Myndighederne holder fortsat landets universiteter åbne. Med flere retningslinjer, online undervisning og maksimumgrænse til antal elever i klasselokalerne forsøger Center for Journalistik at få de journaliststuderende smertefrit gennem efterårssemesteret i en coronatid. LIXEN gør status og tager her pulsen på, hvordan det går.
Nedenfor trapperne til Medietorvet står én af Syddansk Universitets mange håndspritdispenser og hilser velkommen til en studie-tilværelse, som er alt andet end normal for både de journaliststuderende og underviserne på Center for Journalistik. Coronakrisen har sat sit præg på det næsten mennesketomme universitet. Kun ganske få studerende bevæger sig rundt på de grå betongange, fordi al deres undervisning endnu ikke er omlagt til digitale forløb. Myndighedernes restriktioner er klistret op som plakatmeddelelser med en venlig påmindelse om, at denne del af 2020 fortsat ikke har set sin afslutning. Og midt i al håndtering af et coronapåvirket semester, dukker der alligevel kritikpunkter op i blandt de journaliststuderende, underviserne og ledelsen.
Der har været smittede
I begyndelsen af efterårssemesteret blev de 1. semesterstuderende på både bachelor- og cand.mag.-uddannelserne hjemsendt på grund af to mindre smitteudbrud. Her var nogle enkelte studerende blevet smittet med corona. Både underviserne og ledelsen på Center for Journalistik var nødt til at erstatte det allerede planlagte fysiske fremmøde med online undervisning i en uge frem. Alt sammen for at stoppe smittespredning, og for at de studerende kunne få tid til at blive testet for coronavirus.
Men selvom Center for Journalistik og de nye journaliststuderende fik afværget smitteudbruddene med hurtige ændringer, så er der ikke just begejstring at spore for den generelle håndtering af undervisningen hos bacheloruddannelsens 3. semesterstuderende.
Mangel på struktur og online undervisning
LIXEN har talt med tre journaliststuderende på bacheloruddannelsens 3. semester, som alle er frustreret over den måde, som Center for Journalistik håndterer efterårssemesteret på.
Victoria Vedde har egentlig følt sig ganske upåvirket af corona. I starten af semesteret satte hun stor lid til, at Syddansk Universitet og Center for Journalistik ville håndtere det kommende semester på en fornuftig måde, så hun som pendler ville føle sig tryg. Hendes holdning ændrede sig dog, da smittetallene i både København og Odense steg.
»Jeg har ikke været særlig utryg ved at møde op på skolen, lige indtil smittetallet i både København, hvor jeg bor, og Odense steg. Så synes jeg ikke, at det var super fedt at skulle i skole,« fortæller hun.
Victoria Vedde føler heller ikke, at rammerne på dette semester lever op til det forventede. Derudover forstår hun ikke, hvorfor underviserne og ledelsen har fravalgt online undervisningen i Journalistisk Håndværk og Mediesprog 3.
»For at være helt ærlig, så synes jeg, at dette semester på journalistik er ret fjollet. Jeg anerkender fuldt ud, at ledelsen og underviserne har taget kritikken fra 2. semester til sig, men de er stadig ikke nået i mål,« uddyber hun.
For Emil Bang Hansen virker undervisningen ustruktureret. Han efterlyser mere dialog mellem underviserne, så undervisningskvaliteten kan komme op på det samme niveau i alle fagene.
»Jeg forstår ikke, at der er så stor forskel på, hvordan underviserne griber det an. Man får en fornemmelse af, at de overhovedet ikke taler sammen. Nogle er vildt dygtige til at tilpasse sig og kommer med gode løsninger. Andre har meget svært ved at tilrettelægge undervisningen på en god måde,« siger han og fortsætter
»Det giver eksempelvis ingen mening, at vi i Vidensfag kan få fuld undervisning selvom 50 procent er virtuelt, men i Journalistisk Håndværk og Mediesprog 3 får vi kun 50 procent af den undervisning, som vi skulle have haft,« afslutter Emil Bang Hansen.
Han mener, at løsningen i håndværksfaget kunne være at give de studerende lov til at møde op på skift, og erstatte gruppearbejdet med muligheden for online undervisning over Zoom, som det foregår i Vidensfag.
