SPORT

På dybt vand med vandpoloholdet: Stine og Charlotte dykker ned i sporten

I en ny serie i LIXEN afprøver og anmelder vi atypiske sportsgrene, som vi håber kan give inspiration til at prøve nogle anderledes sportsdiscipliner. Denne gang har vi været til vandpolo – et såkaldt ”spil for vagabonder”.

Efter tre måneder på universitet har et pres ramt os. Lektier, reportager og eksaminer tager al vores tid. Vi har derfor sat os for at finde et godt afbræk fra dagligdagen, men hvad skal det være? Vi har prøvet alt det, som fodbold, håndbold og badminton kan. Vi vil prøve noget nyt. Noget anderledes. Nu skal det være en uortodoks sportsgren, som måske også kan inspirere dig. Så kan du lide det hårdt? Kan du lide det vådt? Kan du lide både at gi’ og få et lille niv mellem benene? Så tror vi, vandpolo er noget for dig! 

En introduktion til vandpolo

En torsdag aften er vi taget til vandpolotræning hos H2Odenses oldboys-hold. Aftenen starter med personlig træning af en høj og lidt kraftig bleg mand ved navn Viggo, som viser os, hvordan man afleverer. I vandpolo må man nemlig kun kaste og gribe med én hånd, hvilket volder os begge store problemer, når bolden er på størrelse med en volleyball. Vi finder begge hurtigt ud af, at vandpolo er en sport, hvor man både skal kunne svømme og kaste ret godt. Vandet er to meter dybt, så man skal holde sig oppe, mens man griber og kaster bolden. Vi bliver begge presset på vores fysiske form, men det havde vi også regnet med, da vi så de andre spillere på holdet, som er høje og meget muskuløse mænd. 

Vi bliver lært de mest basale regler og teknikker i sporten: at aflevere og gribe bolden, at skyde på mål, at svømme med bolden foran sig og at tage bolden fra modstanderen – alt sammen imens vi prøver på ikke at drukne. Det er en fysisk udfordrende sport, men også en meget fri sport. Der er ikke så mange regler, og der bliver ofte lavet feje tricks under vandet, for at få boldbesiddelsen. Det har dommeren dog svært ved at se fra kanten. Det er også derfor, at træner-Viggo kalder det et spil for vagabonder, fordi man skal ”snyde så meget som muligt, uden dommeren ser det”. Viggo fortæller med et kækt grin, at man jo godt lige kan give et lille niv mellem benene eller et træk i hestehalen under en kamp, hvis bare dommeren ikke ser det. Til en træning med oldboys nøjes vi heldigvis bare med historierne om det.

Spillet i praksis

Da vi er færdige med øvelserne, sætter Viggo os på hvert vores hold. Det er blevet tid til at spille kamp. Vi spiller fire gange otte minutter. Det kan lyde af kort tid, men i disse tidsintervaller er intensiteten på sit højeste. Ved hver halvleg må man hen til bassinkanten for at få vejret og hvile kroppen. Kampen forløber i et højt tempo, så de otte minutter går hurtigt. Under spillet er bolden mere i luften end i hænderne. Det går hurtigt og hidsigt for sig. Bolden må ikke komme under vandet, så hvis man er i boldbesiddelse, og en modstander prøver at få den, må den modstander gerne trække dig under vandet, indtil du giver slip på bolden.

Regler i vandpolo er nemme at forstå, og det er et sjovt spil, hvis man er til høj intensitet, aggressivitet og feje tricks. Samtidig kræver det, at man har basale evner inden for svømme- og boldkundskaben. Sportsgrenen kræver en koordination mellem de to hold, men det er også en sport, hvor man virkelig kan blive bedre ved øvelse. Når man har svømme- og boldkundskaben på plads, er der rig mulighed for at lære små tricks og finter, der gør det hele meget sjovere. Det er derfor en sport, der kræver øvelse, men som det ikke er for sent at begive sig ud i. Hvis man som os bliver grebet af gejsten og præmissen i et spil med mange facetter, er det oplagt at lægge sig ud med vandpolosporten. 

Følelsen bagefter

Da kampen er slut, svømmer holdet en venskabelig slutspurt på den korte led af bassinet og går bagefter i omklædningen. Da alle er præsentable, møder vi oldboys-holdet til en øl og en snak. De fortæller med stor enighed, at der er flere aspekter af sporten end som så. Den er utraditionel i måden, den kombinerer sportsgrene på. Vandpolo udfordrer kroppens fysik på en måde, som fodbold ikke kan: »Det er for nemt bare at tage ud og løbe«, lyder det fra både træner og spillere.

Vandpolo er ikke så stort i Danmark, som det er i lande som Ungarn, Spanien og Serbien. Der er kun fire klubber i Danmark, der har et vandpolohold på eliteplan. Derfor vil vi tillade os at sige, at det er en undervurderet sport taget i betragtning af, hvor fed vi synes den er. Den er fysisk krævende og rammer mange muskelgrupper. Det fællesskab, der er dannet omkring sporten, og som også viser sig uden for bassinet, er uden tvivl også beundringsværdigt. Det viser sig tydeligt, når man snakker med herrerne fra oldboys-holdet, som har et ønske om flere deltagere uden at stille krav til hverken niveau eller alder.

Spillet kræver overskud og overblik, som er svært, når der er fart på i vandet. Man får vand i hovedet, og man kan ikke lige stoppe op og få vejret. Vi giver sporten fire ud af fem frømænd, da vi synes, at sporten kan meget, og vi blev virkelig udfordret fysisk. 

Dog er det stadigvæk vigtigt at pointere, at sporten altså kræver, at man har nogle gode forudsætninger inden for både svømning og boldspil. Man tager hjem fra træning øm i kroppen og med følelsen af, at man er udkørt på den gode måde. Vi gør os klar os klar til en ny og atypisk sportsgren nu nu med lidt svømmehud mellem fingrene – så følg med!