På en prominent adresse i pompøse kjoler med perfekte negle, er en ung kvinde ved at lave cola i sit køkken. Fra bunden. Andre dage har hun lavet hjemmelavet tyggegummi, smør, yoghurt, tandpasta. Bare til daglig brug, du ved. Sommetider har hun en baby på armen imens.
Kvindens navn er Nara Smith. Hun er 23 år og lever af sine kreationer på Tiktok. Og så er hun nybagt mor til tre.
Ikke nok med at hun er ung og smuk, så bærer hverken hendes krop eller hus præg af hendes tre børn og familieliv. Der er rent og pænt. Hendes videoer er beroligende, hun ser altid stunning ud, har runway-kjoler på og tryller fra bunden af de lækreste, flotte retter frem. Retter, som er enormt tidskrævende. Hun står i sine videoer i enorm kontrast til, hvordan hverdagens familieliv ser ud. Det virker urealistisk, og maler et ideal, som er umuligt at leve op til. Og i virkeligheden er det jo en smule irriterende, at hun findes.
Nara Smiths videoer høster mange millioner visninger, men det er ikke alle der køber ideen om den unge, perfekte husmor. Hun bliver drillet af andre tiktokkere, som parodierer hendes ekstreme gør-det-selv-stil ved at gå ud i haven og malke en ko, plukke kakaobønner til hjemmelavet chokolade eller karikere hendes familieforhold.
Og der stilles spørgsmål til, hvorfor i alverden hun dog er mor til tre i så ung en alder.
Jeg hører selv oftere og oftere: ”Ej, har du set hende fra folkeskolen er blevet gravid?”, og svaret er altid: ”Ej, hvor sygt! Hun er jo mega ung?”.
Forargelsen tager ofte form i spørgsmålene: hvad med backpackrejsen til Thailand med scooter, uddannelse, kollektivet, forsøget på en perfect week, beer pong og shots i byen? Ungdommens gyldne år.
Hvorfor er vi så forargede, eller i hvert fald uforstående overfor valget om at få børn som teenager eller i start 20’erne?
Nara Smith taler ind i en familiekonstellation som især generation X og Z har stillet sig ganske kritisk overfor, og er ved at bevæge sig væk fra; den hjemmegående mor, som står for alt madlavning og huslige pligter mens manden arbejder. Hun beskyldes for at være antifeministisk. Men hun udlever jo i virkeligheden bare sin drøm. En drøm, som er ligeså stor som din drøm om at rejse til Asien.
Nara Smith lever uden tvivl mit hadeliv.
Jeg er ikke et sted, hvor jeg på nogen måde har lyst til at gå i villa-, volvo-, vovse-mode. Men jeg nægter at leve slavisk efter ungdomsnormen der hedder: tjen penge i en børnehave, tag til Laos, drik moonshine og få en tatovering hvor der sofistikeret står ’tak’ eller ’hej’ på et random asiatisk sprog.
Det er på en eller anden måde lidt sejere at have opnået et lykkeligt ægteskab, tre børn, et stort hus og imponerende cookingskills inden man fylder 25, end at have rejst den tredje verden tynd og blevet en del af Klub 100.
Vi taler om, at man skal leve sit eget liv, være unik, udleve sine drømme, men vi har stadig stærke sociale forventninger til, hvordan man bør gøre tingene. Vi har stort fokus på selvrealisering, karriereopbygning og oplevelser, og hvis ikke det opnås, står man tilbage med en ”spildt ungdom”.
Men hvorfor skal man malke sin ungdom?
Hun er udenfor normen og derfor bliver vi forvirrede, fordømmende og måske endda misundelige. Måske vi bare burde anerkende, at der findes flere forskellige måder at være ung på end at løbe hornene af sig.