STUDIET

Og på det tredje forsøg genopstod panikdagen

Tredje gang var ikke lykkens gang for praktikmatch.dk. Studerende kunne ikke melde tilbage til praktikstederne, praktikstederne så hvidt, og intet ville lykkes. Den analoge panikdag bliver for en stund genoplivet, og får derefter lov at gå i graven med et brag.

Alt forarbejdet er gjort. Rundt omkring i landet har journaliststuderende klappet den bærbare op og følger nedtællingen til start. Pia Færing, der er praktikvejleder for DMJX og praktikkoordinator, står i Aulaen på journalisthøjskolen i Aarhus. Nedtællingen nærmer sig nul. Allerede inden praktikmatch.dk skal stå sin prøve, er det besluttet, at hvis systemet fejler, er det endegyldigt. Så kommer panikdag ikke til at foregå i stilhed bag computerskærmen, men i stedet i Aarhus og i den larm, som 300 nervøse praktikansøgere kan frembringe.

Kort efter testen går i gang, begynder hashtagget #panikdag at blive populært på Twitter. Pia Færing sidder med telefonen mod venstre øre, øjenbrynene trukket sammen. Så tikker en SMS ind til dem, der sidder bag skærmene:

Vi stopper testen og kaster håndklædet i ringen.

Der går ikke mange sekunder mellem opdateringerne i SDU’s 4. Semesters Facebookgruppe – hvad nu? Så beviser Twitter endnu engang sit værd:

»Vi kan simpelthen ikke håndtere det her. Tusinde tak for hjælpen – I får en god, gammeldags panikdag.«

Men hvorfor?

Vinder ikke folks tillid af at genstarte serveren
De praktiksteder, som de studerende havde søgt, dukkede op hjemmesiden, da nedtællingen ramte nul. De studerende blev mødt med grønne, gule eller røde bjælker – et tilbud, et ‘måske’ eller en afvisning – ud fra de praktikstederne, som den studerende havde sendt sin ansøgning til. Men der var ikke mulighed for at acceptere eller afvise dem, som havde sagt ja. Efter bolden havde ligget passivt hos ansøgerne, blev den spillet spillet tilbage til praktikstederne. Og de blev, for de flestes vedkommende, mødt af en hvid skærm.

»Og så måtte vi jo bare konstatere, at nej, vi havde ikke klaret den,« siger Pia Færing. »Serveren kunne ikke klare presset. Derfor smed jeg håndklædet i ringen, og konstaterede, at vi ikke kan blive ved med at prøve, om serveren kan klare det.«

Systemet er designet til at løse opgaven med at matche ansøgere og praktiksteder – og ifølge Pia Færing synes praktikudvalget, at de er lykkedes godt med det. Dermed er 80 procent af arbejdet gjort. Men efter forgæves at have forsøgt at rette op på fejlene i systemet, skal de nu have lagt det et sted hen, hvor det fungerer. Det er svært at nå inden den 8. maj – og selvom det skulle kunne lade sig gøre, vil panikdagen ikke blive digital:

Vi får intet ud af bare at blive ved med at forsøge – det vinder vi jo ikke folks tillid af

Onlinematch skulle give større ro
Formålet med, at match mellem praktikplads og praktikant skal foregå online, er dels at imødekomme de logistiske problemer, der kommer, når journalisthøjskolen flytter til nye bygninger i 2020, men også at give de studerende bedre muligheder for at træffe en velovervejet beslutning.

»Det digitale system vil være en fordel for de studerende, fordi hurtighed ikke længere er et parameter. Normalt vil det være den, der rent fysisk når frem til ansøgeren først, som ansøgeren siger ja til. Systemet giver et overblik over tilbuddene,« fortæller praktikvejlederen.

Alligevel har reaktionerne fra både studerende og medier ifølge Færing været relativt fortrøstningsfulde. Og selvom den online store-matchdag i efteråret også led under nedbrud, vil hun ikke alene tilskrive det store overblik over tilbuddene, at den alligevel forløb uden stor panik.

»Sidste år var atypisk, fordi der var for mange praktikpladser. Har de studerende fundet forløbet mindre stressende, kan det lige så godt være fordi, de kunne vælge og vrage,« siger hun og fortsætter: »Nogle af praktikstederne har derimod nok været mere stressede, fordi de ikke helt har stolet på, at systemet virkede«

Accepter kontroltabet
Og nu er det så afgjort, at der i hvert fald ikke er nogen, der kommer til at være nervøse for et teknisk nedbrud. Men stressen og angsten for ikke at få nogen plads, vurderer Pia Færing, er lige så stor, som den altid har været – og det havde den også været, selvom de studerende kunne have taget plads i sikkerhed på deres værelse.

»Forberedelsen er den samme – de studerende skal kigge sig godt omkring og finde ud af, hvad de har lyst til og derefter søge fokuseret og målrettet.«

Og til selve dagen, hvor slaget skal stå, har Pia Færing følgende råd til dem, som havde håbet på praktikmatch.dk:

»Forbered jer på et lidt større kontroltab og lade være med at være bange for, at I ikke kan styre tingene på selve dagen – I vælger selv, hvilken vægtskål I kan lægge jeres lod i. Og uanset hvilket af praktikstederne, der kommer til jer først, så skal I være glade.«