Over 700 mennesker var søndag d. 13. februar kl. 18 samlet foran Christiansborg Slotsplads til et mindeoptog for Mia Skadhauge Stevn og andre ofre for kvindedrab. Derudover var budskabet at kræve politisk handling på området.
»Stop volden mod kvinder, stop med at slå os ihjel!«
En bølge af klap og hujen breder sig i menneskemængden. Den anråbende sætning kommer fra en kvinde, og hun lægger tryk på hvert et ord. Alle blikke er rettet mod hende, og hun prædiker ind i en megafon, som en mand holder for hende. Mørket er begyndt at omslutte København, og det får ildfaklerne i mængden til at lyse endnu klarere. Nogle har også taget stearinlys med, den slags med guldlåg, og som plejer at stå på en gravplads. Et banner med et stort lyserødt hjerte strækker sig op over de mange hoveder. Hjertet er delt i to af en zig-zag streg.
De mange mennesker er mødt op for at mindes Mia Skadhauge Stevn. Optoget skal også sende et budskab til politikerne om, at folk kræver politisk handling mod meningsløs vold mod kvinder, queer-personer og minoriteter. Begivenheden er arrangeret af Frederikke Bencke, som har beskæftiget sig med køn og byrum i mange år:
»Det er jo en afmagt og en frustration og en vrede og en sorg vi alle sammen føler. Nok er bare nok, og så kan man bare ikke rumme det mere. Og så føles det som noget, bare at gøre en lille bitte smule.«
Efter der er budt velkommen, holder bestyrelsesmedlem i Everyday Sexism Project Iben Hendel Philipsen, en tale. Hun henviser til de seneste tal, som viser, at ca. 12 kvinder om året, bliver dræbt af deres partner eller ekspartner. Efter talen marcherer folk samlet mod transport- og ligestillingsministeriet.
Kræver national handlingsplan
Folkemængden optager al pladsen i de smalle, dunkle gader med skarpe hjørner. Man kan lugte osen fra faklerne og den friske kølige luft. Forrest går tre veninder med hver deres banner.
»IK IGEN!« Står der på det ene.
»Stop kvindedrab,« står der på det andet.
Turkist hår, neongul arbejdsjakke og pink bukser. De tre piger lyser lige så meget op i mængden som faklerne.
En af de tre piger er 16-årige Ollie Skjoldan. Drabet på Mia Skadhauge Stevn har berørt hende dybt:
»Det bringer en sorg frem i mig, for jeg ved, at det kunne have været mig selv på vej hjem fra byen.«
En anden, som er mødt op for at støtte arrangementet, er 31-årige Kasper Larsen:
»Jeg er her selvfølgelig for at bakke op om den alvorlige sag, det er, at kvinder ikke kan gå på gaden i fred uden at blive slået ihjel.«
Ligestillingsminister, Trine Bramsen, deltager også i mindeoptoget. Iben Philipsen appellerer direkte til ministeren i sin tale og kalder på en national handlingsplan på området. Hun mener blandt andet at ligestilling, diskrimination og seksualundervisning skal på skoleskemaet, for at forebygge sexisme og vold.
Foran transport- og ligestillingsministeriet ligger en brændende fakkel på jorden. Folk har dannet en halvmåne omkring den. Byen larmer, men lige her, er der helt stille. På et tidspunkt bliver stilheden afbrudt af en svag summen som spreder sig i mængden. Det forvandler sig til en bekendt melankolsk melodi – “Kringsat av fiender.” En dame lukker øjnene og vugger med, mens en tåre glider ned ad kinden.
Folk fordufter i alle retninger ud i Københavns mørke gader, men de tre piger, der gik forrest i optoget, sætter sig i skrædderstilling på den kolde jord foran ministeriet. De sidder med hver deres banner op foran sig. Flere har efterladt deres lys foran pigerne.