Fotos: Marchel Tino Johansson
Den 6. juni er der midtvejsvalg i Mexico, og over 21.000 lokale politiske poster skal besættes. Siden september sidste år, hvor valgkampen officielt startede, er over 125 politiske kandidater og embedsmænd blevet dræbt. Sikkerhedsministeren, Rosa Rodriguez, placerer ansvaret hos landets organiserede bander. LIXEN er taget til Mexico for at møde bandelederen Javier fra”Maldita 23 Comanches” og hans tilknyttede lejemordere, for at forstå konflikten indefra.
Vi befinder os i staten San Luis Potasí, i det bandekontrollerede område El Progeso.
Bandelederen Javier tager mig med ud til et nedbrændt område, han kalder Cracklandia, hvor bandemedlemmer mødes for at tage stoffer og teste våben.
På vejen derud går vi forbi to huller i sandet. Her har banden dagen forinden gravet to lig ned. Det er en af bandens tilknyttede lejemordere, der har likvideret dem. »Det her er lugten af død,« lyder det fra Javier.
Midtvejsvalg
Midtvejsvalget den 6. juni i år bliver afgørende for præsident Andres Manuel López Obrador og hans politiske parti Morenas fremtid.
Stemmefordelingen kommer til at afgøre, hvordan Obrador og Morena står i anden halvdel af valgperioden.
Fra partiets side håber man at vinde flertal i det nedre hus i kongressen, hvor 500 sæder bliver fordelt på valgdagen. De nationale meningsmålinger udarbejdet af El Financero viser en massiv føring til Moreno. Hele 40 % angiver, at de vil stemme på Moreno, der dermed er 30 procentpoint over den næststørste stemmesluger.
Politiske kandidater, der ikke vil lade sig korrumpere, bliver slået ihjel
Voldelige sammenstød mellem rivaliserende bander og deres allierede i sikkerhedsstyrkerne har stået på siden september 2020. Til juni skal en række vigtige politiske poster besættes – herunder staternes borgmesterposter. For de organiserede karteller og bander er aftaler om beskyttelse, straffrihed og økonomisk støtte med de lokale magthavere afgørende.
Derfor oplever man i Mexico, at politiske kandidater, der vil besværliggøre de eksisterende aftaler med banderne, bliver likvideret.
Organiseret kriminalitet i Mexico har stærke kontakter både i den lokale, regionale og nationale regering. Det vanskeliggør muligheden for ikke-korrupte politikere, der ønsker at reformere samspillet mellem organiseret kriminalitet og magthavere.
Ifølge Javier er der ikke den store chance for, at den organiserede kriminalitet adskilles fra magthaverne: »Når du går ind i politik i Mexico, har du to muligheder – enten lader du dig korrumpere, eller også bliver du dræbt.«
Sikkerhedsminister Rosa Rodriguez erklærede på en pressekonference i februar, at formålet med de mange mord på politikere og deres embedsmænd var at påvirke det kommende midtvejsvalg – særligt på lokalt niveau. Hun forsikrede landets politiske kandidater om, at man ville øge sikkerheden fremadrettet. Til trods for det, blev der registreret ét mord om dagen hele marts måned.
En lejemorder koster 1.500 kroner
Jeg har aftalt med banden at bruge fire dage i deres selskab. Da jeg sammen med min kontakt og fotograf ruller ind foran Javiers hus på andendagen, står en af bandens tilknyttede lejemordere klar til at tage imod mig. Jeg sætter mig bag på hans motorcykel, hvorefter vi kører mod et øde område for at foretage interviewet.
På vejen kommer vi forbi en statue af dødsguden El Morte, som han tilbeder inden hvert drab. Da vi sætter os, stiller jeg ham mit første spørgsmål: »Hvad ville det koste at slå mig ihjel?«. Efter en kort tænkepause siger han: »Du er et af de dyre mål. Det ville koste 5.000 pesos.«
Prisen på lejemordere er faldet i hele landet. Både store og små organiserede bander har ofte flere tilknyttede lejemordere, der gennem aftaler med det lokale politi kan dræbe uden at blive straffet. Javier siger: »Du ser det hele tiden her i staten. Tre biler med lejemordere, der kører rundt og leder efter deres ofre.«
Den faldende pris begrunder Javier således: »Først og fremmest er forbruget af ulovlige stoffer blandt bandemedlemmer steget. For at kunne finansiere stoffer tvinges mange af hans bandemedlemmer til at lade sig hyre som lejemordere.
