De bliver inviteret helt ind i vores stuer, fordi de underholder os og gør os klogere, men jobbet som nyhedsvært er ikke bare sjov og leg, men benhårdt arbejde. I hver udgave af Lixen giver en eller flere journalister sine bud på en journalistisk metode. I denne omgang fortæller Natasja Crone om de gode og dårlige ting ved jobbet, samt hvad der skal til for at blive en god nyhedsvært
3-2-1, du er live!
Tanken om de en million seere, der sidder og kigger med på skærmen får sveden til at pible frem på panden. Hjertet banker derudaf, og kinderne får et rødligt skær.
De fleste mennesker ville nok reagere sådan, hvis de skulle levere dagens 19-nyheder på TV2.
Men er det virkelig så svært? Ikke for Natasja Crone, der har været tv- og nyhedsvært i omtrent 20 år. Derfor har vi taget en snak med hende om jobbet og om, hvad der skal til for at brænde igennem på skærmen som nyhedsvært.
Har du altid vidst, at du ville være nyhedsvært?
Nej, slet ikke. Da jeg startede på Journalisthøjskolen i Aarhus tilbage i 1992, var min store drøm at skrive. Jeg elskede at skrive, hvilket også var grunden til, at jeg søgte ind på Journalisthøjskolen til at starte med. Da vi skulle vælge mediespeciale valgte jeg radio, så TV var faktisk det eneste, som jeg slet ikke berørte i løbet af mine i alt fire års uddannelse. Dengang gav det mening for mig, fordi jeg bare ikke interesserede mig for TV.
Jeg kom i praktik på Berlingske Tidende, hvor jeg skrev om sport, og det førte faktisk til, at jeg efter min praktikperiode blev tilbudt mit første rigtige job som studievært; det var på DR Sporten. Det var helt tilfældigt, men jeg endte med at takke ja til jobbet, fordi jeg så det som en udfordring, og fordi jeg vidste, at jeg altid ville kunne gå tilbage til at skrive, hvis det var det, jeg ønskede.
Sådan endte det bare ikke, for jeg blev rigtig glad for det. I 2006 blev jeg ansat på TV2 NEWS, og senere på TV2 Nyhederne, hvor jeg stadig er den dag i dag.
Det er bare for at sige, at man ikke kan vide, hvor man ender henne i fremtiden.
Hvad er det bedste og det værste ved at være nyhedsvært?
Jeg kan godt lide at være den, der skal binde nyhedsudsendelsen sammen. At få aftenens nyheder til at hænge bedst muligt sammen. Ikke kun, hvad der bliver sagt, men også i hvilken rækkefølge historierne bliver bragt, hvor meget vægt vi giver dem, hvor meget tryk vi lægger på dem. Alle de ting er jo en journalistisk del af mit og andre nyhedsværters job i dag, og det, synes jeg, er vildt sjovt. Når det så er sagt, så synes jeg faktisk, det er lige så sjovt at levere nyhederne, når selve produktionsprocessen er slut. Det at sidde i studiet og skulle være live om 30 sekunder er bare noget helt specielt!
Dog er jobbet som nyhedsvært klart mere overfladisk, end når man skriver. Det er langt mere overfladisk, at jeg har 30 sekunder til at fortælle en historie, i forhold til hvis jeg har tre avissider til at formidle den samme historie. Man skal selvfølgelig være lige så grundig og lige så omhyggelig i sin research på TV som på skrift, men selve leveringen er mere overfladisk.
Ikke for at sige, at TV er nemmere og dårligere end det skriftlige – det er bare en helt anden disciplin.
Nogen gange kan jeg også godt savne at være ude i marken og snakke med kilder. Det er også derfor jeg godt kan lide den disciplin, der hedder transmissioner. En transmission foregår, når vi sender i otte eller tolv timer i træk. Det kan for eksempel være noget med kongehuset, valg eller en sportsbegivenhed – en stor event af en eller anden art. Det får jeg heldigvis lov til at være med til en gang imellem. Så møder man en masse mennesker, der ligesom har med denne her begivenhed at gøre, og det elsker jeg. Det er virkelig fedt! Det er sjovt, spændende og udfordrende på en helt anden måde.
Hvad skal der til for at være en god nyhedsvært?
Der er jo stor forskel på, om man er almindelig TV-vært, eller om man er nyhedsvært, og jeg er det sidstnævnte. Og som nyhedsvært skal man være præcis i sin kommunikation. Man skal kunne skrive og fortælle en historie meget enkelt og præcist uden alt for mange indskudte sætninger og tænkepauser.
Derudover er det også helt essentielt, at man engang imellem kan vise noget oprigtig engagement og interesse for den historie, man har med at gøre. Hvis TV-værten sidder som en anden robot og har den samme mimik og det samme tonefald til alle historier, bliver det drøjt for seerne at kigge på og ikke mindst lytte til – der skal gerne lidt personlighed med!
Og så må man gerne vise i det små, at man er med på, hvad det er for en historie, man fortæller seerne. Når det så er sagt, så skal TV-værten ikke ligne en begravelse hver gang, der er sket noget sørgeligt eller derimod ligne en flækket træsko, hvis der er sket noget godt, for så fjerner man fokus fra nyheden, og det her er måske endda det vigtigste, man skal huske på som nyhedsvært:
det er altid historien, der er skal være i fokus og ikke nyhedsværten selv.
Det, der er altafgørende for, om man bliver en god eller dårlig vært, er helt klart ens erfaring. Jeg synes, at det er enormt vigtigt at kunne håndværket, før man bliver nyhedsvært. Man skal kende leddene i den journalistiske produktion, for hvis man bare sætter sig i stolen og aldrig selv har været ude i marken og interviewe kilder med mere, tror jeg, jobbet som nyhedsvært bliver sværere.
At man har lidt forståelse for, hvad ens kollegaer render rundt og laver, tror jeg faktisk, er rigtig vigtigt.
Hvilke overvejelser skal man gøre sig, før man takker ja til et job som nyhedsvært?
Man skal være klar på, at alle lige pludselig har en mening om dig både som vært og som privatperson, og det er helt klart noget, man skal gøre op med sig selv.
Og så skal man i hvert fald ikke vælge et job som TV- eller nyhedsvært, hvis ens primære drivkraft er eksponeringen. Med andre ord skal man absolut ikke gøre det for at blive et kendt ansigt. Det er en ting, der følger med det at være TV-vært, men det skal ikke være drivkraften, for så tror jeg ikke, at man kommer særlig langt som vært.
Hvad er dine bedste råd til de journaliststuderende, der drømmer om at blive TV- eller nyhedsvært?
Opsøg TV-stationerne allerede i praktikperioden. På den måde kan man skabe sig et netværk og måske mærke efter, om det er der, man hører til.
Og så er det vigtigt at være tro mod selv, og det lyder som en kæmpe kliché, det ved jeg godt, men det mener jeg faktisk. Man skal ikke møde op og tro, at man skal se ud som alle de andre eller sige sådan og sådan for at blive en god vært. Man bliver kun en god vært, hvis man er oprigtig og sig selv – ellers lyver man ikke bare overfor sig selv, men også overfor seerne, og det kommer der ikke noget godt ud af.