Malena Rønnow Hausmann er enig i sine medstuderendes kritik. Hun føler sig, som mor og pårørende til en person i risikogruppen, stresset over den måde, hvorpå hun skal balancere undervisningen og risikoen ved fremmøde hver dag. Hun søger mere klarhed fra underviserne og ledelsen.
»Der har været så mange kontraordrer, og så mange ting, der ikke gav mening. Det er både stressende og forstyrrende. Vi ses alligevel med vores medstuderende, når begge hold møder ind samme dag. Vi har alligevel blandet holdene, da vi lavede eksamensgrupper hos Ulrik Büchert i Vidensfag. Så kom dog med nogle retningslinjer. Hav en plan fra start,« fortæller hun.
Christine Brasch Bækholm, underviser i Journalistisk Håndværk og Mediesprog på 3. semester, er ikke enig i kritikken. Hun mener, at den måde som undervisningen afvikles på, fungerer godt og hensigtsmæssigt. Hun understreger, at hun ikke har modtaget nogen klager eller ønsker om ændringer.
»Det har faktisk fungeret bedre, synes jeg, end når jeg har 100 studerende på én gang. Det er fordi, man bedre kan få en dialog imellem de studerende og mig som underviser. Nu er det jo faktisk et lille hold i år. Der er jo kun 40 eller sådan noget pr. gang. Men jeg kan faktisk bedre lide det, for jeg synes ikke, at håndværksundervisning med 100 fungerer så godt. Derfor kunne det sagtens være noget, jeg tog med videre,« fortæller hun.
Til kritikken af manglende online undervisning forklarer Christine Brasch Bækholm, at så længe myndighedernes retningslinjer er med fokus på mulighed for fysisk fremmøde, så vil det fra undervisernes side være det, der satses på i håndværksfaget. Den fysiske tilstedeværelse er ifølge hende helt afgørende for faget.
»Altså vi prioriterer rigtig meget fysisk tilstedeværelse på håndværksfaget. I hvert fald fordi, det er en branche, hvor man skal ud og møde mennesker. Så jeg synes ikke, at man får det fulde udbytte af den her uddannelse, hvis man skal sidde hjemme bag en computerskærm,« forklarer hun.
Christine Brasch Bækholm understreger, at hvis der er utilfredshed eller ønsker om særlige hensyn, så er de studerende mere end velkomne til at tage fat i hende, en af de andre undervisere eller ledelsen.
Overholder ikke retningslinjerne
Hvor de studerende ønsker mere struktur og online undervisning, ønsker underviserne og ledelsen sig, at de studerende bliver bedre til at overholde Sundhedsstyrelsen retningslinjer for håndtering af corona. Ifølge uddannelsesleder Louise Kjærgaard, er der blandt underviserne bekymring for den måde, de studerende håndterer blandt andet afstanden til hinanden på.
»Vi oplever nemlig, at det er meget svært at få de studerende til at huske at overholde blandt andet afstandskravene. De kommer for tæt på hinanden, selvom det bliver indskærpet igen og igen. Så sent som i går har jeg fået en mail fra en underviser, som siger: hvad skal vi gøre? Bliver vi nødt til at markere, hvor stolene skal stå, fordi de studerende kommer for tæt på hinanden?« forklarer hun.
Også underviser Christine Brasch Bækholm forklarer, at hun er overrasket over, hvor let de studerende tager på myndighedernes retningslinjerne.
»Jeg er faktisk vildt overrasket over, hvor let de studerende tager på det hele. Altså, der er ikke ret mange, der spritter hverken hænder eller borde af eller holder afstand,« fortæller hun og fortsætter
»Vi har faktisk haft det oppe på et medarbejdermøde, fordi der var en anden underviser, der bragte det op og sagde, at han var helt overrasket over, hvor let de studerende tog på det.«
De uddyber begge kritikken med, at ingen af underviserne befinder sig godt med at agere ’coronapoliti’ overfor de studerende. Retningslinjerne er ifølge dem begge noget, som de studerende ved, at de skal respektere.
»Jeg synes, de er voksne mennesker, og det er de studerendes eget ansvar,« siger Christine Brasch Bækholm.
Både Louise Kjærgaard og Christine Brasch Bækholm mener, at de studerende skal stramme sig an med at overholde retningslinjerne, så den fysiske åbning af universitetet kan blive bibeholdt. Derudover mener de, at kritikken vedrørende online undervisning ikke vil være til stede, hvis bare de studerende holdt afstand og huskede at spritte af.