Samtidig fortæller Javier, at som resultat af regeringens årelange war on drugs, har landets karteller spredt sig nationalt. For flere lokale organiserede bander er det derfor muligt at købe ulovlige stoffer fra kartellerne. Det betyder, at konflikter med rivaliserende bander intensiveres. Det afstedkommer behovet for lejemordere. Når efterspørgslen stiger, tvinger det mange lejemordere til at sænke prisen.
Ifølge Hector Salazar, tidligere leder af Sinaloa-kartellet, er statsanklagere, der efterforsker politisk vold, villige til at overse forbrydelser, hvor den anklagede tilhører samme politiske parti. Samtidig er der ifølge Salazar høj grad af korruption blandt Mexicos statsdommere. Når statens guvernører vælger statsanklagere, og her ofte vælger kandidater fra samme politiske parti, er korruptionen indbygget i systemet. Derfor kan politiske partier med mange ressourcer ifølge Salazar, beordre politiske mord uden at skulle frygte at blive straffet.
Flere tusind familier drevet på flugt
På min sidste dag i staten San Luis Potosí tager jeg sammen med min kontakt Marchel til El Progreso for at sige farvel til banden. Vi er blevet forsinkede, klokken har passeret 21:00 og solen er gået ned. Efter en halv time kører en bil med tonede ruder forbi på gaden over for. Der opstår en summen blandt de 20 bandemedlemmer, der er mødt op for at tage afsked med mig. Javier fortæller mig, at de ofte har besøg af lejemordere fra rivaliserende bander eller karteller.
To minutter senere lyder fire skud.
For ikke at blive fanget i en eventuel krydsild, hopper Marchel og jeg ind i hans bil, tænder motoren og kører væk fra området.
Jo større territorier kartellerne og banderne besidder, jo bedre forudsætninger har de for at lave fordelagtige aftaler med lokale politikere. Derfor har man siden valgkampens start oplevet voldsomme konfrontationer mellem banderne. I nøglestater som Aguillo og Michoicán har interne kampe tvunget tusindvis af familier på flugt. Jalisco New Generation-kartellet skrev på sin Facebook-side, at de den 31. marts 2021 havde kontrol over staten Aguillo. Herefter har banden ifølge lokale vidner tvunget byens beboere til at vælge side i konflikten. Hvis borgerne ikke beskytter banden, kan borgerne frygte hårde konsekvenser. Ifølge Human Rights Watch er over 100 familier flygtet fra Aguillo i marts måned.
Ifølge Mexican Commission for the Defence and Promotion of Human rights var 42 % af de migranter, der forsøgte at søge asyl i USA sidste år, mexicanere. Det er en stigning på 13 % siden 2019.
Journalist Luis Morena forklarer, at folk rejser, så de ikke bliver fanget i krydsilden.
Hugs, not bullets
I 2018 blev Andrés Manuel López Obrador valgt som præsident. Obrador ændrede strategien for bekæmpelse af narkorelateret kriminalitet i Mexico. I modsætning til war on drugs, der indledtes af ekspræsident Felipe Caldarón i 2006, skulle landets narkorelaterede problemer nu løses med hugs, not bullets. Kritikere mener, at præsidenten ikke ønsker at lide de menneskelige omkostninger, som tidligere præsidenter har lidt i den fysiske kamp mod narkotika. Ifølge The Guardian har war on drugs kostet over 300.000 menneskeliv siden 2006.
Når man fra præsidentens side vil undgå de fataliteter, som militære konfrontationer medfører, efterlader det et større frirum for organiseret kriminalitet op til midtvejsvalget.
Den 18. marts var man i staten Aguilila vidne til det største angreb på mexicanske sikkerhedsstyrker i landets historie, da 13 politimænd blev dræbt af Jalisco-kartellet. Efterfølgende udtalte præsident Obrador, at hæren havde ageret fejlfrit i konflikten, idet man havde undgået konfrontation. Udtalelsen understreger Obradors berøringsangst over for organiseret kriminalitet.
93 millioner mexicanere forventes at stemme om de 21.000 lokale politiske poster d. 6. juni.
