ARKIV

Nepaleserne tager sagen i egen hånd

Tre år efter jordskælvet i Nepal er den internationale bistand svær at få øje på. Men det holder ikke nepaleserne tilbage.

»Der væltede sten ned over bilen. Vinduet splintrede,« erindrer den 25-årige Sandesh Baidya, mens vi bumper gennem i Kathmandu i en bil, som ikke burde kunne klemmes gennem den smalle gade. Sandet hvirvler foran bilens ruder.

Den 25. april 2015
Asfalten forsvandt med jordskælvet. Det er lidt over tre år siden, at Nepal blev ramt af det største jordskælv i 80 år, som målte 7,9 på Richterskalaen. Børn under presenninger, overfyldte hospitaler og sammenstyrtede huse. Billederne florerede med en kraft, som fik donationerne til at vælte ind. På blot 12 timer indsamlede Røde Kors 800.000 kr. på sms-service, og det internationale samfund, heriblandt Danmark, donerede 4,1 milliarder dollars til at genopbygge Nepal. Flere tusind mennesker mistede livet eller blev gjort hjemløse af naturens nådesløse kræfter. De internationale donationer er aldrig nået helt ud til hjælpeløse civile. Infrastrukturen i Nepal er et stærkt billede på, hvor lidt regeringen udretter for at ændre landets tilstand.

Bilen bumper videre ad ufremkommelige små grusveje. Sandesh manøvrerer bilen rundt i Kathmandus menneskemylder. En lang kø på den store ufærdige hovedvej stopper bilen. Sandesh ryster på hovedet. Byggeriet af hovedvejen har været i gang så længe, at han ikke kan huske, hvornår det startede. Lastbilernes øredøvende horn bryder køen op. I vejkanten sidder en familie under en støvet presenning og følger med i trafikken. De har ikke andet at give sig til.

Bustur langs klippeskrænten
Tre unge fyre bevarer overblikket over antallet af passagerer i den lille ramponerede, men sirligt dekorerede bus. Bussen kører, når alle sæderne, midtergangen og taget er fyldt til bristepunktet.

»Tag ikke den lokale bus,« advarer Sandesh.

Men de lokale busser fortæller en historie om Nepal. Vejene bliver kun oplyst af få lygtepæle, da bussen langsomt bevæger sig ud af Kathmandu. Kroppen danser ustyrligt med bussens bevægelser. Ved et alarmerende bump dunker en mand hovedet op i den defekte aircondition. Efter flere timers hoppende kørsel lysner det op. Bussen snor sig ad smalle bjergveje. Den førhen antaget lille bus bliver med ét stor og bred på den hullede bjergvej. Bussen kører lige på kanten af klippeskrænten. Stenene ruller ned. Bussen stopper op i kortegen af de andre busser. Bag de duggede ruder flytter mænd med tilsandede ansigter i klipklapper og beskidt tøj rullende sten for at genopbygge infrastrukturen. Arbejdstilsynet har bestemt ikke været forbi. De hårdtarbejdende mænd kunne være et billede på en progressiv regering, men virkeligheden er, at de lokale har taget sagen i egen hånd. De bygger selv infrastrukturen op igen. Regeringen når aldrig ud til de isolerede landsbyer i bjergene.

Vandreguiden fra epicenteret
Den lille muskuløse mand samler håndfladerne foran det smilende ansigt. Namasté. Roshan Gurung er vandreguide i Himalaya. Han er fra byen Gorkha, epicenteret under jordskælvet. Mellem snefyldte, knejsende bjerge fortæller han bider af sin historie. Hans mor blev hjemløs under jordskælvet. Huset sank til jorden. Nepalesere kan søge om 200 dollars, hvilket svarer til 1285 danske kroner, til at genopbygge deres hjem igen, fortæller Roshan, men midlerne er ikke tilstrækkelige og ansøgningsprocessen er bureaukratisk. Stort set ingen søger om pengene til genopbygning. Roshan har taget sagen i egen hånd med nepalesisk optimisme. Han bygger sin mors hus op igen. En langsommelig genopbygningsproces, men han er snart færdig.  

Familier under presenninger, ødelagt infrastruktur og en befolkning med en mentalitet om at tage sagen i egen hånd. Det er ikke noget nyt, at Nepal er det 122. mindst korrupte land i verden ud af 180 lande ifølge Transparency International. Men med summen af donationer i baghovedet og de tydelige eksempler på konsekvenserne af jordskælvet kan man ikke lade være med at undre sig: Hvordan vi, som et foregangsland imod korruption, kan donere nødhjælpspenge direkte i korrupte politiske hænder? Nepaleserne har taget sagen i egen hånd.