Illustration: Agnes Rønberg
Dagbladet Informations redaktør for særmagasiner Johanne Pontoppidan Tuxen og journalist Mikkel Vuorela har sammen skabt serien ”Naturvidenskaben forfra”. Hver uge inviterer de deres læserne og lytterne indenfor i den naturvidenskabelige verden.
Med tidligere succesfuld erfaring indenfor featuregenren og iver efter at videreformidle naturvidenskabeligt stof, som i dette tilfælde er skabt i et krydsfelt mellem reportage, baggrundsjournalistik, interview og dybdeborende journalistik, ønsker Tuxen og journalist Mikkel Vuorela at klæde Informations læsere bedre på til at forstå den verden, vi lever i. Med støtte fra Carlsbergfondet har Information skabt serien “Naturvidenskaben forfra”. For at kunne afdække det enorme emne i en tilstrækkelig grad, udgiver den journalistiske duo en artikel hver uge i hele år 2021.
Idéen opstod egentlig lidt ved et tilfælde. Et ungt, videnskabeligt talent fra Det Unge Akademi, under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, undrede sig over, hvorfor Information ikke tidligere havde lavet en stor seriesatsning om naturvidenskab. Læseren gjorde dem opmærksom på, at aviser under Den Kolde Krig havde skrevet om naturvidenskab for bl.a. at informere om atombomber. I dag taler vi ikke så meget om våbenkapløb, mellemdistancemissiler og Marshallhjælp. I 2021 har det moderne menneske andre kriser, der holder det vågen, fortæller Johanne Pontoppidan Tuxen, der er redaktør for særmagasiner hos Dagbladet Information.
»Der er nogle utroligt præsente temaer for vores samtid, såsom pandemi og klimakrise, som kalder på en grundforståelse for naturvidenskaben og hvilket blik vi har på verden, når vi ser den gennem naturvidenskab«
Læserne vil informeres
Da Tuxen, Vuorela og Rune Lykkeberg, chefredaktør ved Information, besluttede sig for at søsætte idéen, var deres viden indenfor naturvidenskab beskeden. Med hjælp fra Mads Toudal Frandsen, der er fysiker og tidl. medlem af Det Unge Akademi, fik de samlet et panel af forskere fra forskellige grene af de naturvidenskabelige discipliner. Missionen blev at klæde Informations læsere bedre på til at forstå et emne, der kan føles som en lukket fest.
»Vores erfaring er, at læserne gerne vil læse om emner, der ligger udenfor den traditionelle idé om, hvad en avis skal give sine læsere« siger Tuxen.
Men Information er ikke de eneste med den erfaring – lignende har de gjort sig hos Videnskab.dk:
»Vi har en million månedlige brugere, så der er kæmpe efterspørgsel efter historier om videnskab, når de bliver serveret af journalister, der formår at gøre det komplekse stof let at forstå og til at stole på« siger Jonas Salomonsen, der er nyhedsredaktør hos Videnskab.dk.
Blikfanget fanger fisken
Selvom Information havde tidligere succesfuld erfaring med at skrive om naturvidenskab, vurderede de at formidlingen af ”Naturvidenskaben forfra” skulle skille sig ud. I en tidlig erkendelse af naturvidenskabens kompleksitet afsatte Information en del kræfter og midler til at udvikle et ikonisk udtryk, som serien skulle forbindes med:
»Allerede tidligt i processen aftalte vi, at grafikken skulle være i højsædet, så Jesse Jacob (red. Art director, Information) blev sat til at udvikle det grafiske udtryk. Vi ville nemlig gerne nå ud til en større menighed, og der blev det visuelle meget betydningsfuldt« siger Tuxen.
Blikfanget blev højt prioriteret, da det visuelle skulle fange læserne – særligt dem som aldrig før havde været med til en naturvidenskabelig fest. Det var afgørende for seriens succes, at den blev lidt rock’n’roll.
Genfortryllelsen
Som journalist har Tuxen stor opmærksomhed på, at al det komplekse bliver serveret mundret. Derfor har hun og Vuorela ikke blot fokus på de tekniske aspekter i journalistikken, men de prioriterer også meget af spaltepladsen på historiefortælling og karakteropbygning. I skriveprocessen til “Naturvidenskaben forfra” arbejder hun for, at læseren skal blive fascineret.
»Max Weber siger, at videnskaben har affortryllet verden, og vi ville gerne genfortrylle folks forhold til naturvidenskaben. Vi blev nødt til at trække på alle de gode journalistiske værktøjer« siger hun.
Derfor har Information også gjort brug af lyduniverset. Med podcastmediet er det lykkes dem, at skabe endnu en dimension i deres formidling.
Forskellige tider og niveauer
Når fisken så har bidt på krogen, handler det om at få den i nettet. Indholdet bliver derfor også serveret med tanke på det spiselige. Tuxen og Vuorela arbejder ofte med tre niveauer i deres artikler.
»Hvis vi fx skulle fortælle om de fem masseudryddelser i Jordens historie, ville vi følge en fossilentusiast, der går og hugger kalkblokke op ved Stevns Klint for at se, hvad der er indeni. Samtidig transcenderer vi tilbage til dengang forskningsverdenen fandt ud af, hvordan dinosaurerne døde, og vi går helt tilbage til den allerførste masseuddøen for 444 millioner år siden« forklarer hun.
Den artikel bevægede sig derfor i tre forskellige tidsperioder i historien. Andre gange i tre niveauer: I en artikel, der undersøgte DNA, fulgte de en DNA-forsker i laboratoriet, historien om opdagelsen af DNA og helt ind i cellekernen for at beskrive mikroskopniveauet af DNA’et. Opbygningen er altså ikke altid ens, men bevæger sig typisk over forskellige tider og niveauer.
Den kritiske sans
Siden det uafhængige webmedie Videnskab.dk blev etableret i 2008, har journalisterne bag gjort sig megen erfaring i, hvordan de arbejder bedst med kritisk videnskabsjournalistik. Det førte til en guide, med støtte fra Den Fynske Bladfond, der indeholder 11 trin som et hjælperedskab til at skrive videnskabsjournalistik.
»Et problem hos flere journalister er typisk, at de ikke er tilstrækkeligt kritiske overfor ekspertkilder« siger Salomonsen.
Hos Videnskab.dk tager de generelt flere forbehold, når nye studier bliver udgivet. Salomonsen mener, at andre medier generelt kan have en tilbøjelighed til at være for ukritiske og lade begejstringen overtage.
»Når vi skriver om et nyt forskningsprojekt, så ringer vi altid til en forsker som ikke er involveret i projektet. Mange andre medier taler typisk kun med forskeren bag projektet« tilføjer han.
Salomonsen er glad for, at et dagblad som Information sætter fokus på naturvidenskaben. Han bifalder deres interesse og håber at se mere af den slags i fremtiden fra flere medier. I håbet ligger dog også et ønske om, at journalistikken om naturvidenskab i højere grad bliver rettet mod flere forskellige målgrupper – og ikke kun dem med en akademisk uddannelse.