Foto: Cecilie Thorndahl Petersen
Af Cecilie Thorndahl Petersen
Klokken er 03.34. Dansegulvet tynder ud, og bestillingerne ved baren bliver færre. Folk begynder at tage hjem. Jeg står med min telefon i hånden og taster min adresse ind i Uber-appen. 200 kr. For i Odense stopper den offentlige transport længe før festen gør. Manglen på nattransport betyder, at du sagtens kan blive ude til klokken tre – men kun hvis du er villig til at stå i samme situation som mig. Muligheden for at komme hjem med letbanen forsvandt nemlig for to timer siden. På et tidspunkt, hvor ingen overvejede at tage hjem, men i stedet diskuterede, om det var tid til flere shots, eller om man skulle videre. For når du ikke bor i centrum, har du følgende muligheder:
At tage den sidste letbane hjem kl. 01.15 (hvis du er heldig nok at bo i Cortex Park, kan du dog tage den helt indtil kl. 01.45).
At tage hjem, når du har lyst, og betale 200 kr. for en Uber – hvis du altså har velkomstrabat.
Håbe på, at der er nogen, der vil blive ude med dig indtil næste gang, der kører offentlig transport igen. Altså kl. 04.52 – hvis du kan komme hjem med regionaltog. Ellers er der letbanen, der kører igen kl. 06.17.
Du kan selvfølgelig også gå hjem, men min erfaring taler ikke for den løsning, da jeg blandt andet har oplevet at blive forfulgt hjem. Den oplevelse er jeg ikke alene om, og flere af mine veninder har haft skræmmende og ubehagelige oplevelser ved at gå hjem. Så jeg står tilbage kl. 03.34, 200 kr. fattigere og undrer mig over, hvorfor der ikke var andre muligheder.
Straffen for at bo alle andre steder end Odense C
Men problemet rækker langt ud over mig. Det handler om alle de studerende, der bor i Hjallese, Tarup, Dalum, Cortex og alle andre steder, hvor man ikke bare kan gå hjem. Om dem, der flyttede hertil, fordi Odense markedsfører sig som en studieby. Om dem, der gerne vil være en del af fællesskabet – også efter klokken ét.
Når letbanen stopper med at køre, er det svært at komme ud af centrum. Vi kan ikke engang komme til Cortex Park eller H.C. Ørsted, som skulle forestille sig at være studievenlige områder! De markedsfører nybyg, studieboliger og moderne faciliteter. Men hvad hjælper udvidelse af Odense, hvis infrastrukturen ikke følger med? Når vi står uden transport om natten? Hvad så, når vi gerne vil følge med de andre? Når vi gerne vil være med til hele introugen? Når vi gerne vil blive, men er nødt til at tage den sidste mulighed for offentlig transport, fordi alternativet er for dyrt eller langt?
Det handler ikke bare om fest og druk. Det handler om friheden til at vælge selv. At kunne vælge samvær til. Ikke at føle sig udenfor, når du bliver nødt til at tage hjem.
Natletbane
Byen investerer i nybyg, campusmiljøer og i reklamer, der viser en attraktiv studieby. Men en studieby er mere end universitetsfaciliteter og studiemiljøer. Den skal også fungere, når det bliver mørkt. Hvis Odense vil være en reel studieby, kræver det handling. Under kommunalvalget var Peter Rahbæk Juel da også forbi SDU med flyers, som præsenterede et løfte om en natletbane. Dog husker jeg ikke mere konkret politisk opfølgning på dette løfte. Så her kommer min opfølgning på det løfte: Indfør natletbanen. Og indsæt eventuelt natbusser til områder, som letbanen ikke dækker – f.eks. H.C. Ørsted.
Løsningen kommer med en pris. Det bliver dyrere. Lad os tage et konkret eksempel. Vi lader den køre til begge endestationer fra centrum hver halve time, f.eks. mellem klokken 01.45 og 04.45. Det svarer til syv afgange i hver retning – 14 ekstra afgange per nat. Det er det hele værd, hvis du spørger mig.
Unges sikkerhed skal ikke nedprioriteres. Vi skal ikke være tvunget til at vælge mellem en utryg gåtur, et misset fællesskab eller at blive 200 kroner fattigere. En studieby skal fungere både dag og nat.