Ingen konkret handleplan
Som det ser ud nu, holder landets universiteter fortsat åbent for studerende. Center for Journalistik er ingen undtagelse. Her satses der fortsat på, at de håndværksbaserede fag skal afvikles med fysisk tilstedeværelse, dog med lavere kapacitet af antal studerende i lokalerne. De mere akademiske fag såsom Vidensfag og Refleksionsfag vil blive afviklet delvist online og delvist ved fysisk fremmøde.
Men selvom det lyder til, at der er en klar plan for den nærmeste fremtid set i forhold til myndighedernes nuværende anbefalinger, så ligger der ikke en decideret handleplan klar i skuffen hos Center for Journalistik ved en eventuel nedlukning, fortæller Uddannelsesleder Louise Kjærgaard.
»Den skal faktisk lidt højere op i systemet, for så er det en skuffeplan. Jeg kender den ikke. Det er ikke sådan, at vi på journalistik kan sige: Så er vi klar til noget helt andet i morgen, fordi det jo er noget, vi har overvejet mange gange, for hvad skal vi gøre i forhold til at have planer, hvis ting forandrer sig,« siger hun.
Hun mener, at det er svært at have en detaljeret handleplan klar, da problemet er, at situationen hele tiden er foranderlig. Hun føler sig dog sikker på, at eventuelle nedlukningsscenarier er under overvejelse højere oppe i systemet hos Syddansk Universitets administration og ledelse.
»Hvis scenariet er en fuld lukning, jamen så kommer vi nok til at gå over til noget, der ligner forårssemesteret. Og bliver det nogle andre restriktioner, ja det har jeg lidt svært ved at forestille mig, hvad de så bliver. Så må vi jo tage dem og håbe på, at vi kan være hurtige til at omstille os igen,« uddyber Louise Kjærgaard.
Men uden en handleplan risikerer de studerende så at stå i samme uvisse situation, som de gjorde i foråret?
»Jeg tænker ikke, at foråret kommer til at gentage sig igen, fordi vi er så meget klogere og mere erfarne nu,« siger hun og fortsætter
»Altså nu kender vi både Zoom og Teams og de andre platforme, der gør, at det kan lade sig gøre med en omstilling. Så jeg tror ikke vi kommer til … Nej, det gør vi ikke. Vi kommer ikke til at opleve noget, der svarer til foråret. Men jeg vil heller ikke sidde og sige, at der er en detaljeret plan for, hvordan det bliver i morgen, fordi ingen af os kender i morgen,« afslutter Louise Kjærgaard.
Mulighed for dialog
For nogle uger siden udsendte uddannelsesleder Louise Kjærgaard og Centerleder Peter Bro en mail, hvori alle journaliststuderende og undervisere inviteres til semestermøde i starten af november. Dette møde bliver holdt digitalt via Zoom. Det er frivilligt at deltage i mødet, men med fokuspunkter som sexisme og corona-udfordringer håber de på, at mange har lyst til at deltage eller bare lytte med.
»Denne gang er det med fokus på corona og sexchikane. Begge emner fylder jo vildt meget i vores branche lige nu. Vi er blandt andet interesseret i, hvordan vi får rustet de journaliststuderende bedst muligt til eksempelvis praktik. Her vil vi rigtig gerne have bud fra netop de studerende,« uddyber Louise Kjærgaard.
Til spørgsmålet om, hvorvidt onlineundervisningen og undervisningsstrukturen kommer op til diskussion på mødet, siger Louise Kjærgaard, at de er åbne over for dialog og spørgsmål. Hun forestiller sig, at mødet bliver en åben samtale mellem deltagerne, men med primært fokus på de to emner.
Semestermødet er ikke et nyt fænomen på studiet. Hvert semester inviteres underviserne og de studerende med til et møde, som under normale forhold vil blive holdt på Medietorvet. I foråret blev semestermødet aflyst grundet den ekstraordinære nedlukning. Det er dog planen, at det fremover skal været et fast indslag, hvor de studerende og undervisere, der har sin daglige gang på Center for Journalistik, kan stikke hovederne sammen og mærke, hvad der rør sig rundt omkring på studiet.
Semestermødet afholdes d. 3. november 2020 fra klokken 12:00-12:45 via det vedhæftede Zoom-link, som er at finde i den allerede udsendte invitation, som de studerende og underviserne modtog tidligere i oktober på mail.