig, hun kun er begyndelsen. Hun åbner en dør, og jeg glæder mig til at se, hvem der ellers kommer igennem den.«