Med et nyt album, verdensomspændende succes og rekordsælgende turnéer i bagagen er musikeren Taylor Swift berømt, men også berygtet. En begyndende modstand mod popstjernen viser, hvordan hype og massiv eksponering kan vende vores fascination af det populære til en form for træthed
Af Emma Ügüden Hadberg
På Lixen Undersøger undrer vi os over, hvordan tidens tendenser påvirker os, og hvordan vi reagerer på dem. I denne udgave vender vi opmærksomheden mod Taylor Swift. Hun kan umuligt være gået nogens næse forbi. Taylor Swift har i rundt regnet 20 år været popikon, og med mange rekorder i musikkens verden har hun for alvor slået en streg for sit eget navn.
Hun er elsket og beundret. Mens mange dyrker hende som et ikon, er der også dem, som har deres skepsis og måske ligefrem tager afstand. For selvom hendes succes aldrig har været større, følger en bølge af kritik. Kritikken er ikke nødvendigvis rettet mod selve musikken, men mod hele den hype, der er omkring Taylor Swift.
Kritikken lurer på nettet
Det er efterhånden svært at gå på internettet uden at støde på Taylor Swift, og man kan vist roligt sige, at hun deler vandene. Der er dem, der ser hende som et ikon. Og så er der dem, der er blevet mætte af hende. Spørgsmålet, der gik igen hos mig, var: ‘Hvorfor føler folk sig så mættede af Taylor Swift?’. Derfor dykkede jeg ned i de famøse Reddit-tråde, hvor diskussionerne kører i døgndrift.
Debatten om Taylor Swift fylder på den sociale platform Reddit, og flere brugere udtrykker træthed over hendes konstante tilstedeværelse: »Det, der virkelig irriterede mig, var, hvordan hun begyndte at trække hver album-“æra” frem som et brand i sig selv, startende med Reputation. Masser af kunstnere ændrer tingene stilmæssigt fra album til album, men hun så det som en marketing-gimmick at gå selvbevidst igennem “æraer”«, skriver en bruger, som blot er en ud af de mange, der kalder sangerindens karriere for overeksponering.
Nicole Holmstrup Jeel er Taylor Swift fan – også kaldet Swiftie – og oplever, at det er blevet lidt sværere at sige åbent, at hun er fan.
»Det bunder nok i, at hun er blevet et ekstremt stort navn, og med det følger fordomme. Der følger også en del fordomme i det at være Swiftie«, fortæller Nicole Holmstrup Jeel.
»Vi lærer jo ligesom fra barnsben, at kunst og kultur er noget med unikke, marginaliserede kunstnere, som udtrykker noget kontroversielt, meget følelsesladet eller personligt. Når noget så bliver meget populært og stort, så lyder det lidt som det modsatte
– Anders Reuter, forsker i popmusik og digital kultur på Lunds Universitet
Popularitet fører til træthed og tilbageslag
Du er måske selv en af dem, der mærkes af dette fænomen. Faktisk har det et navn: mainstream fatigue. Fatigue stammer fra det franske sprog og betyder træthed. Det er altså en slags kulturel træthed, der opstår, når noget bliver for stort, for synligt og føles som allemandseje. Det handler ikke kun om Taylor Swift, men om den måde, vi som publikum forholder os til populærkulturen, hvor alt deles, hyldes og måske endda kritiseres.
Vidste du, at…?
- Under 24 timer efter udgivelsen af Taylor Swifts nye album ‘The Life of a Showgirl’ slog hun sin egen rekord, da sangen “The Fate of Ophelia” opnåede flest streaminger på én dag i Spotify-historien
- På bare fem dage slog Taylor Swift rekorden i flest solgte album på en uge med hele 3,5 millioner eksemplarer – en rekord senest slået i 2015 af Adele med 3,482 millioner solgte album
- The Eras Tour fra 2023 til 2024 er den første og eneste turné, der har overgået 1 milliard dollars i indtægter. Turnéen har desuden også sat rekord i flest solgte billetter af en soloartist med over 10 millioner solgte billetter
Anders Reuter er forsker i popmusik og digital kultur på Lund Universitet og har to klare bud på, hvorfor mainstream fatigue opstår.
»Vi lærer jo ligesom fra barnsben, at kunst og kultur er noget med unikke, marginaliserede kunstnere, som udtrykker noget kontroversielt, meget følelsesladet eller personligt. Når noget så bliver meget populært og stort, så lyder det lidt som det modsatte«, forklarer forskeren og fortsætter:
»Og så kommer vi også over i det, jeg tror er den anden del. Nemlig, at vi er kodet til at være meget skeptiske over for ting, der lugter lidt af masseproduktion og kapitalisme. Altså det her med, at man har lavet noget så hurtigt og så nemt som muligt, bare for at få succes«
Et kulturelt backlash (læs: tilbageslag) er ifølge Anders Reuter et velkendt mønster i populærkulturen, og han beskriver det som en ‘underlig knivsæg’, hvor man enten falder på den ene side af knivsæggen – den ‘rigtige’ side – eller på den anden side, hvor musikken ses som en form for musikalsk junkfood og føles som masseproduktion. Og Taylor Swift, mener forskeren, er et godt eksempel på en kunstner, der ligger lige på knivsæggen.
»Taylor Swift blev jo først anmelderdarling, da hun blev lidt ældre, og folk kunne nærmest ikke kramme hende nok, da hun udgav sin Folklore-plade. Det, vi dog tit diskuterer efter hendes genindspilningen af sine plader, er, om det så et udtryk for, at hun tager kontrol over sin karriere og er et feministisk projekt, eller om det simpelthen bare er sådan et kapitalistisk projekt, som handler om, at hun skal tjene flere penge«, fortæller Anders Reuter.
For fans som Nicole Holmstrup Jeel, handler begejstringen kun om godt at kunne lide musikken.
»Man føler, at man skal forsvare, hvorfor man godt kan lide hende, og i bund og grund handler det jo bare om den musik, man godt kan lide. Det burde man ikke forsvare eller være bange for at sige«, mener Nicole Holmstrup Jeel.
Og måske siger lige præcis dét faktisk mere om os som publikum end om Taylor Swift: at vi stadig har det svært med det, der bliver for populært og for elsket.