Du kender ham blandt andet fra Deadline, hvor Niels Krause-Kjær i en årrække tjente seerne i
den sene sendetid. Den tidligere redaktør, pressechef, centerleder og forfatter til seks romaner har efterhånden godt styr på, hvad der karakteriserer sin karriere. Filmatiseringen af Mørkeland nåede i forgangne år top 10 over mest sete film i de danske biografer. Inspirationen finder han i tidens tendenser, men altid med udgangspunkt i sig selv og journalistikken. For den er umagen værd.
Illustrationer af Maya Bøttker
Niels Krause-Kjær er først og fremmest journalist. Det er bestemt ikke første gang, at han citeres for den udmelding, og han understreger det endda flere gange ved spisebordet på Frederiksberg. Hånden tørrer rituelt bordpladen af for selv imaginære krummer under tænkepauser, mens blikket flakker ud i haven. Selvom solen skinner, så inviterer temperaturen udenfor ikke til en kaffestund på terrassen.
Der er langt til den varme, som Niels Krause-Kjær og hans kone, Mette Korsgaard, boede i for nogle år siden under udarbejdelsen af romanen Mørkeland. Han har stort set altid haft jobs i flere år ad gangen, og rollen som forfatter er til tider udfordrende for Niels Krause-Kjær, men denne gang var timingen der endelig.
Hans kone kunne arbejde fleksibelt som dokumentarist og journalist, og Niels Krause-Kjær tog orlov fra arbejdet som vært på DR2 programmet Deadline for at give forfatterskabet endnu en chance. Bilen blev pakket med tasker, og hunden
Marley.
Kursen sat mod betænkningstid.
20 års forandinger
Parret havde lejet et gammelt, nedlagt fransk fort, som blev deres base, mens Niels Krause-Kjær skrev Mørkeland, efterfølgeren til succesen Kongekabale. Filmatiseringen af Kongekabale var for øvrigt så stort et hit, at det kun var Harry Potter og Fangen fra Azkaban som solgte flere billetter i de danske biografer i 2004.
»Idéen kom til før, at jeg vidste, at det skulle være en opfølger til Kongekabale,«
fortæller Niels Krause-Kjær.
Med inspiration i film og historien om det hemmelige, danske politi Firmaet, ville
han udforske: »Hvad nu, hvis de gode går hen og bliver de onde.«
På det tidspunkt var han dog endnu ikke klar over, hvad der præcist havde frembragt tanken om valgsvindel og en »stat i staten.«
»Men set i bakspejlet, så synes jeg, der er kommet mere på spil. Over hele billedet,
både i vores fag, men også mere ovre omkring Trump og Brexit, siger Niels
Krause-Kjær.«
Politiske og økonomiske forandringer har siden 00’erne og 10’erne ændret både samfundet og vilkårene for jour- nalistikken, som i dag er noget andet, end da Niels Krause-Kjær selv begyndte i branchen for 30 år siden, anerkender han.
»Vi havde sådan en idé om, at det går sgu godt, og det gør det helt af sig selv. Det
bliver stille bedre og bedre. Og det tror jeg stadigvæk på, at det skal det nok blive,
men man bliver jo lidt opmærksom på, at man skal gøre en indsats for det.«
»Og jeg tror, at det i hvert fald var det, der gjorde, at jeg fik en idé til Mørkeland.
Til hvad den skulle handle om og hvorfor også, fortæller Niels Krause-Kjær.«
Med dét afsæt fandt Niels Krause-Kjær karakteren Ulrik Torp frem fra skrivebordsskuffen igen efter knap 20 år.
Intet ordner sig selv
Bogserien omhandler den fiktive journalist Ulrik Torp og hans vej fra ny journalist på Christiansborg til fakkelbærer for klassisk, “gammeldags” journalistik.
Vi har en forbandet pligt til at gøre os umage.
– Niels Krause-Kjær, journalist og forfatter
I Mørkeland er han ikke længere en ung aspirerende praktikant, men derimod en
mand med 20 års erfaring og – på godt og ondt, et billede på udviklingen af en old-
school journalist i branchen.
Derfor lader han Ulrik Torp mærke modvinden.
Med tanke på, hvad han selv har oplevet af op- og nedture, privat og i den tidligere så forkælede branche, påpeger Niels Krause-Kjær, at man ikke må glemme
skrøbeligheden i tilværelsen. Stort eller småt, intet ordner sig selv. Hverken et amerikansk præsidentvalg, eller om ens børn gider at være sammen med en.
