Open Source Intelligence er blevet en væsentlig faktor i den informationskrig, der udspiller sig i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine. Uafhængige analytikere verden over deler i fællesskab efterretninger fra slagmarken, der er trevlet op gennem åben data og en analytisk tilgang til frit tilgængelig software. LIXEN har talt med OSINT-analytiker Oliver Alexander om hjemmebrygget efterretningsarbejde.
Hvad det helt præcist er, Oliver Alexander har foretaget sig siden Ruslands krig mod Ukraine brød ud i februar, er lidt svært at svare på.
Hvis man spørger ham, er det noget med geolocation, nærstudering af militært isenkram og diskussioner med ligesindede i lukkede internetfora bestående af nogle meget skarpe nichenørder, der specialiserer sig inden for områder som krigsskibe, missilhoveder, våbensystemer og private lejesoldater.
Fælles for dem alle er en passion for det arbejde, der er kendt som Open Source Intelligence. I daglig tale kalder de det blot OSINT, og danske Oliver Alexander er blandt de ypperste inde for feltet.
Disciplinen, som han har dyrket mere eller mindre fast siden Ruslands annektering af Krim tilbage i 2014, går i sin enkelthed ud på at indsamle data, analysere dem og lave håndfaste og konkrete efterretninger.
Selv kalder han det for en »demokratisering af efterretningsarbejdet.« Arbejdet foregår ofte med et fokus på konflikter verden over og bliver delt på blogs eller Twitter. Ved hjælp af satellitbilleder, videoer fra slagmarken og et enormt vidensfelt analyserer Oliver Alexander sig frem til, hvad der helt præcist sker real time i spydsspidsen af krigen i Ukraine.
Russisk eller ukrainsk?
Efter et missil var slået ned 5 kilometer inde i Polen, og resten af verden holdt vejret og ventede på officielle udmeldinger fra den polske regeringstop, var Oliver Alexander allerede i fuld gang med at nærstudere det missilvrag, der var faldet ned i den polske landsby Przewodów.
»Jeg var faktisk ude at gå en lang tur, da det skete. Dem, jeg gik med, synes, det var lidt træls, at jeg skulle stoppe op hvert 5. minut for at kigge på et eller andet eller sende et eller andet,« fortæller han grinende.
Efter han kom hjem, gik snakken allerede i de krypterede, lukkede grupper, han er en del af. Normalt er der bare lidt sniksnak, og hvis nogle mangler hjælp til noget, så snakker man om dét, men den 15. november kogte kedlerne i chatten.
»Det første, vi startede med, var at prøve at geolocate de billeder, der var kommet frem. Og det var faktisk relativt svært, for det var bare en væltet traktor og et par træer.«
Arbejdet i den første tid bestod i at nærstudere de billeder og den information, der løbende var tilgængelig. Og et par timer efter hændelsen er breaket, kommer de første billeder af missilet ud.
»Man har jo efterhånden set næsten alt, så man begynder at tænke, at det kunne være herfra. Så begynder man at finde referencebilleder fra tidligere missiler.«
»Det var så der, at jeg og mange andre fandt ud af, at det var raketmotoren fra et S300-missil. Og hvis det er dét, så er det nok mere realistisk, at det er et ukrainsk missil, når det kun er 5 kilometer fra grænsen,« fortæller Oliver Alexander.
Oliver Alexander føler sig rimelig skråsikker i sin analyse, når han siger, at det med stor sandsynlighed var et missil affyret fra ukrainsk side. Et S300-missil har ikke en særlig lang rækkevidde, og retorikken fra Polens præsident Duda fandt han i sig selv bemærkelsesværdig.
»Polen kom jo hurtigt frem og sagde, det var et russisk-produceret missil, og senere at de havde ingen indikationer på det var russisk. Hvis man læser lidt mellem linjerne, så begynder det at passe.«
Medierne var ellers ikke blege for at kalde det et russisk missil, da nyheden først var breaket. Associated Press var først med meldingen om, at to russiske missiler var landet i Polen, og derfra gik der ikke lang tid, før verdens medier samlede nyheden op.
Eksperter uden fortjeneste
Det er svært at sætte en fælles betegnelse på de mennesker, Oliver Alexander arbejder med. Et par stykker er anonyme af hensyn til egen sikkerhed, en enkelt har kilder i Wagner-gruppen, nogle sidder helt tæt på krigszonen, og nogle sidder bare hjemme i deres stuer.
Han bider mærke i, at en del kommer fra den finansielle verden. Der er selvfølgelig også journalister, men ellers er det en utrolig bred skare. En fællesnævner er en stærk analytisk tilgang.
»Jeg tror, alle har noget, de er meget fascineret af. Det er jo utrolig nørdet. Og der bliver brugt utrolig meget tid på det.«
Han fortæller, at hvis han ville, kunne han nok tjene penge på det. Han laver længere artikler på Substack – en abonnementstjeneste, hvor man kan lægge artikler ud – men han har valgt at gøre det gratis. Hvis man har lyst, kan man støtte med et valgfrit beløb.
»Sådan nogle ting her føler jeg er vigtige. Jeg havde en lang artikel om eksplosionen på Krim-broen. Jeg kunne sikkert tjene penge, hvis jeg paywallede det, men jeg føler, at det er information, der skal være tilgængeligt, og det skal komme flest til gode,« siger analytikeren.
»Som sådan tænker jeg ikke over det. Jeg kan bare godt lide at dele det, jeg laver.«
Noget for noget
Men selvom afkastet er småt, og arbejdet kan virke ærbødigt og nærmest ideologisk, oplever Oliver Alexander og hans fæller ikke altid den samme respekt for det arbejde, de lægger i det.
Det er ikke længe siden, at en fra miljøet, der krigen igennem har tracket russiske og iranske fly, der flyver med våbenleverancer, fik, ifølge Oliver Alexander og andre fra miljøet, kopieret sit arbejde.
Et af Englands største dagblade havde skrevet en lang artikel, de selv kaldte et scoop. Indholdet matchede næsten en til en med en Twitter-tråd skrevet af en anonym analytiker, der kalder sig Gerjon.
»Da jeg snakkede med ham, fortalte han, at det var utroligt demotiverende for ham. Han har brugt hundredevis af timer på det, og så kommer der nogle og kopierer hele hans arbejde.«
Dog oplever han, at journalister ikke altid sætter pris på det arbejde, han og andre analytikere frit tilgængeligt publicerer. Det er ikke lang tid siden, han blev kontaktet af et større amerikansk medie, der skulle bruge hjælp til at identificere en video. Han fik et fint tak, og det var dét.
Oliver Alexander er ellers ikke bleg for at samarbejde med andre journalister. En del af dem, han fast arbejder sammen med, er i forvejen journalister. Og til tider rækker journalister eller medier ud til Oliver Alexander for at få afklaring på et spørgsmål.
»Mange store aviser har brændt en del broer. Eksempelvis historien om de russiske fly. Der er ikke nogen af dem, jeg kender, der vil hjælpe dem.«