Den gamle studieordning på journalistik på SDU blev ved semesterstart i efteråret 2018 erstattet af en ny og forbedret studieordning, der har til formål at afstresse de studerende og gøre fagene mere anvendelsesorienterede.
100 friske og nye ansigter tripper i disse dage rundt mellem lokalerne på Medietorvet på Syddansk Universitet. I en forvirrende rus af spænding og nervøsitet, forsøger de at navigere rundt mellem de mange forvirrende og digitale opdateringer fra underviserne, der løbende tikker ind. En af opdateringerne handler om den nye blok, der starter efter efterårsferien, hvor Research og Metode 1 tager over efter sociologi. Det er et skema langt fra det, de studerende på tredje semester kender fra deres første semester.
De nye studerende er nemlig blevet en del af den nye studieordning, som fra semesterstart erstatter den tilgivende studieordning fra 2016, som Mads Klitgaard kalder den i sin nekrolog. Den er fuld af nødvendige ændringer, mener uddannelsesansvarlig for dagstudierne på Center for Journalistik, Morten Skovsgaard. Ifølge ham har den gamle studieordning haft ry for at presse de studerende for meget.
De studerende blev stressede, og når man undersøgte hvorfor, var noget af det, der gik igen, at man havde mange fag, som man hele tiden skulle forholde sig til.
Han forklarer også, at tidligere evalueringer har vist, at flere studerende fra den gamle studieordning har følt, at læringen var meget overfladisk, hvilket, han mener, er en skam:
»Vi blev nødt til at gøre et eller andet for at have færre fag med en dybere læring, og det er den nye studieordning et udtryk for.«
En mere tidssvarende opbygning
Men hvad er det egentligt, der er ændret? Den nye studieordning kommer som udgangspunkt til at være bygget op af fagblokke, der varer forholdsvist kort tid og gør læringen i de forskellige fag mere intens. Blokordningen og nedskæringen i antallet af fag er, ifølge Morten Skovsgaard, et udtryk for, at man har ønsket at prioritere de studerendes læring højere end tidligere.
»Det er bedre at have et pensum, der dækker det halve, hvor man så får fat i alting, fremfor at have et pensum, der dækker det hele, og man kun får fat i 25 %,« forklarer han.
Noget andet, der gør den nye studieordning markant anderledes fra den gamle, er, at håndværksfagene bliver struktureret anderledes. Radio og TV bliver trukket af skemaet til fordel for et flermedielt håndværksfag, forklarer Morten Skovsgaard.
»Tredje semester har jo haft platformene, der har styret semestrene, og så har de haft de enkelte genrer på hver platform. Nu er det genrerne, der styrer det, og platformene der ligger inde på hvert semester.«
Det synes han er en mere tidssvarende løsning.
Det er mere up-to-date, i forhold til hvordan mediebranchen fungerer i dag, hvor rigtig mange arbejder på flere platforme hver dag.
Anvendelsesorienteret læring
Også vidensfagene har været under kniven, da studieordningen skulle reformeres. Fag som ‘Offentlig politik og forvaltning’, ‘Økonomi’ og ‘International Politik’ er blevet streget, og optræder i stedet som delementer i et 10 ECTS-fag på tredje semester kaldet ’Danmark, Europa og verden’. Det er en ændring, der er sket, så koblingen mellem livet i branchen og studiet bliver klarere.
»Tanken med faget ‘Danmark, Europa og verden’ er at skabe en bred forståelse af politik, både nationalt og internationalt, men med en eller anden form for anvendelsesorienteret perspektiv, så de studerende bedre kan se, hvad de skal bruge faget til.«
Ingen reform uden tab
På trods af en overordnet optimisme hos Morten Skovsgaard på sit kontor i Agoraen er han dog klar over, at der er konsekvenser ved at lave en så omfattende uddannelsesreform.
»Man kan ikke lave den slags, uden der er noget, der går tabt,« siger han og fortsætter, »det er nok en af de ting, jeg er mest spændt på. For skal vi til at finde en anden model igen, eller hvad skal vi?«
Han er dog fortrøstningsfuld:
»Man kan ikke reformere, hvis man har en nulfejlskultur i hovedet. Der vil opstå nogle uhensigtsmæssigheder, men så må man rette dem hen ad vejen.«