»Altså, vi skal gøre os umage. Vi har en forbandet pligt til at gøre os umage.«
»Og nu siger jeg ikke, at der har været en tendens til det i samfundet, for det kan jeg ikke overskue. Men der har været en tendens til, hos mig selv i hvert fald, at læne mig tilbage og bare tænke: Det går sgu af sig selv.«
Ulrik Torps indstilling er også til dels grunden til, at han gang på gang må betale en pris i bøgerne.
Det kunne tyde på, at han er blevet ramt af en “gammelmands-virus”, og de valg
han træffer får direkte konsekvenser for ham. Det må de gerne, forklarer Niels
Krause-Kjær.
»Det kan ikke være anderledes for ham.«
Blandt andet hans måde at tackle journalistpraktikanterne, betyder noget for historierne, når de to generationer formår at bruge hinanden på en konstruktiv
måde.
Jeg ville have været betydeligt mere bitter og
sur, hvis ikke det var for praktikanterne
– Niels Krause-Kjær, journalist og forfatter
Inspiration og selvindsigt
Niels Krause-Kjær vil ikke være en af dem som sidder i hjørnet og ser sig sur på praktikanterne med næsering og hængerøv, for som Niels Krause-Kjær siger, så var alt ikke bedre i gamle dage.
»Når man kommer op i 50’erne og start 60’erne, så kommer der sådan en virus,
der trænger ind og siger, at alt var bedre i gamle dage. Gu’ var det ej.«
Og Niels Krause-Kjær har fået sin metaforiske vaccine mod virussen.
»Jeg ville have været betydeligt mere bitter og sur, hvis ikke det var for praktikanterne. Det er også noget af det, som jeg prøver at få igennem i bøgerne.«
Senest i bogen Jagttegn fra 2024, hvor Ulrik Torp arbejder tæt sammen med både studerende og en tidligere praktikant, er de med til at farve og give energi til arbejdspladserne. Imens lægger bogen ud med Ulrik Torp, der som sur og bitter
underviser, falder i staver under sine elevers eksamen.
Som hans klare modsætning sætter Niels Krause-Kjær mere kaffe over og smider benene op i det lune køkken. Alligevel er der ingen tvivl om, hvor Niels Krause-Kjær får sin inspiration til karakteren.
»Jeg identificerer mig meget med Ulrik Torp, og lader ham køre lidt ud i grøften
engang imellem, fordi det kunne lige så godt have været mig. Jeg synes dog, at det
er gået mig lidt bedre end ham«, griner Niels Krause-Kjær.
»Get a life
Som ung var Niels Krause-Kjær medlem af Konservativ Ungdom, og selv hans
kone, Mette Korsgaard, understreger, at politik altid har fyldt meget for ham. Det førte blandt andet til et redaktørjob Jyllands-Posten og en periode som pressechef i de Konservative.
Jeg synes ikke, at der er noget smukkere end at sige: “Jeg spørger kun på offentlighedens vegne.
– Niels Krause-Kjær, journalist og forfatter
Senere blev interessen tilpasset og udfoldet i romanformatet, men Niels Krause-
Kjær føler stadig ikke, at forfatterskabet er hans hjemmebane.
»Jeg har følt, at jeg gatecrashede en fest, der ikke var min«, forklarer han.
Som bekendt er Niels Krause-Kjær først og fremmest journalist, forankret i faget. Men alting har en begyndelse.
Han startede på journalisthøjskolen i 80’erne, og hvis nogen dengang havde belært ham om H.C. Hansen, der var statsminister i 50’erne, så ville han have sagt get a life.
Niels Krause-Kjær sammenligner de kommende generationer af journalister med sin egen start i branchen og mener, at det kræver gensidig respekt fra de erfarne
journalister og de nye skud på stammen, hvis journalistbranchen skal udvikle sig positivt.
»Min generation af politiske journalister – vi kan huske både Schlütter og Anker Jørgensen, da de var statsministre, som var det i sidste uge. Det står fuldstændig krystalklart, og for jer er det jo en historiebog, som ligger umådeligt langt tilbage.«
Han understreger, at begge parter, ligesom Ulrik Torp og praktikanterne, kan udfordre hinanden og sammen blive dygtigere journalister. Måske endda
forfattere. I bund og grund handler det om at gøre sig umage og informere danskerne.
»Jeg synes ikke, at der er noget smukkere end at sige: Jeg spørger kun på offentlighedens vegne«, erklærer Niels Krause-Kjær.