Foto: Freja Koch Rasmussen
Alkohol fører ofte mere end fysisk ubehag med sig dagen derpå. For mange tømmermændsramte breder der sig en følelse af kontroltab og tomhed i sindet. Lixen undersøger, hvorfor disse følelser opstår.
Af Emma Ügüden Hadberg
Du har måske selv oplevet det: at vågne op dagen efter at have drukket, uden at være decideret dårlig, men alligevel med følelsen af, at der er noget, der ikke er helt, som det skal være. Tankerne florerer hurtigere, humøret er elendigt, og ingenting føles helt rigtigt. Den slags tømmermænd, der ikke kan kureres med hovedpinepiller og snasket mad.
Tømmermænd forbindes ofte med hovedpine, kvalme og en ekstrem trang til salt. Alligevel oplever mange, at det ikke er kroppen, der har det værst dagen derpå – det er sindet. Tanker om at have dummet sig, og at den eneste rigtige udvej er at lægge alkoholen på hylden, fylder. Jeg vågnede op med selvsamme følelse af uro d. 1 januar. Dette på trods af, at jeg egentlig havde haft en hyggelig aften forinden. Følelsen, der også kaldes ‘hangxiety’, satte tankerne i gang og gjorde mig nysgerrig på, hvorfor alkohol kan påvirke humøret så markant dagen efter.
Netop dette er udgangspunktet for, at Lixen nu sætter sig for at undersøge, hvorfor man kan føle sig skamfuld og trist, når man har drukket alkohol, og hvad den følelse egentlig siger om vores måde at drikke på.
De fleste kender det som ‘moralske tømmermænd’ eller som førnævnt ‘hangxiety’ – en blanding af tristhed, uro i sindet og for nogle endda dårlig samvittighed. Overtænkningen kører i døgndrift, og man er pludselig mere selvbevidst end nogensinde før. Men hvor kommer de moralske tømmermænd fra? Og hvorfor rammer de, selv når man ikke føler, at man har drukket ekstremt meget?
For at gøre mig klogere på, hvorfor hangxiety opstår, har jeg allieret mig med forsker i alkoholbehandling, Bjarne Stenger Elholm. Ifølge forskeren hænger den psykiske reaktion sammen med, hvordan alkohol påvirker dopamin-og serotoninniveauet i hjernen.
“Nogle mennesker beskriver, at de får et humørdyk efter et alkoholindtag dagen inden. De bliver nedtrykte og får en slags tømmermænds-blues i form af tristhed og måske dårlig samvittighed”, forklarer forskeren.
Alkoholens konsekvenser
Når man indtager alkohol, bliver signalstofferne i kroppen midlertidigt påvirket, og når kroppen efterfølgende skal tilbage i balance, kan det for mange føles som et slags mentalt tomrum. Det kan være med til at forklare, hvorfor man føler sig mere sårbar dagen derpå. Men de moralske tømmermænd handler i høj grad også om adfærd og grænser, der rykker sig.
“Forklaringen kan findes i de handlinger, vi kaster os ud i under alkoholpåvirkning, hvor vores normale kompas for rationelle beslutninger er sat lidt ud af spil”, fortæller Bjarne Stenger Elholm.
Han fortæller også, at mængden af alkohol, man indtager, har en betydning for det psykiske ubehag dagen derpå.
“Det er selvfølgelig altid relativt, hvor meget alkohol der skal til for, at den psykiske tilstand påvirkes den efterfølgende dag. Det er dog især ved større mængder alkohol og hurtige høje promiller, at blackout for eksempel optræder”, fortæller han.
Alkoholen gør det nemlig sværere for os at styre vores impulser og vurdere konsekvenser. Pludselig kan man komme til at sige og gøre mere, end man egentlig havde tænkt eller normalt ville gøre. Derfor kan følelser af skam eller uro opstå, når man vågner op den efterfølgende dag og gennemgår aftenens forløb. Dette på trods af, at man ikke nødvendigvis har været grænseoverskridende over for andre.
| Vidste du dette om alkohol? Dopamin og serotonin er signalstoffer, der blandt andet er med til at regulere vores humør og følelser. Dopamin er ofte forbundet med hjernens belønningscenter og frigives, når hjernen modtager belønning. Stoffet frigiver altså følelser af glæde og eufori herefter. Serotonin regulerer vores humør og fremmer en følelse af selvværd og ro, hvilket er effektivt til at modvirke bekymringer. Kilde: Illustreret Videnskab: Dopamin |
Alkoholvaner i fremtiden
Følelsen af psykisk ubehag dagen derpå kan få tanken om at droppe alkohol helt til at melde sig. Et valg, der hurtigt kan komme til at føles urealistisk, hvis man stadig kan lide tanken om et godt glas vin, en kold øl eller måske sin yndlingsdrink.
Måske er det psykiske velvære ikke et tegn på, at alkohol i sig selv er problemet, selvom det ikke er nogen hemmelighed, at det ikke er sundt for os. Måske sender vores krop og hjerne os nærmere et signal om, at vores grænser sommetider bliver skubbet for langt, og dermed får hjernen og kroppen til at reagere.
Ifølge Bjarne Stenger Elholm handler det nødvendigvis ikke om at drikke eller lade være. Det at nedtrappe sit alkoholforbrug behøver nemlig ikke være surt.
“En pause fra alkohol, ligegyldig om den er kort eller lang, gør dig bevidst om, hvor meget du plejer at drikke. Man kan få et mere reflekteret forhold til alkohol”, forklarer forskeren.
Forskerens pointe er ikke et forbud, men en opfordring til større bevidsthed. Den tomme følelse dagen derpå er nemlig mere end bare en dårlig dag. Det er snarere et signal om, at ikke kun kroppen bliver påvirket, men også vores psykiske velvære. I stedet for at forbinde moralske tømmermænd med deciderede handlinger, kan den også forstås som kroppens bearbejdning af situationer, hvor kontrollen har været mindre, og hjernen har været i ubalance.