Foto: Signe Nautrup Nielsen
Hvordan har du det med at ringe en fremmed kilde op? Din personlighedstype påvirker den måde, du arbejder på som journalist. Og det starter allerede, når du ringer din første kilde op.
Faktisk er det de færreste, der enten er introverte eller ekstroverte. De fleste ligger midt på skalaen og kaldes ambiverte. En slags blanding af de to yderpoler. Derfor taler denne artikel også om introverte som de af os, der har flere introverte end ekstroverte personlighedstræk og omvendt.
Lene Thomsen er erhvervspsykolog og har igennem 20 år arbejdet med coaching af introverte og ekstroverte. Selvom hun ikke har arbejdet konkret med de personlighedstræk, der gør sig gældende for journalister, har hun en bred viden om, hvordan de forskellige personlighedstyper typisk foretrækker at arbejde.
Ifølge Lene Thomsen er en af de helt store forskelle mellem de to personlighedstyper, at ekstroverte får deres energi gennem samspillet med andre, mens introverte får det af at fordybe sig i noget med færre sociale krav. Men introverte kan også få energi af at være sammen med andre. Det kræver bare, at det er nogle, de kender godt.
Kunsten at ringe kilden op
Når det kommer til at ringe fremmede kilder op, fortæller Lene Thomsen, at de mere ekstroverte journalister typisk vil have nemmere ved det.
»Ekstroverte er bedre til at tænke: Hvis det her ikke lykkes med denne her person, så ringer jeg bare op til den næste«, fortæller hun.
Samtidig kan ekstroverte ofte have en præference for det talende. De vil altså foretrække at ringe en kilde op i stedet for at sende en mail. Modsat vil introverte foretrække at skrive en mail til kilden, hvis der er tid nok til det.
Lene Thomsen understreger, at introverte naturligvis også sagtens kan ringe op til fremmede kilder. Det kræver bare mere energi af den introverte end af den ekstroverte.
Netop dét oplever Charlotte Ostertag. Hun er journalist og har gennem 20 år arbejdet ved DR i Nordjylland. Nu er hun selvstændig og laver podcasts. En af hendes podcasts er »Podcast om at være introvert«, hvor hun udforsker sin introverthed gennem interviews med andre introverte og eksperter.
»Selvom jeg har været i faget i over 20 år, har jeg stadig dage, hvor jeg går rundt om telefonen og prøver at overbevise mig selv om at ringe en kilde op«, fortæller hun.
Derfor bruger Charlotte Ostertag også mere tid på at reflektere over formålet med interviewet.
»Det betyder nok bare, at jeg bare har tænkt mere over, hvad jeg vil med kilden, før jeg laver opkaldet«, forklarer hun.
Det ser Charlotte Ostertag som en vigtig journalistisk styrke. Til gengæld synes hun, det risikerer at kamme over, hvis man kommer til at overtænke interviewet.
Men også vaner spiller en rolle. For ifølge Lene Thomsen kan der opstå en slags rutine i at ringe kilder op hen ad vejen. På den måde kan den introverte over tid øve sig i at ringe kilder op hurtigere. Simpelthen ved at gøre det flere gange.
Kan introverte have et »ekstrovert« journalistjob?
Et job, der kræver mange opkald til fremmede kilder, kan en smule karikeret kaldes et ekstrovert journalistjob, fordi det typisk kræver mindre energi af den ekstroverte. Men ifølge Lene Thomsen kan introverte sagtens tilpasse sig et sådant job.
»Det, nogle ville gøre, er at sørge for, at de kan lade deres energi op på andre tidspunkter. Det kan være i fritiden uden for arbejdet ved eksempelvis at gå en tur i haven frem for at tage på café med nogen«, fortæller Lene Thomsen.
Selvom det for Charlotte Ostergaard ikke alene er telefonsamtaler med kilder, der dræner hende, sørger hun også for at lade sin energi op i sin fritid. Det gør hun ved at have huller i sin kalender og holde sine aftener fri.
»Jeg sørger helt generelt for, at der er huller i min kalender, så for eksempel fredag, lørdag og søndag ikke er booket op med mennesker og meget selskabelighed. I hvert fald ikke tre dage i træk. Så ville humøret og energien ryge helt i bund, og der vil gå flere dage af den kommende uge, før jeg er på toppen igen,« forklarer hun.
Bevidstheden om at være introvert
Charlotte Ostertag har levet i mange år uden at vide, at hun var introvert. Men nogle af tegnene viste sig allerede på journaliststudiet.
»På studiet kunne jeg godt mærke, at det med at hænge ud i fredagsbaren ikke rigtigt sagde mig noget. Så mange mennesker på ét sted, som jeg ikke kendte. Det var for meget for mig«, fortæller hun.
Da Charlotte Ostertag var ansat i DR, havde hun et kursus, hvor hun skulle tage en Myers-Briggs-test. Myers-Briggs-testen er en af de mest udbredte personlighedstests. Testen viste, at Charlotte klart hældte mest til den introverte side. Det var først der, hun blev opmærksom på, at der overhovedet var noget kaldet introvert.
»Dét at være bevidst om, hvorfor jeg havde det dårligt med at ringe en kilde op og havde svært ved at tage ordet til møder, giver en tryghed, fordi det ikke bare betyder, at jeg er helt håbløs eller langsom«, forklarer hun.
Desuden har bevidstheden givet Charlotte en større selvindsigt, som hun kan bruge til bedre at forstå sine reaktioner i forskellige situationer.
»Den bevidsthed gav mig en form for bedre kendskab til mig selv. Og når man har bedre kendskab til sig selv, så ved man også bedre, hvordan man vil reagere på ting. Hvis jeg bliver ked af det over, at jeg skal til en fest, så ved jeg, at det er derfor«, fortæller hun.
Charlotte understreger desuden, at hun ikke føler, hendes introverthed er noget, der spænder ben for hende.
»Det er selvfølgelig en del af mig, men det er jo ikke noget, der skal stå i panden af mig. Jeg har det bare som viden i baghovedet«, tilføjer hun.
Vi kan til en vis grad ændre personlighedstype
På trods af at de fleste er ambiverte og læner sig mere eller mindre op ad den ekstroverte eller introverte yderpol, kan det godt udvikle sig.
»Hvis man ikke er særlig markant på sin personlighedstype, så kan man godt svinge lidt frem og tilbage, afhængigt af hvilke sammenhænge man er i«, forklarer Lene Thomsen.
Det vil sige, at den introverte i visse mængder vil kunne få energi af at udforske det, der typisk er ekstrovert adfærd. Modsat vil nogen, der er meget ekstroverte, gennem livet kunne finde mere glæde i at tilbringe tid alene.
Folk bliver altså mere og mere komfortable med den adfærd, der lægger sig til den modsatte personlighedstype. På den måde kan deres personlighedstræk nuanceret i takt med, at de bliver ældre.