Nikoline studerede international virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet og skulle til at begynde på sit bachelorprojekt. Men tre måneder inden hun ville stå med eksamensbeviset i hånden, tog hun et afgørende valg.
En efterårsaften i 2017 er 22-årige Nikoline Grøtli til indflytterfest ved hendes folkeskoleveninde, som har rykket rødderne op i Årslev for at flytte til Odense. Et flyt, som Nikoline også selv havde gjort par år tidligere. Nogle af pigerne til indflytterfesten har Nikoline ikke set længe. Mange af dem bor efterhånden i hver deres by, så snakken går lystigt i lejligheden.
Under maden kommer Nikoline til at sidde ved siden af en pige, som hun ikke har set, siden de begge gik ud af 9. klasse. Mens maden sendes rundt, ridser Nikoline og pigen hurtigt de fortabte år op. Til sidst spørger Nikoline, hvad pigen laver nu.
Samtalen
Hun studerer folkesundhedsvidenskab er svaret. Den uddannelse har Nikoline ikke hørt om før. Måske, fordi den er i en hel anden boldgade end den uddannelse, som Nikoline selv tumler med. Men samtalens hurtige tempo sænkes. Nikoline spidser ører og spørger nysgerrigt ind til uddannelsen. Den lød spændende, husker hun.
Samtalen til indflytterfesten sætter sig i Nikolines baghoved og bliver ved med at være der i den efterfølgende tid. Selv læser hun international virksomhedskommunikation på 5. semester, men hendes studievalg har siden årets begyndelse plaget hende.
Nikoline var ellers rigtig glad for international virksomhedskommunikation, da hun begyndte på studiet i sommeren 2015. Det var hun stadigvæk et halvt år efter, hun var begyndt på studiet. Og også et år inde i uddannelsen. Men noget ændrede sig, da der var gået halvandet år. Fagene mindede om hinanden. Så interessen blev mindre, og Nikolines bøger samlede efterhånden støv.
Enten eller
Alligevel fortsatte Nikoline på studiet. Hun er ikke en quitter, som hun selv siger det. Hun fik et studierelevant job i et forsøg på at genfinde gnisten, og hun dukkede op til sin første bachelorvejledning på bachelorens sidste semester. Efter noget tid kunne hun dog ikke undgå at konfrontere det frø af tvivl, der var i hendes hoved. Mens frøet spirede, skrev Folketinget nemlig uddannelsesloftet ind i dansk lovgivning.
Uddannelsesloftet forhindrede dobbeltuddannelser. Nikoline var derfor fastlåst, hvis hun afleverede bacheloren om influencer-marketing og tog sin sidste eksamen. I så fald kunne hun ikke tage en anden bachelor. I hvert fald ikke inden for de næste seks år.
Men skulle hun gøre det? Skulle hun færdiggøre sin nuværende uddannelse, som ikke sagde hende noget? Eller skulle hun droppe ud og starte fra bunden på en ny uddannelse?
Tvivlen forfulgte Nikoline. Dag og nat. Til sidst fyldte tvivlen så meget, at Nikoline ikke kunne stå med den selv mere. Hun indviede sin kæreste i det. Han var meget forstående, husker Nikoline. Men han kunne ikke tage beslutningen for hende. Og beslutningen skulle tages nu, for hun var kun tre måneder fra at være færdig med bacheloren. Med eksamensbeviset i hånden ville hun samtidig være fastlåst. Det var nu eller aldrig.
Beslutningen
I forældrenes parcelhus i Årslev knitrede brændeovnen ikke; foråret var så småt begyndt. Nikoline var taget hjem til dem en eftermiddag, hvilket hun ofte gjorde. De sad i stuen. Den så ud, som den altid havde gjort: stor og lys og med vinduer ud til haven. Et typisk forældrehjem, synes Nikoline. Men alting var ikke, som det altid havde været. Dén eftermiddag, da Nikoline sad i forældrenes lædersofa, var hun, ifølge sig selv, et nervevrag. Tårerne pressede på og var på nippet til at springe frem. Nyheden skulle ud nu:
»Der er noget, jeg gerne vil fortælle. Jeg er ved at komme frem til, at jeg ikke skal gå på mit studie mere.«
Nikoline trak vejret dybt, inden hun kunne sætte flere ord på. Studiet var ikke hende længere. Det var ikke spændende nok, og der var ingen udfordringer.
Nikolines forældre var overraskede. De havde opdraget hende til, at man skulle gøre ting færdige. Og de synes, at hun havde virket så glad for det studie:
»Hvad skal du så lave?« Lød deres største bekymring.
»Jeg er forvirret omkring det hele. Jeg ved ikke rigtigt, hvad der skal ske,« var det eneste, Nikoline kunne få sagt.
Men inderst inde vidste Nikoline det godt. Samtalen med folkeskoleveninden havde gjort hende lun på folkesundhedsvidenskab. Nikoline havde haft studieplanen under lup og fundet frem til adgangskravene. Matematik A krævede uddannelsen. Nikoline havde det på C-niveau. Så der var nogle praktiske ting, der skulle gå op, inden Nikoline for alvor meldte uddannelsesvalget ud. Men valget var taget.
I dag studerer Nikoline Folkesundhedsvidenskab på 4. semester. Det er hun rigtig glad for. Hun føler, at hun bliver udfordret på studiet. Det kan man også mærke, når man taler med Nikoline. Hun smiler og taler passioneret om, hvordan hun skal på praktik, og at der er et godt sammenhold på studiet.
Med hensyn til hendes tidligere uddannelse har hun ingen planer om at færdiggøre den – dog har hun fået merit for den, og som hun selv siger:
»Det har ikke været helt spildt.«
| Uddannelsesloftet |
|